Kevin, Laura, Andreas, Frederikke og Anton venter på en stak rytmekort
Caroline finder næste kort. Spillet Slangen træner lodret læsning. Det får eleverne brug for at kunne, når de skal læse noder
Troels og Mads Benjamin prøvespiller MMG-krig
Malte trækker tiden et par sekunder, inden han afslører sit kort
Kevin er vinder af en omgang tredobbelt krig og en masse værdifulde kort
Laura jubler over at vinde et stik fra Andreas. I MMG-krig træner de fem basis­nodeværdier, og eleverne lærer at sammenholde noder og pauser af samme værdi

Bemærk

Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring, ligesom det desværre ikke har været teknisk muligt at overføre eventuelle kommentarer under artiklen.

Music Mind Games

1) Music Mind Games er udviklet af den amerikanske musikpædagog Michiko Yurko. Det består af en lang række spil og lege, der udvikler børn og unges evner til at forstå musikteori og deres evner til at læse musik.

2) Det bærende princip er, at indlæringen skal være sjov. Derfor skal den foregå ved hjælp af fantasifulde spil, der appellerer til alle sanser og til alle aldersklasser.

3) Spillene er udformet, så der lægges mindst mulig vægt på konkurrence. Alle skal kunne opleve sig selv som vindere, og læreren skal være igangsætter og medspiller, ikke en korrigerende autoritet.

4) Music Mind Games er beregnet til grupper på op til syv børn, men på Kærbyskolen undersøger man muligheden for at bruge det på hele klasser

5) Der er i alt mere end 400 spil. De er alle udviklet til Music Mind Games, men nogle af dem ligner kendte spil som »Scrabble« og »Krig«.

6) Læreren bestemme selv sværhedsgraden i spillene. Måske er det kun stamtonerækken, der skal med, eller det kan være, at der skal mere avancerede elementer med som kvintcirkler, fortegn, intervaller og akkordhøring.

7) Michiko Yurko har brugt 35 år på at udvikle materialet, der af danske brugere betegnes som meget gennemarbejdet.

8) Souschef på Aalborg Musikskole, Kristian Dalgaard Nielsen, har beskæftiget sig med Music Mind Games siden 2006. Bliver metoden anvendt systematisk i undervisningen, er det hans vurdering, at den vil gøre det muligt for de fleste børn at kunne læse og forstå musik, når de forlader grundskolen.

9) Det er tidskrævende, men nemt at lære at bruge Music Mind Games i undervisningen, mener lærer Jane Elgaard Hansen, Kærbyskolen. Et kort efteruddannelseskursus kan give helt nye virkemidler og dermed helt nye målsætninger i undervisningen. Fra at være et problemområde bliver musikteori, hørelære og nodelæsning til et område, der er lækkert at have med at gøre.

10) Music Mind Games har den sidegevinst, at det kan skabe sammenhæng mellem faget musik i folkeskolen og undervisningen på musikskoler og på ungdomsuddannelserne.

11) Flere folkeskoler og privatskoler i Aalborg er begyndt at bruge Music Mind Games, og Aalborg Kommune har i samarbejde med de lokale folkeskoler, musikskolen, lærerseminariet, konservatoriet og universitetet planer om at opbygge en netportal om Music Mind Games, som kan bruges til at udveksle erfaringer og opbygge samarbejdsrelationer.

Se video om Music Mind Games

På folkeskolen.dk kan du se to videofilm af Finn Nordfeld om, hvordan 3.b på Kærbyskolen i Aalborg arbejder med Music Mind Games.

Den første film viser elever, der spiller »Slangen«, der træner lodret læsning. Det får eleverne brug for at kunne, når de skal læse noder.

På den anden film trænes børnenes forståelse af de forskellige nodeværdier ved hjælp af Blue Jello Cards.