Afgangsprøver
7   1191

Store omvæltninger for prøvefaget idræt

Idrætsafgangsprøven har tvunget lærerne til at tænke faget på en helt ny måde. Det er blevet tydeligt for eleverne, både at der skal læres noget, og hvad der skal læres, fortæller idrætslærere med friske erfaringer fra prøve-forberedelserne.

For første gang er idræt blevet et udtræksfag til 9.-klasses-prøven. Det er en praktisk prøve, hvor eleverne under et overordnet tema skal vise forskellige idrætsfaglige kompetencer i grupper med mindst to og højst fem deltagere.

I Skolen på Herredsåsen i Kalundborg skal to 9.-klasser op til prøve i idræt. Blandt eleverne var modtagelsens blandet: Nogle var glade, andre mindre begejstrede for udsigten til at skulle op.

Artiklen fortsætter under banneret

"De elever, som godt kan lide at have idræt, og som dyrker idræt ved siden af, er begejstrede for at skulle til prøve.  Andre opfylder faget, og forsøger at deltage på bedst mulig måde ved at vise motivation og engagement, men de har ikke helt samme tilhørsforhold til faget, som nogle af de andre har, siger Kaj Strøh, der er idrætslærer. Til sommer skal han sammen med en kollega have to klasser op til prøve.

"Eleverne har været glade for faget, men selve prøveformen er overvældende. Den er langt mere omfangsrig i forhold til de andre udtræksprøver, da der både er en praktisk og en teoretisk del samt alle dagene, hvor eleverne skal øve for at bestå", fortæller Kaj Strøh.

Den nye status, idrætsfaget har som prøvefag, har ændret undervisningen.

"Vi har jo måttet tænke helt nye baner i forhold til, hvordan vi har undervist før i tiden. Tidligere var idrætsfaget meget mere praktisk anlagt. Det har ændret sig til, at der er kommet mere teori i faget - og eleverne skal både i skolen og derhjemme arbejde med opgaver der er eksamensrelaterede", siger Kaj Strøh.

Mere specifik undervisning
Lærerne oplever at være blevet mere præcise i deres undervisningsbeskrivelser, og at aktiviteternes formål i højere grad skal begrundes.

"Vi involverer også eleverne meget mere, de skal komme på banen og finde ud af, hvad der skal læres. Vi har lige lavet et forløb, der hedder 'løb, spring og kast', og der skulle de filme hinanden og lave en bevægelsesanalyse. På den måde ligner det meget mere den eksamen, som jeg også havde på læreruddannelsen", siger Kaj Strøh og uddyber:

"Vi er blevet meget mere specifikke i, hvad er det, der skal læres her, og hvordan gør vi det så? Vi har ikke tidligere talt så meget om teorier som for eksempel Labans bevægelseslære eller spilhjulet. Det bliver brugt nu - og det synes jeg er ganske udmærket", siger han. Eleverne får nu lektier for og har teori der skal skærpes. I den bevægelse mod noget mere bogligt, er noget andet gledet i baggrunden.

"Faget kommer til at handle mindre om bevægelse, end det har gjort før i tiden. Man er nødt til at stoppe op i forløb og fortælle og forklare og give plads til spørgsmål", siger Kaj Strøh.

Kræver forberedelse
Selvom det har givet faget et løft med afgangsprøven, har det også øget forberedelsesmængden for lærerne.

"Det har været presset for os, at vi ikke har været klædt godt nok på til at vide, hvad det egentlig handler om. Det er først noget, vi har fundet ud af nu, hvor prøven nærmer sig. Nogle af os har været en tur på Idrætslærernes Forum i Vingsted for at hente inspiration. Derudover har Det Kommunale Idrætsudvalg afholdt kurser forskellige steder rundt om på Sjælland, hvor vi har hentet inspiration fra andre kollegaer samt drøftet forskellige problemstillinger, der har været gavnligt for faget idræt", siger Kaj Strøh. Ud over kurser har idrætslærerne på Skolen på Herredsåsen fået 'lidt ekstra timer til at sætte sig ind i tingene'.

"Ellers ville vi være enormt pressede blandt andet af alle de undervisningsbeskrivelser, der skal ligge bag prøven", siger Kaj Strøh.

Idræt med hjernen
Camilla Daugaard er lærer og idrætskoordinator på Bankagerskolen i Horsens. På skolen har de i de seneste fem år være med i prøveforsøg i samarbejde med Kosmos - det nationale videncenter for Kost, Motion og Sundhed for børn og unge. Så hun har års erfaring med den nye prøve. Derudover sidder hun i forretningsudvalget i Dansk Skoleidræt og har både arbejdet med prøver i idræt på et praktisk og overordnet plan. Hun har ikke selv elever, der skal til prøve i år, men hun skal ud som beskikket censor.

"Jeg synes, det har højnet fagets status blandt ledelse, forældre og elever og ikke mindst idrætslærerne selv. Der bliver endelig stillet krav til faget. Eleverne ved nu, at man skal lære noget i idræt. Der er ikke en eneste af vores elever, der ikke ved, hvad de skal lære. De spørger ikke, hvad de skal lave længere", siger Camilla Daugaard, der i øvrigt har bemærket, at den nye status som prøvefag har sænket fraværsprocenten markant.

Hun oplever, at målstyret undervisning i faget fungerer godt.

"Jeg synes, der er vigtigt, at bruge målstyret undervisning og at få italesat overfor eleverne, hvad de skal lære. For det er netop det, de skal kunne redegøre for til prøven: 'Hvorfor valgte I det, hvorfor gjorde i sådan og sådan'? Det handler jo om, at de også skal have et mål med det program, de har vist. Så hvis vi ikke lærer dem, at italesætte hvad der skal læres, så kan vi ikke forvente, at de skal kunne gøre det til prøven", siger hun og uddyber:

"Det er idræt med hjernen, og det brede sundhedsbegreb er i spil: altså det psykiske, fysiske og sociale. Idræt er et dannelsesfag, derfor kan vi ikke komme udenom hjernen", siger Camilla Daugaard.

Hun har oplevet, at det både kommer elever til gode, som ellers ikke er så glade for idræt - men som nu får mulighed for at præstere, fordi de er verbalt stærke. Og hun oplever ikke et stort tab for elever, der ellers have en pause i idræt, hvor de bare kunne få lov at bruge kroppen.

"De meget kropslige får mulighed for at gøre det godt til en prøve: Jeg havde en elev, der ikke gik op til dansk, men som gik ind og fik 12 i idræt. Han kunne fortælle og huske det, som han havde lært, med kroppen, selvom han ikke var teoretisk stærk", siger hun.


Kommentarer

Man skal være registreret bruger for at skrive kommentarer på folkeskolen.dk. Som registreret bruger får du også mulighed for at tilmelde dig nyhedsbreve m.m.

OPRET PROFIL
{{ comment.author.name }} {{ '(' + comment.author.jobTitle + ')' }}
{{ comment.likeCount }}

{{ comment.title }}

Klag
Kommentaren er slettet

MERE OM EMNET

Når du er logget ind, kan du vælge de emner du ønsker at abonnere på, og få nyt direkte på email. Login

LÆS OGSÅ

Idrætsnetværket er for alle, der underviser i eller interesserer sig for faget. 

Læs mere om de faglige netværk
5.147 andre er allerede tilmeldt