Debat Mobning
1   0

Alle for en mod mobning?

Ministeren for børn, undervisning og ligestilling lancerede for nylig en aktionsplan til forebyggelse og bekæmpelse af mobning i blandt andet folkeskolen. I planen, som hedder »Alle for en mod mobning«, er der en lang række gode anbefalinger til, hvordan man i praksis kan forebygge mobning. Det er et vigtigt initiativ, men desværre kom de mange grundigt udarbejdede forslag til handlinger til at stå i skyggen af ét meget overeksponeret forslag.

Ministerens pressebudskab ved lanceringen var, at der skal etableres en klageinstans, så elever kan klage over skoler, som ikke »gør noget« mod mobning. Det forslag er en lille og næsten ubetydelig del af den samlede og meget grundige aktionsplan, så fremhævelsen af denne lille del udspringer sandsynligvis af ønsket om at vise politisk »handlekraft«.

Men forslaget vil ikke føre til, at færre børn bliver mobbet. Og hvad værre er, så flytter forslaget fokus væk fra langt vigtigere forslag, som faktisk kan betyde, at vi kan modarbejde mobning. Og så sender ministeren med sin fremhævelse af dette forslag et uheldigt og fejlagtigt signal om, at der findes lærere, skoleledere og skolebestyrelser, som sidder tilbagelænede og er ligeglade med mobning, indtil der er nogen, der klager.

Artiklen fortsætter under banneret

Det var langt mere interessant, hvis vi kunne drøfte, hvad der rent faktisk skal til for effektivt at styrke fællesskabet og tolerancen blandt eleverne, i stedet for at overveje klageadgang og straf. I en af de gode anbefalinger i den aktionsplan, som mange eksperter er gået sammen om at udarbejde, hedder det for eksempel, at vi skal »involvere hele forældregruppen og sørge for, at der bliver etableret et samarbejde omkring fællesskabet og trygheden i klassen«.

Det er en god anbefaling. 74 procent af lærerne mener, ifølge en undersøgelse, DLF har gennemført, at et godt forældresamarbejde har stor betydning for trivslen i klassen (og 78 procent mener, at forældresamarbejde har stor betydning for elevernes faglige udbytte). Men i samme undersøgelse fortæller 68 procent af lærerne desværre, at der ikke er tilstrækkelig tid til dette vigtige samarbejde.

Hvis skolerne nu skal til at udarbejde nytteløse redegørelser til en klageinstans, så vil der blive endnu mindre tid til at gøre det, der virker. Så vi står igen med det problem, at de politikere, som har ansvar for, at vi kan lykkes med vores opgave, hellere vil komme med forslag, som lyder smarte i pressen, men som ikke virker, end de vil understøtte det, som eksperter er enige om virker.

Og det er virkelig ærgerligt.


Kommentarer

Man skal være registreret bruger for at skrive kommentarer på folkeskolen.dk. Som registreret bruger får du også mulighed for at tilmelde dig nyhedsbreve m.m.

OPRET PROFIL
{{ comment.author.name }} {{ '(' + comment.author.jobTitle + ')' }}
{{ comment.likeCount }}

{{ comment.title }}

Gem Annuler
Gemmer, vent venligst...
Klag
Kommentaren er slettet

MERE OM EMNET

Når du er logget ind, kan du vælge de emner du ønsker at abonnere på, og få nyt direkte på email. Login

LÆS OGSÅ