Debat
3   1191

Den oversete spiller i mediefeltet

Implementering af digital strategi i folkeskoleundervisningen.

Jeg har igennem længere tid fulgt med og selv forsøgt at påvirke it’ens rolle i undervisningssystemet. Jeg har hørt og læst meget om de forskellige tiltag både af pædagogiske samt didaktiske grad. Det er glædeligt, hvor meget der sker i feltet. Igennem det sidste halve år har jeg haft det privilegium at studere it’en og dens indtog i skolen, jeg har generelt været interesseret i de blinde punkter, som måske ikke har været behandlet, men som har stor betydning for integrationen af it i undervisningen.

Efter min vurdering mangler der et fokus på ledelsens rolle i integrationen af de digitale læremidler. Det ledelsesmæssige ansvar gælder både den statslige, kommunale samt den skolemæssige, det er vigtigt, at de træder i karakter og skaber en plan for at udvikle den digitale didaktiske udvikling i det daglige.

Jeg har valgt at lave denne artikel samt dele mit speciale “implementering af digital strategi i folkeskoleundervisningen” med jer i håb om, at vi alle kan lære noget af hinanden. Derfor håber jeg, at du vil dele din mening, så vi kan blive opmærksomme på flere af feltets blinde punkter. Endvidere rummer specialet min analyse samt anbefalinger til at få dette i arbejde igang.

Nedenfor kan du læse resumeet af specialet, men du kan også hente det som iBook til iPad/Mac eller som PDF-fil til alle andre enheder.

Artiklen fortsætter under banneret

https://itunes.apple.com/dk/book/afgangsprojekt-i-medier-og/id662587917?l=da&mt=11

“Implementering af digital strategi i folkeskoleundervisningen”

Jeg tror, at det er på tide at vende tilbage til mit oprindelige udgangspunkt for at læse en diplomuddannelse i medier og kommunikation. Derved kan jeg måske besvare mange af de spørgsmål, som var udgangspunktet for mit studie og denne opgave.

  • Hvorfor er it vigtig i skolen?
  • Hvilken rolle ønskes it at have i skolen fremover?
  • Hvad kan bidrage til institutioners forandringsprocesser?
  • Hvordan udvikler vi vores kollegaers it-kompetencer?

Jeg håber, at disse overvejelser kan give mig et kvalificeret svar på min problemformulering:

Det er igennem hele opgaven denne problemformulering, der vil være for øje og denne, der søges besvaret.

Resumé af specialet:

I afsnit 2 vil jeg redegøre for relevante nøglebegreber for at skabe en ramme til forståelsen af situationen, hvori jeg skal agere. Jeg vil starte med at rette fokus på begrebet medialisering. Med udgangspunkt i Stig Hjarvard og Lotte Nyboe beskriver jeg, hvordan samfundet er ved at gennemgå en medialisering. Jeg ønsker at tegne et portræt af, hvordan medialisering har sat afgørende aftryk på den generation, der præger folkeskolen i dag. 

Efterfølgende anvender jeg Lotte Nyboes teori om, hvad digital dannelse er, og hvordan denne kan stimuleres/udfordres i undervisningsøjemed. Dette er selvsagt essentielt at have viden om, når der skal arbejdes med de pædagogiske og didaktiske sider af de digitale medier. Afslutningsvis vil jeg redegøre for, hvilken form for vejledning af skolen og dens ansatte, som medialiseringen og dannelsen af en digital dannelse fordrer. 

I afsnit 3 (empiri-afsnit) vil jeg komme ind på de udfordringer, som folkeskolen står overfor. Min teoretiske optik har jeg hentet hos Leif Becker Jensen. Mit formål er at danne mig et billede af den rolle, som de digitale medier er tiltænkt i folkeskolen. Mit fokus er at undersøge, hvilke udfordringer dette giver, så Brøndbyøster Skoles bibliotek kan udvise rettidig omhu. 

Jeg vil starte med en analyse af “Faghæfte 48”, og efterfølgende vil jeg gøre det samme med “En digital folkeskole - national strategi for it i folkeskolen”. Det er mit håb, at jeg via analyserne kan opsætte en forståelsesramme for arbejdet.

I afsnit 4 vil jeg anvende William Richard Scotts teori om “The Three Pillars of Institutions”. Det er en institutionel teori, hvor man ser institutioner som værende af afgørende betydning for menneskelig adfærd og diverse sociale relationer.

Teorien giver mig mulighed for at anskue, hvordan indførelsen af it i undervisningen kan gøres mest hensigtsmæssigt samt påpege, hvilke effekter dette kan resultere i for institutionen, og måske herigennem give et praj om, hvorfor det er en vanskelig proces at udvikle skolens didaktiske fundament fra 1.0 til 2.0.

I afsnit 5 vil jeg forene min teoretiske viden med min praktiske og derved danne udgangspunkt for udviklingen af Brøndbyøster Skole. Ydeligere vil jeg fremhæve, hvilke tiltag der allerede er gjort og hvilke, som vil være nødvendige for at udvikle området. Jeg tegner et portræt af, hvilke overvejelser jeg har gjort i forhold til at udvikle min vejledning af kollegaer. Jeg illustrerer dette ved hjælp af en figur, som indeholder mine praktiske og teoretiske overvejelser.

I afsnit 6 konkluderer jeg, at folkeskolen og uddannelsessteder, herunder kommunen og regeringen burde udvikle en konkret mediestrategi med tydelige krav og tiltag. Ellers får mediepædagogikken ikke den indflydelse, som den er tiltænkt.

Perspektivering

Igennem de sidste par år har jeg været så heldig at få lov at studere it og dennes nuværende og mulige betydning i folkeskolen. Ydermere har jeg oplevet, hvad der beskrives som digitaliseringen på første række. Når man færdes i det offentlige rum, så oplever man, hvor meget smartphones fylder i billedet. Dette står i skærende kontrast til deres manglende indtog i undervisningssystemet.

Igennem mine studier er jeg blandt andet stødt på begreber som generationskløft og digitale indvandrere. Jeg bryder mig ikke særlig meget om, at man sætter menneskers brug af medierne op for at skabe en distance mellem dem. Efter min mening er medier til for at forbinde, ikke adskille. I forhold til denne opgave, samt mine erfaringer inden for området, så er der mere, der peger på, at vi bliver forenet på kryds og tværs og ikke det modsatte. Jeg har stadig kontakt via Facebook med gamle elever, mine børn anvender iPads og Facetime til at se og tale med deres farmor i Aalborg. Jeg oplever, at folk ikke er så skræmte af it, som det påstås. 

Det er ikke kun uddannelsessystemet, der skal blive bedre til at integrere it. Der ligger også forhindringer uden for, som er med til at sænke farten. For eksempel kan vi tage lovgivning, som opsætter regler for, hvor meget man må bruge af en scannet bog i sin undervisning. Der er ingen forlag, der har lagt hele bøger ud eller har lavet en portal, der rummer det, som man som underviser har brug for. Det vi har brug for, er hjælp til finde tekster, der matcher vores årsplan og dele gode forløb. De fleste forlag anvender didaktik 1.0 på en 2.0 platform, hvilket ikke er hensigtsmæssigt i forhold til dannelsesønsket.

Personligt mangler jeg, en regering, kommune, ledelse eller uddannelsesinstitutioner, der tør tage skridtet fuldt ud og forlange det så digitalt som muligt. Det er uheldigt for digitaliseringen, at uddannelsesstederne hænger fast i skolekultur 1.0, men søger at uddanne elever med en digital dannelse. Det virker, som om vi kører med håndbremsen trukket.

Kirkegaards mundheld om: “Alle vil Udvikling - ingen vil Forandring”, påpeger et centralt problem ved udviklingsplaner. Så længe vi forbliver ved ønsket om en ændring, men praktiserer som tidligere, så udebliver de ønskede forandringer. Igennem mine studier på UCC sammenlagt med min praksiserfaring har jeg erfaret at: “Der er meget, der peger på hvorfor. Lidt, der peger på hvordan. Mindre, der peger på hvorledes”.

Downloads

Specialet


Kommentarer

Man skal være registreret bruger for at skrive kommentarer på folkeskolen.dk. Som registreret bruger får du også mulighed for at tilmelde dig nyhedsbreve m.m.

OPRET PROFIL
{{ comment.author.name }} {{ '(' + comment.author.jobTitle + ')' }}
{{ comment.likeCount }}

{{ comment.title }}

Gem Annuler
Gemmer, vent venligst...
Klag
Kommentaren er slettet

MERE OM EMNET

Når du er logget ind, kan du vælge de emner du ønsker at abonnere på, og få nyt direkte på email. Login

LÆS OGSÅ

It-netværket er for alle, der underviser i eller interesserer sig for it i folkeskolen. 

Læs mere om de faglige netværk
Nu får du et nyhedsbrev (inkl. fagrelevante annoncer) fra netværket. Du kan ændre dine valg af nyhedsbreve på din profilside.
11.558 andre er allerede tilmeldt