Motion/bevægelse
1   1348

Motorikløft gør eleverne klar til bevægelse

Med udsigt til 45 minutters daglig bevægelse med folkeskolereformen bliver motorisk træning afgørende. Ellers marginaliseres en stor gruppe børn, fortæller koordinator fra en idrætsprofilskole, hvor de har løftet de mest motorisk udfordrede elever.

45 minutter med bevægelse om dagen er en gave til alle, der har det godt, når de er nede i kroppen. Hvis man springer ind i aktiviteterne med selvfølgelighed og evner at få kroppen til at arte sig, som den skal, og som legen foreskriver, så er det jo den rene svir.

Men hvad nu hvis bevægelse og idræt er forbundet med nederlag og oplevelsen af at mislykkes med det, som klassekammeraterne kan helt naturligt? En undersøgelse af børnehaveklasseelevers motoriske evner fra 2011 viste, at 15 procent af børnene har motoriske vanskeligheder. I en klasse på 28 sidder der altså i gennemsnit 4,2 elever, som er motorisk udfordrede.

Artiklen fortsætter under banneret

»Elever, der har dårlige erfaringer med at bevæge sig, fordi de ikke magter det rent fysisk eller motorisk, bliver jo bare endnu mere marginaliserede ved at gå på en idrætsprofilskole. Og vi har udsigt til en ny skolereform, hvor alle skal bevæge sig 45 minutter om dagen, og det vil i endnu højere grad udstille de børn, som har svært ved at følge med. Vi risikerer at få en kæmpe gruppe børn, der bliver marginaliseret, hvis ikke man sørger for, at de får forudsætningerne for at være med«, siger Tenna Terney.

Motorisk test

Forældre og ansatte informeredes om indsatsen. Emnet var motorikkens betydning for børns udvikling og vejledning i at udfylde spørgeskemaer om børnene. Spørgeskemaet var en del af Movement ABC-2, der er en motorisk test, som anvendes til at identificere og vurdere et barns motoriske udvikling inden for aldersgruppen 3-16 år.

Fase 2, maj-juni 2013

Forældre og pædagoger i skolefritidsordningen udfyldte spørgeskemaer på alle elever i kommende 0. klasse 2013-2014. I denne periode var der almen motorisk træning med fokus på bevægelse og leg for alle førskolebørn tre gange ugentligt i skolefritidsordningen.

Fase 3, august-december 2013

På baggrund af spørgeskemaerne identificeredes de elever, der skulle gennemføre en individuel motorisk test. Testen gennemførtes i skolefritidsordningen og blev varetaget af fysioterapeuter ansat i Rødovre Kommune. På baggrund af de individuelle testresultater og spørgeskemaer opdeltes alle elever i tre grupper (ingen/lette/sværere motoriske vanskeligheder). Alle elever fordeltes på motorikhold med specifik træning en-to gange om ugen i 12 uger.

Fase 4, december 2013

Gruppen, der blev testet i fase 3, gennemførte en re-test efter 12 uger for at måle en eventuel udvikling.

Hun er idrætskoordinator på Valhøj Skole, der som nævnt er idrætsprofilskole og derfor allerede har været nødt til at tænke på hele elevgruppen i en hverdag med meget bevægelse. Derfor har de på skolen haft fokus på at løfte 0. klasses-elever med motoriske udfordringer i et særlgt forløb med test og træning af elever med motoriske vanskeligheder.


Styr på kropsspænding

»Man ved fra forskningen, at det ikke bare er noget, eleverne vokser fra. I hvert fald ikke dem med de største vanskeligheder - der skal noget målrettet til«, siger Tenna Terney. Hun sammenligner det med læsning eller andre områder, hvor man med en fokuseret indsats løfter en gruppe elever, så de kan være med på niveau med deres jævnaldrende klassekammerater.

Ud over ambitionen om at løfte eleverne, så de får mere ud af idræt og bevægelse, har der også fra skolens side været opmærksomhed på, hvad dårlig motorik betyder for det faglige udbytte i de øvrige fag.

»Hvis man ikke har styr på sin kropsspænding eller -balance, kan det være utroligt svært at sidde på en stol. Og hvis man skal kanalisere al sin opmærksomhed hen på bare at sidde på stolen uden at skvatte ned, så er det klart, at man ikke får noget som helst ud af det, der foregår«, siger Tenna Terney.

Før skolestart

Valhøj Skole har altså ikke manglet argumenter for at sætte fokus på elevernes motorik - men hvad er det så, de rent faktisk har gjort?

Første fase handlede om at finde ud af, hvilket motoriske niveau eleverne ligger på. Det arbejde startede allerede før sommerferien, hvor forældre og skolefritidsordningspædagoger, der jo fik eleverne allerede fra maj, skulle svare på en række spørgsmål om hver enkelt elev: Kunne de cykle, sparke til en bold i bevægelse eller knappe en knap - cirka 30 spørgsmål målrettet til de fem-seksårige. Derudover observerede pædagogerne børnenes motoriske niveau i to måneder inden sommerferien.

»Pædagogerne gav den tilbagemelding, at det har været spændende at se på børnene gennem de motoriske briller. Og fortalte at de lærte børnene at kende mere grundigt og på en anden måde end normalt«, siger Tenna Terney. Ti børn blev taget ud til yderligere screening, og ni blev tilbudt en plads på efterårets motorikforløb. Og otte 0.-klasseelever endte med at være med til de 12 uger med intensiv motoriktræning, der løb hen over efteråret.

Ud over en evaluering, der generelt viser fremgang, har også tilbagemeldingen fra pædagoger og børnehaveklasseledere været, at eleverne er gået frem.

Fagligt netværk Idræt

Med folkeskolereformen skal hele elevernes hverdag indeholde mindst 45 minutters bevægelse om dagen. Men hvad betyder det for idræt og idrætslærerne, at faget bliver helt centralt for en succesfuld reform?

»De kan se fremgang i undervisningssituationen. Eleverne er blevet mere rolige og kan for eksempel sidde med opgaver alene«, siger Tenna Terney og fortæller om en dreng, der før forløbet havde en meget svag motorik:

»Forældrene har fortalt, at han pludselig kan gå ture uden at blive forpustet og uden at give op fra starten, når de skal ud ad døren. Skolefritidsordningspædagogerne fortæller, at de aldrig tidligere har set ham være med til idrætsaktiviteter, han trak sig altid, men efter det her forløb har de observeret ham løbe og spille fodbold med de andre drenge og være med til de andre aktiviteter«, fortæller hun.

Næste trin for skolen bliver at klæde lærerne på til fortsat at have fokus på motorikken, men de har ifølge Tenna Terney også kunnet se fidusen i det. For det er dem, der skal »høste frugterne« i undervisningen.


Kommentarer

Man skal være registreret bruger for at skrive kommentarer på folkeskolen.dk. Som registreret bruger får du også mulighed for at tilmelde dig nyhedsbreve m.m.

OPRET PROFIL
{{ comment.author.name }} {{ '(' + comment.author.jobTitle + ')' }}
{{ comment.likeCount }}

{{ comment.title }}

Gem Annuler
Gemmer, vent venligst...
Klag
Kommentaren er slettet

MERE OM EMNET

Når du er logget ind, kan du vælge de emner du ønsker at abonnere på, og få nyt direkte på email. Login

LÆS OGSÅ

Idrætsnetværket er for alle, der underviser i eller interesserer sig for faget. 

Læs mere om de faglige netværk
Nu får du et nyhedsbrev (inkl. fagrelevante annoncer) fra netværket. Du kan ændre dine valg af nyhedsbreve på din profilside.
1.087 andre er allerede tilmeldt