Debat
2   280

Læringsmålsorienteret didaktik

Hvis man kigger på forskellige UC'ers hjemmesider viser det sig, at de afholder et hav af kurser og workshops i læringsmålsorienteret didaktik. Kurserne skal klæde folkeskolelærerne på til at arbejde med målstyret undervisning, hvor fokus i altovervejende grad er på hvad eleverne skal lære.

Hvad der er værd at vide er, at læringsmålsorienteret didaktik er et levn fra 1970'ernes Tyskland, udviklet på baggrund af den tyske stats krav om bedre opfyldelse af statslige mål for skolens output. Den didaktiske retning baserer sig på en amerikansk inspireret behavioristisk forståelse af læring, og dens forståelse af læringsmål fokuserer ensidigt på udvikling af elevens adfærd - der er ikke et indhold der skal læres, kun en statsbestemt adfærd. Man kobler godt nok sekundært et indhold på, men kun fordi adfærden skal have noget at udspille sig omkring. (Tina Bering Keiding har i øvrigt givet en fin introduktion til den didaktiske retning i bogen Læringsteori og Didaktik, redigeret af Ane Qvortrup og Merete Wiberg (2013).)

Aktuelt ses den læringsmålsorienterede didaktik tydeligt i kompetencebaseringen af folkeskolens Fælles Mål, hvor indholdet gøres sekundært, og målene beskrives i form af ønsket adfærd og evne til at anvende metoder kompetent. Der arbejdes endda med "faser" for elevernes læring, hvilket også er et af kendetegnene ved den læringsmålsorienterede didaktik. Som om læring sker i en lige linje fra A til B til C, som så kan evalueres i en test...

Artiklen fortsætter under banneret

Kigger man på ministeriets såkaldte didaktiske model for målstyret undervisning, ser man den samme tendens:

Adfærdsudviklingen står centralt i læringsmål, tegn på læring og evaluering, mens indholdet er reduceret til en underkategori under "undervisningsaktiviteter"!

Jeg forstår ikke, hvordan sådan en forståelse af hvad skole og undervisning bør være, kan vinde indpas i Danmark og underlægge sig skolens bredt formulerede formålsbeskrivelse. Måske nogen herinde kan gøre mig klogere?

Se også mit oplæg om samme emne her: http://www.slideshare.net/edidaktik/malstyret-undervisning-og-mlstyret-lring-nr-dialogen-forstummer


Kommentarer

Man skal være registreret bruger for at skrive kommentarer på folkeskolen.dk. Som registreret bruger får du også mulighed for at tilmelde dig nyhedsbreve m.m.

OPRET PROFIL
{{ comment.author.name }} {{ '(' + comment.author.jobTitle + ')' }}
{{ comment.likeCount }}

{{ comment.title }}

Gem Annuler
Gemmer, vent venligst...
Klag
Kommentaren er slettet

MERE OM EMNET

Når du er logget ind, kan du vælge de emner du ønsker at abonnere på, og få nyt direkte på email. Login

LÆS OGSÅ

Vind hotelophold i julekonkurrencen

Så er det blevet juletid, og folkeskolen.dk har i den anledning en julekalender, hvor du hver dag frem til juleaften kan finde dagens låge-opslag med en præmie på vores Facebookside. Du er også med i lodtrækningen om hovedpræmien, hvor du kan vinde et weekendophold for to på et af de lækre Sinaturhoteller. Tjek vores Facebookside hver dag i december for at være med!

Deltag i konkurrencen