To aktuelle invitationer til den meget vigtige samtale om pædagogik og undervisning, ser ellers lovende ud med gode oplægsholdere og velmente anslag: ”Dannelse i skolen – Lærermødet 2017” https://ffd.nemtilmeld.dk/24/  

Samt ”Forskningsseminar: Empirisk dannelsesforskning - muligheder og grænser mellem teori, empiri og praksis” https://evu.ucsyd.dk/EH01-17004?_ga=1.89942875.1380246624.1480237620

Desværre er lærerne og deres erfaringer kun ringe repræsenteret med oplæg. Hvorfor?

Det er en farlig – og desværre udbredt –  tendens at se lærerne som objekter, der skal belæres om pædagogik og undervisning, ligesom det er en farlig tendens at se forskning som empirisk på den måde, at forskerne iagttager, observerer eller udspørger.

Helt modsat bør det være lærerne der som subjektive mennesker er i centrum som de vidende, reflekterende og virksomme – og som derfor er dem, der ud fra deres pædagogik og undervisning, kan stille de rette spørgsmål og bedømme, hvad der skal til af rammer og indhold for at skabe god undervisning.

Der findes empirisk forskning, og filosofiske og pædagogiske forskere i Danmark, som således direkte ser lærerne som dem, der kan stille spørgsmålene og bedømme, hvad der skal til af rammer og indhold. Men disse forskere og den forskning med et sådan syn har ikke megen magt og indflydelse her i landet.  

Hvis man kikker ud i verden findes forskning med lærerne og lærernes virke som centrum, for eksempel i "Teacher Agency, An Ecological Approach" (Lærer Virksomhed, En Økologisk Tilgang) af M. Priestly, G. Biesta and Sarah Robinson (2015).

Det er en nærmest revolutionerende bog om en forskning, der ikke bare iagttager, observerer eller udspørger lærere i den sædvanlige empiriske forskningsøjemed. Nej, man går ud over den sædvanlige empiriske forskning og tager direkte afsæt i læreres virksomhed og tillige i de betingelser, man som lærer aktivt bør inddrages i og bedømme.

Teacher Agency (Lærer Virksomhed), er en bog, hvor forskergruppens grundholdning er, at lærerne med viden, refleksion og holdninger kan skabe god undervisning, med gode rammer og et godt indhold.

Med andre ord er det normativ forskning, hvor lærerne ikke blot ses som objekter men som de levende mennesker, altså subjekter, man som lærer selvfølgelig er; læreren bør ses i de samspil og de rammer som man indgår i, og som man som lærer bør have indflydelse på - hvis man altså skal få undervisningen til at virke og blive god. 

Det er meget vigtigt i dag at få det normative med, altså at lærerne udtaler sig om betingelserne, for eksempel om læringsmålsstyring, samt at få udvidet det empiriske forskningsbegreb, så man forstår det relationelt. Derfor er sproget og selve brugen af de enkelte ord meget vigtig: Når man taler om forskning, hvis forskning er det så?  Det er på tide, at man ser læreren som den virkelige forsker i undervisning og pædagogik – for det er jo det, man gør hele tiden som lærer, man tænker og handler i evig vekselvirkning.

Det er vigtigt hele vejen rundt, at der er dækning for ordene, for eksempel ordet ´forskning´. Derfor synes jeg rigtig godt om udtrykket: ´Læreren op på podiet igen´ (Gert Biestas udtryk). Se læreren som en vidende, reflekterende, virksom person, der skal have indflydelse på de betingelser, der normativt bestemmer lærerarbejdet for at kunne udøve sit arbejde godt.

Kort sagt, få et kor af lærere op på podiet og lyt til viden, erfaringer og indsigt. Der er så mange pædagogiske- og undervisningsmæssige erfaringer, der bør komme frem nu, hvis der skal kunne ske en pædagogisk vending - væk fra den herskende totalitære læringsdiskurs.

Det er lærerne, der har ´guldet´, nemlig viden, erfaring og bedømmelsesevnen i pædagogik og undervisning.