Der er et pensumpres

Publiceret Senest opdateret

Bemærk

Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring, ligesom det desværre ikke har været teknisk muligt at overføre eventuelle kommentarer under artiklen.

Pædagogik er ikke et fremmedord i gymnasiet, og Julie Vedel Andersens lærer i dansk synes, hun gør meget for at variere undervisningen.

»Jeg har selv undervist i folkeskolen, så jeg ved, at det er rigtigt, at gymnasiet ikke er førende på det pædagogiske felt, men i mine fag forsøger jeg at variere undervisningen så meget som muligt under hensyn til det pensumspres, vi er underlagt. Det sætter nogle begrænsninger, når vi skal nå et bestemt antal sider i en time, for at eleverne kan blive klar til eksamen«, siger gymnasielærer Christina Søvndal, Struer Statsgymnasium, der har Julies klasse til dansk.

Hun mener, at brobygningsforløb er noget af det, der gør det nemmere at klare en gymnasial uddannelse.

»Elever i folkeskolen, der ønsker det, kan komme og følge undervisningen en eller to uger. Det er med til at sætte ansigt på nogle lærere og giver eleverne et indtryk af, hvordan det er at gå i gymnasiet. Det må være en stor hjælp, at man på forhånd har mulighed for at få så grundigt et indblik«, siger Christina Søvndal. |