Skole tryner mobning

Mental værktøjskasse trækkes frem, når sindene kommer i kog på Peder Syv Skolen

Publiceret

Bemærk

Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring, ligesom det desværre ikke har været teknisk muligt at overføre eventuelle kommentarer under artiklen.

Da to elever fra 7. klasse for nylig sad over for den kammerat, de havde mobbet, fik de tre børn stille og roligt snakket konflikten igennem. Med skolelederen som mægler fandt de ud af, hvordan drillerierne var startet, og de aftalte, hvordan det skulle stoppe igen.

Børn og voksne på Peder Syv Skolen i Viby Sjælland har fået en værktøjskasse, der gør det lettere for dem at løse konflikter. Den fik de med sig, da de i efteråret havde en hel uge sammen med tre instruktører fra Center for Konfliktløsning.

'Vi har fået en fælles referenceramme og nogle konkrete værktøjer. Man skal ikke starte ved år nul hver gang', siger skoleleder Else Ernst.

Lærer Else Riis er enig i, at både børn og voksne har haft stort udbytte af at sætte fokus på konflikter.

'Som gårdvagt ser jeg de samme ting foregå som før. Dér, hvor det har betydning, er, når der opstår noget omkring en enkelt elev, som ikke trives. Man har fået et redskab til at kunne snakke det igennem', siger hun.

Hele skolen involveret

Peder Syv Skolen er en ganske almindelig kommuneskole, som hverken har flere eller færre mobningsproblemer og konflikter end andre skoler. Alligevel sprang skoleleder Else Ernst straks til, da hun fik nys om, at Center for Konfliktløsning manglede en skole til et pilotprojekt om konflikthåndtering. Efter en del problemer med at finde de nødvendige penge kunne skolen i efteråret 1998 starte en emneuge om 'den konflikthåndterende skole'. Et forløb, som involverede lærere, elever og forældre.

Som optakt holdt man et weekend-seminar for skolens lærere. Her lærte de om aktiv lytning, konfliktforståelse og konfliktløsning, og de udvekslede ideer til, hvilke temaer der kunne tages op på den forestående emneuge med eleverne.

'Den fredag/lørdag kan jeg godt anbefale til et lærerkollegium. Også selvom man ikke skal lave et projekt. Vi lærte grundbegreber i at være sammen', siger Else Ernst.

Efter at lærerne havde talt sammen, blev der holdt et fælles forældremøde, hvor nogle af de grundbegreber, som børnene skulle arbejde med, blev introduceret. Forældrene blev desuden opfordret til i løbet af emneugen at tale med deres børn om konflikter i familie og skole og om, hvordan familien tackler de konflikter, der opstår.

Endelig var der selve emneugen, hvor samtlige 350 elever og 45 lærere deltog. Børnene var delt ind i tre storgrupper efter klassetrin. Undervisningen foregik dels i storgrupperne, dels i de enkelte klasser. I grupperne var det instruktører fra Center for Konfliktløsning, der stod for undervisningen. I klasserne viderebearbejdede lærerne indtrykkene fra fællesundervisningen, og de underviste i et tema, som klassen selv havde valgt på forhånd.

Mægleren skal holde sig udenfor

I storgrupperne arbejdede børnene med at forstå og udtrykke konflikt, måder at møde konflikt på, og de lærte at udvikle klassens egen konfliktkultur. Undervisningen var en blanding af teori sat ind i en praktisk sammenhæng i forhold til børnene og af øvelser, hvor børnene brugte kroppen.

'Konflikter hører med til enhver skoles hverdag. Det hele handler faktisk om, at vi skal lære at sige, hvad vi har brug for, og hvad vi går ind for, frem for at udtale os om alt det, vi er imod. Det lyder så banalt, hvis det hele handler om at sige tingene på en pænere måde. Men det er noget med at blive bevidst om, hvordan man siger det. Selve måden, man håndterer noget vanskeligt på, er faktisk en del af resultatet', siger cand.pæd.psych. Anne Karin Smidt, instruktør i emneugen.

En af øvelserne i de store grupper var at bearbejde en aktuel konflikt ved hjælp af krops-tableau. Børnene illustrerede med kroppen en konflikt, som de på forhånd var enige om, de ville bearbejde. Hver enkelt klasse stillede sig op som et fastfrosset billede - ligesom i legen 'svingfigur'. Billedet udtrykte, hvordan de oplevede den aktuelle konflikt. Derefter viste instruktørerne, hvordan en udenforstående mægler kan være med til at løse op for en konflikt ved at stille spørgsmål og lytte aktivt til, hvad konfliktens parter tænkte og følte i konfliktsituationen. Men mægleren, der både kan være en voksen eller en kammerat, må ikke selv blive part i sagen.

'Vi skal ikke tage stilling og være dommere. Vi skal snarere tage på opdagelsesrejse sammen med børnene og på den måde være rammesættere, så de bedre kan tale sammen og forstå hinanden', siger Anne Karin Smidt.

Børn og lærere oplevede også forskellen på ulve- og girafsprog, og de blev bevidste om, hvordan de selv er med til at skabe en stemning. En ulvelærer, der ikke kan læse en elevs skrift, siger for eksempel: 'Hvad helvede er det for nogle kragetæer?', mens giraflæreren i stedet siger: 'Jeg kunne godt tænke mig, du skriver, så jeg kan læse det'.

Anne Karin Smidt understreger, at der ikke er én rigtig eller forkert måde at sige tingene på. Men man skal være klar over, at man skaber en stemning, alt efter hvilket toneleje, kropssprog og hvilke ord man vælger at bruge. Vi kan øve os i at sige tingene i et inddragende sprog frem for et opdragende sprog.

Når klasserne havde arbejdet med et emne i salen, gik de tilbage til klasserne, hvor de sammen med deres lærer kunne fordøje og bearbejde indtrykkene. Desuden arbejdede de med et tema, som klassen selv havde valgt. De små klasser havde for eksempel skilsmisse, skænderier mellem kammerater eller klikedannelser. De store arbejdede med temaer som Irland, Eksjugoslavien og konflikter på en efterskole.

Lærere på idecafé

Når eleverne gik hjem om eftermiddagen, gik lærerne på idecafé en times tid, hvor de rundt om små caféborde på lærerværelset bearbejdede lærergruppens konflikter. Instruktørerne kom med oplæg på baggrund af de emner, lærerne selv kom frem med.

Et af de emner, lærergruppen fik gjort noget ved, var skolens mødekultur. Lærerne gav udtryk for, at for få kom til orde på Pædagogisk Råds møder, at stemningen var trykket, og at det af og til virkede, som om der var skjulte dagsordener.

Else Ernst og Else Riis er enige om, at stemningen på Pædagogisk Råds-møderne nu er meget bedre.

'Vi bruger faktisk det, vi har lært. Vores forretningsudvalg, der er med til at planlægge møderne, tager altid stilling til, hvilken facon drøftelserne skal foregå på. Hvor skal vi arbejde i grupper, hvilke oplæg skal der være, hvem bestemmer? På den måde kan man se, hvor man som lærer har kontant indflydelse, og hvor man er rådgivende', siger Else Ernst.

Den endelige evaluering fra Peder Syv Skolens emneuge er ikke færdig endnu. Lærernes udtalelser i evalueringsskemaerne tyder på, at udbyttet har været stort. Og skolens ledelse vil nu gøre sit til, at emneugen ikke kun bliver en krusning på overfladen. I virksomhedsplanen er der tilføjet et afsnit med overskriften: Vi kan ikke undgå konflikter, men vi øver os i at håndtere dem. Her slås det fast, at skolen også fremover vil arbejde aktivt med konflikthåndtering.-Mette Staal er freelancejournalist

En af øvelserne i de store grupper var at bearbejde en aktuel konflikt ved hjælp af krops-tableau

Vi kan ikke undgå konflikter, men vi øver os i at håndtere dem