Mariaevangeliet giver mulighed for en refleksion over kvinderoller, fortæller sognepræst og oversætter Marianne Aagaard Skovmand.

Nyoversat evangelium reviderer bibelens kvindesyn

Det nyoversatte Mariaevangelium er et forsvarsskrift for, at kvinder kan besidde åndelig autoritet, fortæller sognepræst Marianne Aagaard Skovmand, der også kommer med bud på, hvordan det kan bruges i undervisningen.

Publiceret

Bemærk

Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring, ligesom det desværre ikke har været teknisk muligt at overføre eventuelle kommentarer under artiklen.

Hvem var Maria Magdalena, og hvilken rolle spillede hun i forhold til Jesus? De spørgsmål bliver der givet nye svar på i Mariaevangeliet, der i en nyoversat udgave er udkommet i år.

Marianne Aagaard Skovmand, der har oversat evangeliet fra koptisk, kalder det et enestående evangelium, fordi det viser Maria som en fremtrædende discipel samtidig med, at det viser en ny side af Jesus.

"Vi har med Mariaevangeliet et forsvarsskrift for, at kvinder kan besidde åndelig autoritet", siger Marianne Aagaard Skovmand. Hun fortæller, at de fleste associerer Maria Magdalena med prostitution og hor - men i de tekster, der er kanoniseret og samlet i bibelen, står der meget lidt om Maria Magdalena. Ud over Johannesevangeliet, som fortæller, at hun er den første som Jesus viser sig for efter sin opstandelse. Men der bliver også skrevet om en kvinde, der "levede i synd", som opsøger Jesus. Og det har været med til at give et specifikt negativt billede af Maria Magdalena.

"Der står ikke, at den anden kvinde er Maria Magdalena. De er omtalt tæt på hinanden i Lukas-evangeliet, og der er en pave, som allerede i det 5. århundrede holder en prædiken, hvor han siger, at man må regne med, at de to kvinder er den samme. Han ved formentlig godt, at teksterne siger noget andet, men han drager den konklusion, at de er de samme. Og siden da har det siddet fast", siger Marianne Aagaard Skovmand.

Mariaevangeliet, der er et det eneste kendte evangelium, der bærer et kvindenavn dukkede op i 1895. Evangeliet er et af flere oldgamle-skrifter, der er dukket op i nyere tid i Egypten, og selvom dette evangeliums oprindelige sprog er græsk, er det oversat fra koptisk. Ordet kopter betyder slet og ret egypter. Det er ikke tilfældigt, at oldgamle skrifter dukker op i Egypten - klimaet der og det tørre sand er perfekt til opbevaring af skriftruller i årtusinder.

Lyd på kristendomskundskab

Hvem ville være med i kvindeklub?

Mens Paulus i korinterbrevene gør sig til talsmand for, at kvinder skal tie i forsamlinger, så er det et noget andet budskab Mariaevangeliet kommer med.

"Her er en kvinde, der vover at gå i dialog med mændene. Og hun siger, at det faktisk var hende, som Jesus betroede sig til", siger Marianne Aagaard Skovmand. Hun mener, at det har været vigtigt i opbyggelsen og udbredelse af den kristne kirke at give mændene en særlig status - blandt andet som de eneste, der kunne blive præster.

"Hvem ville dengang være medlem af en klub eller for den sags skyld kirke, hvor en kvinde var leder", spørger Marianne Aagaard Skovmand.

Maria Magdalena i undervisningen

Hvis man kunne tænke sig at arbejde med Mariaevangeliet, foreslår Marianne Aagaard Skovmand, at man sammenligner nogle af de billeder og forestillinger, der er af Maria Magdalena, og sammenligner det med de reelle tekster om hende. Det kunne give en interessant refleksion over kvinderoller. En anden idé kunne være at sætte Maria Magdalena overfor Jomfru Maria - og på den måde sætte skøgen og Madonnaen overfor hinanden.

Man kunne også inddrage Thomasevangeliet, der ligesom Mariaevangeliet fortæller om Mariaevangeliet og også blandt andet i sine lignelser giver kvinderne en særlig plads. Thomasevangeliet er ligesom Mariaevangeliet dukket op i nyere tid.

Mariaevangeliet er udkommet på forlaget Gyldendal.