Anmeldelse

Børn i alkoholfamilier

Børn i alkoholfamilier

Klik for at skrive manchettekst.

Publiceret Senest opdateret

Bemærk

Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring, ligesom det desværre ikke har været teknisk muligt at overføre eventuelle kommentarer under artiklen.

I hver skoleklasse eller på hver stue i institutionerne er der et-to børn, som har mindst én forælder med alkoholproblemer. Skræmmende tal, som indebærer skærpet agtpågivenhed for alle de professionelle voksne. Ifølge serviceloven har alle borgere pligt til at indberette til kommunen, hvis de får kendskab til, at et barn eller en ung er udsat for uacceptable forhold i hjemmet, mens de offentligt ansatte har underretningspligt allerede ved mistanken herom.

Fakta:

Titel: Børn i alkoholfamilier

Forfatter: Anna Furbo Rewitz

Pris: 125 kroner

Sider: 39 sider

Type: Hæfte

Forlag: Børns Vilkår

Materialet fra Børns Vilkår beskriver grundigt, hvilken psykisk belastning det er for børn og unge at leve i familier med alkoholproblemer, og hvilke konsekvenser det har. Deres fysiske og psykiske helbred trues. Adfærdsforstyrrelser, skoleproblemer, udvikling af afhængighed af alkohol eller stoffer, selvskadende adfærd, spiseforstyrrelser, kriminalitet, dårligere sociale forhold og tilpasningsvanskeligheder er alle forskningsmæssigt dokumenterede følgevirkninger.

Vi kommer hele vejen rundt om problemet i dette lille hæfte. Hensigten med hæftet er at give viden og nedbryde tabuet om at tale åbent om alkoholmisbrug. Hvordan tackler vi situationen at skulle aflevere et børnehavebarn til en synligt beruset forælder? Hvordan kan vi bedst støtte skolebarnet, der langt om længe har taget mod til sig og har bedst os om råd? Hvordan skal vi klare den svære konfrontation og samtale med en alkoholiseret forælder?

Anna Furbo Rewitz har forfattet dette materiale godt, og vi professionelle har her et brugbart redskab til gavn for de berørte børn og unge.