Sådan kan du bruge de nye Fælles Mål i musik

Brug de nye Fælles Mål som inspirationsmateriale. Og kun dét. Det siger forsker i musikdidaktik. Ellers bliver musikundervisningen splittet op i delmål. Og så mister faget og undervisningen noget værdifuldt, nemlig sit helhedspræg, mener han. Han har selv været med til at skrive de nye Fælles Mål.

Publiceret

Bemærk

Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring, ligesom det desværre ikke har været teknisk muligt at overføre eventuelle kommentarer under artiklen.

"Risikoen er, at det bliver en ren mål/middel didaktik - og så går det ad helvede til".  Kritikken var til at tage og føle på under debatten i workshop "Musik i Nye Fælles Mål 2014" på en stor konference om "Forskning i folkeskole i forandring" på DPU i København i går.

Lektor Sven-Erik Holgersen havde gennemgået de nye Fælles Mål for musik. Hele 38 er der for faget, som er på skemaet fra 1. til 6. klasse. Et af dem for 1. klasse lyder eksempelvis: "Eleven kan synge med på nye og ældre sange og salmer".

Nye Fælles Mål: Elevernes læring skal i centrum

Fælles Mål: Det muliges kunst

Mere tid til at nå Fælles Mål i musik

Sven-Erik Holgersen har selv været med til at udtænke målene og formulere dem, han sad nemlig i den såkaldte skrivegruppe, der i sin tid skrev oplægget til målene til Undervisningsministeriet, som så har stået for den endelige udformning.

Det havde været det muliges kunst at skrive målene, forstod man. Musikfaget skulle nemlig - som de øvrige skolefag - presses ind i en bestemt sprogbrug og en bestemt systematik: Kompetenceområder med tilhørende kompetencemål for trinnene i skoleforløbet samt færdigheds- og vidensmål for klassetrinnene.

Denne systematik fragmenterer musikfaget, mener han, og det er uheldigt set med hans øjne. Han har en mere helhedsorienteret syn på faget.

Dét betyder nøgleordene i de nye Fælles Mål

Vrede musiklærere

De 30-40 deltagere i workshoppen var direkte kritiske over for den nye måltænkning, enkelte ligefrem vrede. Kompetencetænkningen risikere at feje dannelsesdimensionen fuldstændig ud af faget, var den udbredte opfattelse.

"Kompetence har afløst musikalsk dannelse", sagde en. "Vi er kommet ind under en bestemt sprogbrug, fordi Undervisningsministeriet er underlagt en europæisk kvalifikationsramme. Vi må ikke bruge ordet dannelse længere. Det er skræmmende", tilføjede han.

Professor: Læringsmål kan dræbe elevernes kreativitet

EU står bag Fælles Mål

Den 'kvalifikationsramme', han talte om, er Bologna-processen under EU, som skal harmonisere uddannelserne i medlemslandene, blandt andet med kompetencemål som nøglebegreb. Senest blev læreruddannelsen i Danmark omlagt, så den passer til kompetenceforståelsen, for nogle år siden var det universiteterne.

Processen synes ustoppelig, og "loven er skrevet og vedtaget, lad os få det bedste ud af den", sagde en anden af deltagerne. Folkeskolen.dk gik efter workshoppen videre til Sven-Erik Holgersen med opfordringen og stillede spørgsmålet:

Hvordan kan musiklærerne bedst bruge de nye Fælles Mål i deres undervisning?

"Hvis jeg skulle sige kort - brug dem som inspirationsmateriale", svarede Sven-Erik Holgersen.

"Jeg er godt klar over, at det er lidt imod den logik, der er i systemet, fordi det jo ikke er tænkt kun som inspirationsmateriale, det er også tænkt til at kunne evaluere på og kunne måle på. Men jeg tror, det største problem for den enkelte lærer kan blive, at han ikke når alle læringsmålene igennem. Der vil være noget, han mangler til sidst, når han når til 6. klasse".

Professor: Fælles Mål giver lærerne nyt ansvar

Forskeren til lærerne: Slap af

Men selv om læreren ikke når i mål, skal han ikke fortvivle, siger Sven-Erik Holgersen.

"Sådan har det altid været. Jeg kan ikke forestille mig, at der er nogen lærer, der er i stand til at nå at gøre alle ting", tilføjer han.

Bliver lærerne så - hvad skal vi sige… straffet for ikke at nå alle målene?

"Det tror jeg ikke, at de gør i musik, fordi musik ikke er et eksamensfag. Inde for prøvefagene bliver der lavet skoleevalueringer, der siger noget om, hvor langt man når i fagene. Det bliver der ikke i musik".

Musik er et helt fag

I musik er der kun mulighed for at aflægge prøve i valgfag, hvis man har det imellem 7. og 9. klassetrin, men ellers er der ikke prøve i musik, fastslår Sven-Erik Holgersen.

"Så der er ikke nogen, der kan gå hen og blive straffet for ikke at opnå målene. Så meget desto vigtigere er det, synes jeg, at man som lærer holder fast i, at opgaven for musikfaget er at undervise i musik som et helt fag. Opgaven er ikke at undervise i en masse enkeltstående læringsmål, som man kan blive fristet til at tro", sagde Sven-Erik Holgersen, der var musiklærer i folkeskolen, inden han blev cand.pæd. og lektor på DPU ved Aarhus Universitet.

Læs mere om konferencen her:

Anmeldelse af konferencen "Forskning i folkeskole i forandring"