Hvis den igangsatte udviklingsproces i folkeskolen skal udfolde sit fulde potentiale og på sigt resultere i hensigtsmæssige og kvalitative forandringer i forhold til elevernes læring og trivsel, skal der også sættes fokus på de professionelles læringsmuligheder, samarbejde, organisationsformer og det psykiske og fysiske arbejdsmiljø. Det er nødvendigt at investere tid og penge for at skabe dybde og integritet i disse processer.

Nu skal der gives ro og plads til at opbygge meningsfuldhed, fælles forståelser og dyb læring blandt de professionelle på skolerne, så de kan skabe læringsmiljøer og læringsmuligheder, der understøtter elevernes læring og trivsel. Derfor skal der i høj grad også fokuseres på de professionelles læringsmuligheder - og ikke kun børnenes.

Mange vil sikkert tænke, at der jo også investeres og tages initiativer i forhold til f.eks. lærere og pædagogers efteruddannelse – men det er ikke nok. Man skal sikre sig, at skolerne som organisationer kan sætte de nye videns- og handlingskompetencer i spil, og man skal sikre sig, at de professionelle ikke når et mæthedspunkt, hvor ny viden, kurser, oplæg osv. giver kvalme og bliver en stressfaktor. Mange kender sikkert tanken; ”det var da sikkert meget interessant, men jeg nåede aldrig at lade det få indflydelse på min praksis, for så kom der noget nyt, jeg skulle forholde mig til ”.

Nye tiltag, vidensdeling, politiske krav, efteruddannelse osv. kan nå et niveau, som kan betegnes med begrebet: ”Fast-School-tendensen”, hvor det grundlæggende motiv er at forbedre samfundets konkurrenceevne og vækst. I den optik gælder det altid om at komme først, som den bedste med et målbart resultat. Derfor er der en tendens til, at man fra politisk niveau med top-down-krav hylder effektivitet og målbar præstation også i forhold til skolesystemet. Men noget tyder imidlertid på, at konkurrence og vækst er forældede præmisser. De nye præmisser for en hensigtsmæssig samfundsudvikling er nytænkning og samarbejde. Nytænkning, samarbejde og kommunikation kræver ”langsom viden” eller ”langsom læring” - processer der understøtter evnen til at ”reframe”, dvs. nytænke formål, indhold og rammer og at skabe gennembrud i menneskelig forståelse. Langsom videnstilegnelse er nødvendig for at løse komplekse problemstillinger, da denne form for læring får kreativitet og opfindsomhed til at spire. Langsom læring gør, at mennesket kan se kompleksitet og acceptere den, stille spørgsmål, forstå rationelt, reflekteret samt forstå emotionelt og intuitivt. Langsom læring gør det muligt at håndtere kompleksitet, opbygge integritet og skabe meningsfuldhed, der får betydning for menneskelig handling og praksis.

Der skal ikke sættes lighedstegn mellem langsom læring og svage forventninger eller manglende udviklingsmål. Tværtimod er langsom læring en dyb og fokuseret læring, som indeholder refleksion og ikke kun automatiserede færdigheder. Dvs. at den er nødvendig for at bryde vaner, gamle handlemåder og forståelser, hvilket også gælder i forhold skoleudvikling og de professionelles praksis.

Lederskabet for læringen vil ud fra dette synspunkt dreje sig om at skabe og understøtte læringsmuligheder, ikke kun for eleverne, men også for de professionelle. Det skal sikres, at de professionelle ikke udsættes for politisk og kommunal ”tankpasser-pædagogik”, hvor man bare fylder på indtil bægret flyder over. En pædagogisk tilgang, man i øvrigt i høj grad er gået væk fra, når det drejer sig om elevernes læring.

Læringsprocesserne blandt de professionelle på de enkelte skoler skal understøttes og faciliteres, f.eks. ved at der ansættes læringskonsulenter, som samler trådene i udviklingsarbejdet på et antal skoler eller institutioner. F.eks. har én skole og tre børnehaver i Rebild Kommune ansat en læringskonsulent, som bl.a. skal fungere som sparringspartner for ledelsesteamet i forhold til at facilitere organisatorisk læring og skabe en rød tråd i udviklingsarbejdet. Fordelen er, at læringskonsulenten er en del af skolens og institutionernes hverdag og praksis, og at udviklingsarbejdet i meget højere grad kan tage afsæt i de professionelles viden og kompetencer. Dette kan være med til at skabe motivation, indflydelse, integritet og meningsfuldhed blandt medarbejderne. Desuden kan ny viden og handlingskompetencer i højere grad sættes i spil, og man undgår, at medarbejdere der gennemgår betydningsfuld efteruddannelse ikke uddanner sig ud af deres stilling.  

Det forudsætter imidlertid, at de fremtidige initiativer og politiske krav bygger på tillid og viden om organisationsudvikling, der peger på, at langsigtede resultater i skoleudvikling betyder mest, fordi de indeholder kvalitet. Det betyder, at skolerne får ro, hjælp og ressourcer til at igangsætte dyb organisatorisk læring, der får indflydelse på udviklingen af skolernes rammer, organisationsformer samt den faglige og pædagogiske praksis.