Hovedstyrelsesmedlem Astrid Schjødt Pedersen kom aldrig til at holde sin tale på Skarrildhus i anledning af DLF's 125-års-jubilæum. Arrangementet druknede i regn. Vi bringer et uddrag:

Danmarks Lærerforening fejrer sine 125 år, men tag ikke fejl:

Det er ikke en svækket, gammel dame med knogleskørhed og svag hørelse og syn.

Det er en organisation af vitale efterkommere af de første initiativtagere til en samlet forening, der dannedes, fordi fremsynede lærere indså, at lærernes vilkår kun kunne forbedres i et fællesskab.

Foreningens historie kan ikke adskilles fra skolens og den folkelige kulturhistorie.

Ved skolemøder har man debatteret holdninger til emner, der var oppe i tiden.

Man holdt demonstrationstimer for hinanden, diskuterede fagenes højnelse, mødtes til fælles stævner for indbyrdes inspiration.

Fra foreningens begyndelse til i dag har lærerne ved en optagethed af deres arbejde bidraget til skolens udvikling, undervisningens forbedring og deltaget aktivt i samfundsdebatten.

Vi vil have en skole, der midt i en turbulent og kaotisk tid er med til at give børnene fremtidshåb og glæde ved tilværelsen. Hvor teknikken bruges til kreativ og udviklende virksomhed, og hvor fællesskabet stadig har værdi.

Vi vil deltage i debatten om folkeskolens indhold, om faglighed, vægtning af det målelige og kompetencegivende, bløde og hårde værdier og etiske spørgsmål.

Når vi i dag knokler med kvalitetsudviklingsprojekter, er det en naturlig følge af lærernes engagement.

Det er derfor ikke rimeligt at skulle høre på, at folkeskolens lærere er udviklingsresistente, stivnede, bange for forandringer og alt for gamle.

Hvis skolens udvikling skulle have været afhængig af nytænkning i kommunerne, ville meget have set anderledes ud.

Vi ønsker at blive behandlet som ligeværdige samarbejdspartnere med en viden og kunnen af uvurderlig betydning for børns opvækst.

Vi ved, hvad det betyder dag efter dag at skulle yde en undervisning, der er en udfordring for meget forskellige elever.

Vi ved, hvad det kræver af samarbejde, hvis skolen skal være et sted, hvor børnene i et dynamisk og trygt, udviklende miljø skal opleve skolen for livet.

Vi vil en sådan skole, og vi forventer at blive bakket op af vore foresatte med respekt for vores indsats og mulighed for, at også vi kan få plads til at gro og udvikle os, så vi får en reel chance for at leve op til vore egne og omgivelsernes mange forventninger.

Vi forventer imødekommenhed fra arbejdsgiverside i en respekt for lærernes aktive deltagelse i en demokratisk proces. Vi har brug for handling, ikke kun pæne ord.

Ved foreningens 100-års-jubilæum skrev den tidligere formand Jørgen Jensen: 'Allerede de første ledere indså, at en lærerstand, der har gode kår, og som er dybt engageret i skolens udvikling og ordning, er af den største betydning - ikke alene for selve undervisningens karakter, men også for det udbytte, som børnene får af deres skolegang'.

Vi håber, vore arbejdsgivere er sig det bevidst i dag.

Og så til os selv: Vi skal fortsat arbejde for gode kår i et tæt samarbejde med medlemmerne på skolerne.

Må det aldrig blive selvtilstrækkelighed, bedreviden og arrogance, der sætter dagsordenen i vores fagforening.

Et japansk ordsprog siger: 'Skal der dryppes øjendråber i et menneskes øje, kan det ikke ske oppe fra anden sal'.

Udgangspunktet for Danmarks Lærerforening skal være jordhøjden.

Det betyder ikke, at det ikke er vigtigt at flyve højt indimellem, men ligesom enhver flyvetur tager afsæt på jorden - på startbanen - så skal den helst slutte igen på jorden - på landingsbanen.

Min vision for Danmarks Lærerforening er, at vi skal kunne navigere både på jorden og i luften, i tåge og i klart vejr, men at udgangspunktet fortsat skal være dagligdagen, vores indbyrdes samarbejde og mødet mellem lærer og elev.

Til lykke med det, der er sket i alle årene, og det, der sker i disse år.

Vi kan godt være det bekendt.

Og held og lykke med den udfordring det er at skulle skelne mellem solskin og blålys.

Medlem af DLF's hovedstyrelse