Jørgen Jørgensen er død

Publiceret

Bemærk

Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring, ligesom det desværre ikke har været teknisk muligt at overføre eventuelle kommentarer under artiklen.

Vores kollega, Jørgen Jørgensen, er alt for pludseligt gået bort.

Jørgen var med helt fra starten af 10'ende i Fredericia, det første år på deltid fra Bakkeskolen, derefter på fuld tid.

Jørgen engagerede sig altid med indlæg og bidrag i forhold til 10'endes udvikling og retning.

Jørgen var meget rolig i forhold til eleverne, og han brugte ofte det at kunne samtale med en enkelt elev eller en mindre gruppe i sin undervisning.

Jørgen var en vellidt og afholdt lærer på 10'ende blandt både kolleger, elever og forældre.

Jørgen var altid klar til en snak, samtale eller debat med alle kolleger. Jørgen bidrog ligeledes aktivt til den pædagogiske debat i de forskellige fora, han deltog i, ofte med et synspunkt omkring det rimelige i dette eller hint. Retfærdighed var for Jørgen en vigtig ting, som der skulle kæmpes for. Jørgen udviste altid stor interesse og omsorg for sine kolleger, han var en empatisk kollega.

Jørgen var formand for Lærernes Idrætsforening i Fredericia, og også på 10'ende fik han os engageret i foreningens arbejde.

Alt for tidligt og alt for pludseligt er Jørgen blevet taget fra sine kære. Vore tanker går til Karin, Christina og Thomas og ikke mindst til børnebørnene. Æret være Jørgens minde.