Et nyt år kan give én lyst til at lede efter sprækkerne i den alt for forudsigelige virkelighed. Et ønske om at se kendte roller krakelere bare lidt.

»There is a crack in everything. That's how the light get's in«, skrev Leonard Cohen.

Og det var faktisk, hvad der skete, da en journalist tog til Viborg for at skrive en historie. Mere om det senere.

Udviklingen i folkeskolen foregår nemlig i flere parallelvirkeligheder.

Der er Christiansborg-politikerne, som alle står opmarcheret skulder ved skulder bag reform og arbejdstidslov, og hvor der nok falder pæne ord om lærerne og bekymringer over sygefravær og vikarer, men foreløbig ikke har vist sig vilje til at gøre noget ved problemerne. Det samme kan man sige om KL - bortset fra det med de pæne ord. Det er de kendte og forudsigelige roller, og man kan alle replikkerne udenad på forhånd.

Men der er også den konkrete skolevirkelighed. Der, hvor virkelige mennesker, lærere, ledere og elever, skal fungere sammen. Derfor er de nødt til at finde på noget. Det rækker ikke med klummer, tweets og Facebook-opdateringer.

Det er sådan en virkelighed, der findes på en skole i Viborg. Her er rollerne fordelt anderledes end vanligt.

Der er lærere, som efter aftale med deres leder forbereder sig hjemme på trods af kommunens politik med fuld tilstedeværelse. Andre arbejder udelukkende på skolen.

Charlotte får lov til at forberede sig hjemme 

Der er også en kredsformand og en kommunal skolechef, som er helt enige i deres bekymring for, om de individuelle løsninger kan komme til at skjule, hvor meget lærerne egentlig arbejder. Derfor har de aftalt et forståelsespapir omkring, hvordan loven skal fortolkes - og det taler om fuld tilstedeværelse.

Her kommer så et dilemma for kredsformanden. For lærerne er delt i spørgsmålet om tilstedeværelse, fortæller han åbent.

Den ene halvdel er på linje med skolechef og kredsformand og siger, at der ikke skal indgås aftaler om at arbejde hjemme. Men en tredjedel vil gerne have fleksibiliteten tilbage.

Så hvad gør kredsformanden? Han kan ikke stille alle tilfreds. I januar skal kreds og kommune mødes for at evaluere deres forståelsespapir. Det bliver interessant at følge.

Måske kan det vise sig, at de valg, der af bitter nødvendighed bliver truffet i Viborg og andre steder, kan rette lyset mod muligheder i det nye år. Om de når helt til KL og Christiansborg, kan man jo godt tvivle på. Men man kan i hvert fald få øje på sprækker i den kommunale virkelighed.

Viborg Lærerkreds: Fuld tilstedeværelse udfordrer