Børneliv
0   664

Trivselsgrupper gør elever undervisningsparate

Skilsmisse, sorg og selvværd er tre temaer, som tynger mange elever i skolen. På Vestre Skole i Silkeborg mødes skilsmissebørn i fortrolige rum på skolen. Trivselsgruppen gør det lettere at være klar til undervisningen.

»Min far har fået en ny kæreste, og det er helt forfærdeligt«.

»Sådan havde jeg det også, da min far fik en kæreste. Men i dag er min papmor guld værd«.

Artiklen fortsætter under banneret

SILKEBORG PRIORITERER TRIVSELSGRUPPER

Trivselsgrupper har kørt i tre år på fire skoler i Silkeborg. De overordnede temaer for grupperne har været skilsmisse, sorg og selvværd. Det er penge fra Bikubenfonden, der har sparket projektet i gang. Erfaringerne har været så gode, at Silkeborg Kommune har afsat 750.000 kroner om året, hvilket betyder, at der de næste to år kan komme gang i 20 grupper. Hver trivselsgruppe har en ansat fra skolen og en frivillig tilknyttet. Grupperne er typisk på seks-otte elever, og de mødes et par timer hver 14. dag enten i skoletiden eller lige efter. Selvhjælp Silkeborg søger midler for at kunne sprede trivselsgrupperne til andre kommuner.

Lærer på Vestre Skole Annette Ploug Sørensen er ikke i tvivl. Når sådan en ordveksling finder sted i en trivselsgruppe, er det en succes.

»Når eleverne kan give hinanden anerkendelse og håb på én gang, så virker det. Efter sådan en dag bliver vi helt høje«, siger hun og får et enigt nik fra psykoterapeut, sygeplejerske og frivillig i Selvhjælp Silkeborg Hanne Jensen. Sammen har de i tre år stået for Vestre Skoles trivselsgruppe for skilsmissebørn på mellemtrinnet. De mødes med en gruppe elever, som kan komme fra flere skoler i kommunen, hver 14. dag.

I dag mødes tre piger, som alle har deltaget i trivselsgruppen om skilsmisse på Vestre Skole. Foran pigerne er bredt billedkort ud. Pigerne vælger et billede og fortæller, hvad billedet får dem til at tænke på.

»Jeg har valgt det med ferien. For det minder mig om sidste gang, vi alle sammen var på ferie sammen«, siger én. En anden har valgt et billede, som får hende til at tænke på sin forestående konfirmation, og billedet får åbnet op for, at hun kan fortælle om sine tanker om, hvordan man holder den store fest, når mor og far ikke kan være med på samme tid.

Nogle gange sidder eleverne blot og snakker. Andre gange spiller de et spil eller bruger tyve minutter på afspænding. Annette Ploug og Hanne Jensen forbereder fra gang til gang, hvad der skal ske. Men det vigtigste er at få skabt et fortroligt rum, hvor eleverne bliver hørt, hjælper hinanden og finder ud af, at der er andre, der har det præcis ligesom dem.

»Mange børn er bange for at såre deres forældre. Så må de afreagere, og det bliver tit i skolen. Derfor bliver det aflastende, når vi kan snakke om det«, siger Annette Ploug.

Elever løfter hovedet

Det er Selvhjælp Silkeborg, der står for at uddanne både frivillige og ansatte på skolerne til projektet.

»Tilbagemeldingerne er entydigt positive. Klasselærerne kan se, at børn løfter hovedet og bliver mere undervisningsparate. Når man med så lille indsats kan opnå så meget, så gør det stort indtryk. Alle skoler, som har været med i projektet, ønsker at fortsætte«, fortæller projektleder i Selvhjælp Silkeborg Steen Andreassen.

Indtil nu har 325 elever i Silkeborg været med i en gruppe. En af dem er Marie. Hun går i 5. klasse og har netop afsluttet et forløb i den trivselsgruppe om skilsmisse, som Annette Ploug og Hanne Jensen står for.

Maries forældre blev skilt, da hun var tre år. Først begyndte hendes storesøster i en gruppe, og da Marie kunne mærke, hvor glad søsteren blev, ville hun også begynde, men i en anden gruppe end søsterens.

»Man kommer frem med noget, som man ellers ikke kan. Der er andre her, som har det ligesom en selv. Det er et sted, hvor man kan sige ting og ved, at det ikke kommer videre«, siger Marie.

Albertes forældre blev også skilt, da hun var tre. Da hun var ti, flyttede hendes mor og søster til København, mens hun blev hos sin far i Silkeborg. Det var, som om familien blev brudt op endnu en gang. Hendes far tilmeldte hende gruppen.

»Selv om jeg synes, jeg taler meget med min familie, var det godt at komme et sted, hvor jeg kunne fortælle om, at min mor er sur på min far. Det var godt at få talt ud. Det føltes som en tryg base, hvor jeg også kunne fortælle ting, som jeg ikke sagde hjemme«, siger Alberte.

Skilsmisser spærrer for læring

Sidste år blev 19.345 ægtepar skilt i Danmark. Det er det højeste antal nogensinde og 23 procent flere end det gennemsnitlige antal skilsmisser i Danmark gennem ti år, oplyser Danmarks Statistik.

På Vestre Skole er mange elever berørt af forældrenes skilsmisse. Og netop derfor er det vigtigt at tage alvorligt, fortæller lærer Annette Ploug.

»Mange skilsmissebørn føler en stor ensomhed, fordi deres situation ikke bliver taget alvorligt. Der er så mange, som er skilsmissebørn, at det kan blive bagatelliseret. Det er voldsomt at være skilsmissebarn. Det er vigtigt, at der er rum til det, og det kan være svært hjemme, når man skal tage hensyn til både mor og far. Derfor er det vigtigt, at der er rum til det på skolen«.

Hun er rigtig glad for, at hun har fået mulighed for at yde ekstra opmærksomhed til elever på mellemtrinnet, som er berørt af skilsmisse. Og hun sætter stor pris på, at hun får hjælp af Hanne Jensen, som deltager i gruppen som frivillig.

»Jeg var helt grøn. Selv om det foregår på skolen, så er det Hanne, der er den erfarne. Vi har et utroligt ligeværdigt samarbejde. Det er nødvendigt«, siger Annette Ploug.

»Jeg har en frihed, som Annette ikke har. Børnene er meget nysgerrige på, hvorfor jeg er her. Jeg tror helt sikkert, at det giver et andet outcome, end hvis her havde været to lærere«, siger Hanne Jensen.

Men ikke alle lærere tager umiddelbart så godt imod projektet, som Annette Ploug har gjort, fortæller Steen Andreassen

»Vi oplever i begyndelsen, at der kan være skepsis på skolen. Er det nu også en skoleopgave? Men den skepsis bliver blæst væk, når vi kommer i gang. Lærerne og skolelederne må konstatere, at det, der sker med de grupper, er, at eleverne bliver mere undervisningsparate«, siger Steen Andreassen og forklarer, at når et barn har mange ting at spekulere over på hjemmefronten, kan det være svært at samle sig om både det sociale og det faglige i skolen.

»Hvis et barn oplever ikke at kunne samle sig i skolen, så får barnet oplevelsen af at være dum. Derfor giver det rigtig god mening at lave det i skoleregi«, siger Steen Andreassen.

Det glade sted

I klassen, hvor trivselsgruppen mødes, skal pigerne sige farvel til Hanne Jensen og Annette Ploug. Det sker med store krammere og langsomt nærvær. En af pigerne fortæller om specielt ét godt råd, som hun stadig bruger:

»Du sagde engang, at når vi var kede af det, så skulle vi forestille os, at vi kravlede op i vores egen fantasiverden. Et sted, hvor vi har det godt. Det glade sted. Så skulle vi bare tælle til ti og så kravle ned ad stigen. Det gør jeg stadig. Og så får jeg det godt igen«.


Kommentarer

Man skal være registreret bruger for at skrive kommentarer på folkeskolen.dk. Som registreret bruger får du også mulighed for at tilmelde dig nyhedsbreve m.m.

OPRET PROFIL
{{ comment.author.name }} {{ '(' + comment.author.jobTitle + ')' }}
{{ comment.likeCount }}

{{ comment.title }}

Gem Annuler
Gemmer, vent venligst...
Klag
Kommentaren er slettet

MERE OM EMNET

Når du er logget ind, kan du vælge de emner du ønsker at abonnere på, og få nyt direkte på email. Login

LÆS OGSÅ