Initiativet Fremtidens Fælles Folkeskole bad mig svare på 5 spørgsmål om folkeskolen til rubrikken "5 skarpe om skolen". Her kan du læse mine svar på spørgsmålene, og på fffskole.dk kan du læse bidrag fra flere skoleordførere.

Hvad mener du, folkeskolens allervigtigste opgave er? 

Skolen skal bidrage til, at den enkelte elev får forudsætninger for at få en god og meningsfuld tilværelse. Det er den vigtigste opgave. Folkeskolen har imidlertid også en meget vigtig opgave i forhold til at udvikle et demokratisk og bæredygtigt samfund, der bygger på ligeværd, åndsfrihed og respekt for det enkelte menneske.

Folkeskolens formålsparagraf fra 1993 beskrev det meget præcist: ”Folkeskolens opgave er i samarbejde med forældrene at fremme elevernes tilegnelse af kundskaber, færdigheder, arbejdsmetoder og udtryksformer, der medvirker til den enkelte elevs alsidige personlige udvikling.”

Faglighed i form af kundskaber, færdigheder, arbejdsmetoder og udtryksformer er en forudsætning for, at eleverne kan udvikle sig til kloge mennesker. Der tales ikke om ”faglige og sociale kompetencer”, og ”den almene dannelse” er ikke noget, der ligger ved siden af undervisningen i fagene. Tværtimod beskrives det meget præcist, at skolens del af dannelsesopgaven løses gennem undervisningen i fagene.

Formålsparagraffen fortsatte på følgende måde: ”Folkeskolen må søge at skabe sådanne rammer for oplevelse, virkelyst og fordybelse, at eleverne udvikler erkendelse, fantasi og lyst til at lære, således at de opnår tillid til egne muligheder og baggrund for at tage stilling og handle. Folkeskolen skal gøre eleverne fortrolige med dansk kultur og bidrage til deres forståelse for andre kulturer og for menneskets samspil med naturen. Skolen forbereder eleverne til medbestemmelse, medansvar, rettigheder og pligter i et samfund med frihed og folkestyre. Skolens undervisning og hele dagligdag må derfor bygge på åndsfrihed, ligeværd og demokrati.”

Formålsparagraffen fra ’93 er fortsat et godt bud på beskrivelse af folkeskolens vigtige opgave.

Hvad gør en god lærer?

Gennem snart 15 år er der vedtaget det ene initiativ efter det andet i bestræbelserne på at øge elevernes faglige niveau: stadige flere og mere præcise mål, kanoner, elevplaner, kvalitetsrapporter, uddannelsesplaner, nationale test, læringsplatforme, og som toppen på kransekagen: den KL-initierede læringsmålstyrede undervisning. Desværre har de ”handlekraftige politikere” ikke forstået, at det er den gode lærer, der gør forskellen.

Den gode lærer er den engagerede, pædagogisk og didaktisk dygtige lærer, der brænder for det fag, læreren underviser i, brænder for de elever, der er i klassen, og brænder for sit eget liv. Den lærer kan gøre en afgørende forskel for elevernes udbytte af undervisningen. Vi bliver nødt til at forstå, at mange lærere oplever, at de mange styringstiltag gør det vanskeligt at være den gode lærer.

Hvad skal et barn kunne for at mestre fremtiden?

Barnet skal have et godt fundament, der bidrager til at kunne svare på det livsvarige spørgsmål: ”Hvad vil jeg med mit liv?”.

I et globalt samfund, der ændrer sig med større og større hastighed, hvor det, vi troede, var grundlæggende værdier, bliver udfordret, hvor teknologien udfordrer etikken, og hvor hele jordens befolkning står overfor hidtil usete udfordringer, men hvor der også åbner sig helt nye muligheder for den enkelte – der skal vi hjælpe de unge mennesker med ikke at miste balancen. De skal forlade skolen med en tro på, at de kan gøre en forskel i deres eget liv og i det samfund, de er en del af. For mange unge mennesker farer vild i deres eget liv.

Hvordan kan DLF hjælpe skolen fremad?

Danmarks Lærerforeningen er i fuld gang med en række initiativer, der hjælper skolen fremad.

Sammen med Skole og Forældre, Folkekirkens Skoletjeneste og en række andre organisationer rejser vi debatten: Hvorfor holder vi skole? Da formålsparagraffen blev ændret i 2006, skete det i lukkede cirkler blandt forligspartierne på Christiansborg uden nogen form for folkelig debat. De styringsinstrumenter, der i en lind strøm presses ned over skolen, påvirker i realiteten skolen mere end formålsparagraffen. Derfor er der al mulig grund til at rejse debatten.

”Uddannelse er så integreret i samfundet og kulturen, at vi ikke kan besvare spørgsmålet, hvilken type uddannelse har vi brug for – uden at referere til vores visioner for, hvilket samfund vi ønsker”, som Education Internationals præsident udtrykte det på DLF’s kongres i 2007. Heldigvis oplever vi, at stadig flere involverer sig i denne vigtige debat – fffskole.dk er et godt eksempel på dette.

På DLF’s kongres til efteråret vil vi drøfte, om vi skal igangsætte arbejdet med at formulere et skoleideal, på samme måde som vi har formuleret et professionsideal.

Vi arbejder vedholdende på, at skolen har mulighed for at løse sin opgave. Det er nødvendigt, at der er balance mellem de krav, der stilles til skolen, og de resurser, skolen får stillet til rådighed. Det handler dels om at sikre folkeskolen de nødvendige resurser, dels at prioritere de resurser, der er til rådighed. Fire lektioner om ugen med den ”gode lærer” (jf. ovenfor) giver eleverne langt større udbytte af undervisningen end 6 eller 8 lektioner med en presset lærer. Derfor er en prioriteringsdiskussion uomgængelig, hvis vi ønsker at hjælpe skolen fremad.

Danmarks Lærerforening arbejder målrettet på at styrke den faglige professionelle debat blandt lærerne på skolerne. Skal vi skabe en god skole til eleverne, er det helt nødvendigt at styrke lærernes og ledernes indflydelse på skolens udvikling. Som den svenske undervisningsminister Gustav Fridolin sagde på Lärernes Riksforbunds kongres i april: ”Vi har forskellige lederroller. I er ejerne af skoleudviklingen! Det er jeres lederskab i klasserummet, der afgør om eleverne vokser, om landets humankapital forrentes, eller om landet bliver fattigere! Min opgave som minister er at skabe merværdi i form af bedre forudsætninger for, at I kan eje skoleudviklingen.”

Danmarks Lærerforening gennemfører desuden med støtte fra A. P. Møller Fonden kursustilbud for lærerne. Dette er blot et udpluk af de initiativer, som Danmarks Lærerforening tager for at bringe skolen fremad.

Hvad er din bedste skolehistorie – og hvorfor netop den?

Som lærer har jeg et hav af gode oplevelser, der ikke lige lader sig rangordne. Glæden ved at være lærer for Ninette, Morten, Lena, Dorte, Henrik, Lone, Kenneth og alle de andre, jeg havde i klassen fra 1. b til 7. b, står for mig som en helt fantastisk oplevelse. Det var ikke jordens nemmeste opgave, men vi lykkedes i fællesskab, og jeg husker tilbage på jer alle med stor glæde.

Lad mig slutte disse 5 skarpe af med endnu et citat fra kongressen i Lärernes Riksforbund, hvor HKH Prins Daniel holdt en flot tale, som han afrundede med følgende ord: ”Det land, som ikke er ven med sine lærere, kommer aldrig til at lykkes!”