Anmeldelse Afgangsprøver
2   18

Hjælp til den nye prøve i dansk

Præcist, overskueligt, tydeligt og anskueligt er ord, jeg sidder tilbage med efter at have læst "Sæt skrivespor til prøven" igennem. Jeg kunne også bruge et mere tidsrigtigt udtryk: Eleverne bliver rigtig godt stilladseret med dette materiale.

Sæt skrivespor til prøven

Fakta


Titel
Sæt skrivespor til prøven

Forfatter
Charlotte Rytter, Mette Teglers

Pris
73,75

Sider
39

Forlag
Dansklærerforeningen

"Sæt skrivespor til prøven" er til elever i udskolingen. Materialet er delt i to dele. Første del giver et overblik over de forskellige genrer, eleverne kan møde til prøven, og de træk, der kendetegner dem. Her præsenteres en grafisk model over alle genrerne, som giver eleverne et rigtig godt afsæt til det videre arbejde.

Artiklen fortsætter under banneret

I første del bliver eleverne også guidet i, hvordan de kan bruge nettet til prøven, og hvordan man laver en kildeliste. Der er tips til, hvordan eleverne varierer deres skrivning og sprog. Der er vurderingskriterier, så eleven kan se, hvad en tekst bliver vurderet ud fra, og en tjekliste, så eleven, efter at have skrevet sin tekst, kan tjekke, om alt er med.

I anden del af bogen sættes der fokus på den enkelte genre. Til hver genre er der en side, hvor eleven kan planlægge sin skrivning, godt hjulpet af stikord, som hører til den aktuelle genre.

Jeg vil anbefale "Sæt skrivespor til prøven". Materialet er skarpt og meget brugervenligt. Eleverne vil være klædt rigtig godt på til prøven efter at have arbejdet med dette.


Kommentarer

Man skal være registreret bruger for at skrive kommentarer på folkeskolen.dk. Som registreret bruger får du også mulighed for at tilmelde dig nyhedsbreve m.m.

OPRET PROFIL
{{ comment.author.name }} {{ '(' + comment.author.jobTitle + ')' }}
{{ comment.likeCount }}

{{ comment.title }}

Gem Annuler
Gemmer, vent venligst...
Klag
Kommentaren er slettet

MERE OM EMNET

Når du er logget ind, kan du vælge de emner du ønsker at abonnere på, og få nyt direkte på email. Login

LÆS OGSÅ

Netværket for danskundervisning er for alle, der underviser i eller interesserer sig for faget. I samarbejde med Dansklærerforeningen.

Læs mere om de faglige netværk
Nu får du et nyhedsbrev (inkl. fagrelevante annoncer) fra netværket. Du kan ændre dine valg af nyhedsbreve på din profilside.
17.426 andre er allerede tilmeldt