Folkeskolens toiletter er et sort hul i danmarkshistorien

De er ofte misvedligeholdte, snavset og så lugter de fælt. Lige nu tikker de nye nationale trivselsundersøgelser ind på landets folkeskoler. Et kvalificeret gæt er; at resultatet er lige så dårligt som sidste år.

Over 60% af eleverne synes ikke om toiletternes tilstand. Trods de dårlige tal, er der kun små fremskridt for at sikre børns trivsel. Det er et paradoks at der er fokus på undervisningskvalitet og karaktergennemsnit, men om børnene kan pisse og skide, det er lige fedt.

Hold en fest på toilettet

Ashley Brereton kommer fra konsulentbureauet Brave, der arbejder med forbedring af adfærd på skoletoiletter: ”Når jeg taler med skoleledere og det administrative personale, er dialogen ofte baseret på en indirekte tese om, at børn er nogle svin og nu skal de lære at bruge toiletterne ordentligt. Men virkeligheden er en anden. Ofte skal elever i folkeskolen anvende toiletter, hvor der kan være op til 75 besøg på en dag. I en analogi til folkeskolen, forsøger jeg at fortælle en historie om den hjemmelige situation: Forsøg at invitere 75 gæster. Hold en fest og kig på, hvordan toilettet så ser ud! Jeg er sikker på, at resultatet er skræmmende.”

Var folkeskolen en restaurant ville den lukke

Sagt lidt mere malerisk. Hvis folkeskolen var en restaurant, så var den lukket. Den fæle hørm ville brede sig og der var ingen der ville spise maden. Men da gæsterne i folkeskolen er statsfinansieret og kunderne næsten er tvangsindskrevet, kan institutionen nøjes med at behandle kunderne med ringe respekt.

Hvis folkeskolen var en restaurant ville personalet hjælpe kunderne og sørge for gode toiletvilkår. Analogien er ikke taget ud af luften. I McDonald’s er driften af toiletterne lige så vigtig som at tilberede og sælge mad. Når der er mange kunder i restauranten, skiftes personale og ledelse til at soignere toiletterne, hvert tiende minutter. Så oplever kunderne, at stedet er rent og pænt. Den succes kan folkeskolen også opnå, ved at tage ledelsesansvaret alvorligt og fokusere på at hjælpe eleverne, frem for at efterlade dem i et ødeland, uden opsyn på toiletterne.

Lort i bukserne

Er der så andre argumenter der kan bide sig fast i folkeskolen? En af dem er, at der årligt indlægges 50.000 børn på inkontinenskliniker 1. Det betyder, at børn ikke kan styre deres blære eller skider i bukserne. De bliver socialt udsat, når de lugter af lort 2. Men selv disse rørende argumenter forsvinder i tågen af andre udfordringer i folkeskolen.

Personalet skal anvende skoletoiletterne

Folkeskolen hænger i dyndet. I sidste ende er det skolelærerne og pædagogerne der må løfte ansvaret om at få god adfærd på skoletoiletterne.

Hvis personalet ikke kan anvende skoletoiletterne, så kan eleverne naturligvis heller ikke benytte toiletterne. Men der er langt fra denne naturlige slutning til, at lærer og pædagoger vil dele toiletter med eleverne. Det er der ikke noget at sige til, især når toiletterne sejler i tis og lort. Problemet er, at skoletoiletterne ikke er ejet af nogen. Det tilhører ikke lærerne og pædagogerne. Det har ikke noget at gøre med eleverne. Det er jo et offentligt toilet. Rengøringen ejer heller ikke toiletterne – de gør blot rent én, maksimalt to gange om dagen. Så er der vedligeholdsafdelingen, der skal reparere toiletterne. De skal sørge for at dørlåse fungere, fjerne grafitti og at der er vand i hanen. Men når et toilet er ude af drift, så eksploderer belastningen på de eksisterende toiletter.

Denne artikel er skrevet i anledning af Skoletoiletdagen. www.skoletoiletdagen.dk

Kilder:

Uddannelsesstatistik

Inkontinensforeningen

Hvordan hjælper vi børn med inkontinens? Hans Erik Berthelsen.

Toiletheaven

Toiletrapporten