Anmeldelse

La Reine Margot

Et land, en kvinde og to religioner

Forfatteren har skabt en manusbog med velvalgte scener fra filmen og en opgavebog, der fint ser mulighederne i de respektive scener. Her er masser at arbejde med; faktisk forudsætter materialet rigtig meget tid, i forhold til at det er et supplerende materiale.

Publiceret Senest opdateret

Bemærk

Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring, ligesom det desværre ikke har været teknisk muligt at overføre eventuelle kommentarer under artiklen.

Franskfaget er et blandt flere dannelsesfag, og det er prisværdigt, at Forlaget Passion – efter det vellykkede undervisningsmateriale til "Les Intouchables" – nu satser på en historisk, religiøs og kulturel begivenhed af de allerstørste i fransk historie: De franske religionskrige i højrenæssancen mellem katolikker og protestanter – i en tid, hvor der dræbes i Guds navn, er det relevant at se tilbage på en tid, hvor de menneskelige love blev grundlagt med vertikal reference.

Fakta:

Titel: La Reine Margot

Forfatter: Karen Schumacker

Pris: 250

Sider: 65

Forlag: Forlaget Passion

Pris: 31.25

Sider: 74

Type: Øvelseshæfte

Filmen – og dermed også manus – rummer i princippet adskillige elementer, der vil provokere eleverne til en god debat. Konteksten for plottet i 1800-talsromanen "La Reine Margot" (og 1994-filmen af samme navn) går 1.500 år tilbage i europæisk historie til en tid, hvor kvinder var mandens ejendom, og hvor kongedøtre var brikker i det politiske spil. Eleverne præsenteres desværre kun meget nødtørftigt for problematikkerne, hvilket kan undre, da historikken lægges frem som materialets vægtigste faktor.

Kongedatteren Marguerite de Valois, kaldet Margot, stod i sidste halvdel af 1500-tallet uden mulighed for at overtage tronen efter sin far, kong Henri II, og et ægteskab blev arangeret af dronningemoderen, adelskvinden Catherine de Medici.

Catherine arrangerede, med katolicismen for sit missionerende øje, et politisk tvangsægteskab mellem datteren og en af de vægtigste repræsentanter for den spirende protestantisme, huguenotfyrsten Henri af Navarre. Dette er et komplekst galleri med komplekse personlige og politiske motiver, der ikke tilstrækkeligt eksplicit er sat os i scene i materialet.

Det ville have været oplagt også at åbne elevernes blik for den skrevne kunst, der ikke har ladet det historiske drama ligge i fortiden: Fortællingen om Valois-dynastiets drabeligheder i 1572 blev i 1845 bragt til verdenskendt fiktion af den franske forfatter Alexandre Dumas, der tidligere havde bragt opmærksomhed omkring sin skrivekunst med værket "De tre musketerer". Romanen skildrer hændelserne i Paris i august 1572 under den neurotiske kong Charles IX, Marguerites ældste bror, hvor dronningemoderen, i et tidligt forsøg på goodwill, giver datteren som symbolsk offergave til protestanternes prominente fyrste, alt imens hun – ifølge Dumas, der siden er blevet beskrevet som propagandist – planlægger den ultimative nedslagtning af protestanterne og hermed bringer sin datter i fare på det, der skulle blive omtalt som Bartholomæusnatten.

"La Reine Margot" er en historisk roman, der, som forfatteren angiver, skal læses – og ses. Bogen blev (en tredje gang) filmatiseret i 1994 med underskønne Isabelle Adjani og altid kompetente Daniel Auteuil i hovedrollerne, og det er denne film, der er udgangspunktet for det undervisningsmateriale, Forlaget Passion har bragt til veje nu og under samme titel.

Forfatteren har skabt en manusbog med velvalgte scener fra filmen og en opgavebog, der fint ser mulighederne i de respektive scener. Her er masser at arbejde med; faktisk forudsætter materialet rigtig meget tid, i forhold til at det er et supplerende materiale. At ambitionsniveauet er højt, kommer også – og især - til udtryk omkring meningen med materialet: at franskelever efter et til to års fransk nu kan "læse en film". Men målgruppen kan tidligst være medio 9. klasse på grund af sætningernes autenticitet og naturligt iboende konstante kompleksitet, der gør, at gloseringerne bliver så omfattende, at de ofte rummer hele sætningskonstruktioner.

Samtidig sættes den lige så markante kompleksitet, vi finder i handlingsmønstret, ikke i pædagogiske rammer svarende til behovet for en 8. klasse. Vi præsenteres ganske vist indledningsvist for en kort figurliste, men den er en sparsom pejlesnor for, hvilken historik, hvilke værdier og alliancer samt politiske vindinger og tab der er på spil for Frankrig som stærk europæisk nation og for figurerne som renæssancetænkende enkeltindivider og hvorfor. Eleverne vil grundet det høje sproglige niveau og det store persongalleri formodentlig have vanskeligt ved at holde den røde tråd gennem samtlige 24 scener.