Debat OK13
1   415

KL-svar på annonce om 
aldersreduktion dumper

Efter at jeg siden april har forsøgt at få KL til at redegøre for den beregning, der lå bag foreningens annonce om 60-årige læreres påståede fire måneders frihed, har administrerende direktør Kristian Wendelboe nu, i en privat mail, oplyst følgende:

»12 ugers undervisningsfri om året (lærere underviser i gennemsnit 40 uger om året). Nedsættelse af arbejdstiden med 175 timer om året for lærere over 60 år og KTO-aftalte seniordage. Samlet svarer dette til cirka fem ugers ekstra frihed. I alt svarende til cirka fire måneder«.

Artiklen fortsætter under banneret

Og videre: »I beregningen er indlagt en forudsætning om, at lærerne i gennemsnit arbejder cirka 42 timer i de uger, hvor der undervises - og dermed kan de holde fri i de 12 uger, hvor der er undervisningsfri«.

Den forudsætning fremgik ikke af annoncen. Den ligger heller ikke implicit i beregningen. Tværtimod. Når man starter med 52 uger og fratrækker fem uger, der eksplicit er 37-timers uger, kan man ikke i samme ligning lade indgå 40 uger, der implicit er 42-timers uger, og tro, at udenforstående selv kan lægge den anførte forudsætning ind.

KL's kampagne var professionelt planlagt og koordineret i alle detaljer. De fremførte tal var nøje udvalgt, kontrolleret, tilrettet og fremstillet for at give kampagnen størst mulig gennemslagskraft.

Det er utænkeligt, at KL ved en fejl overså, at de 40 uger i Kristian Wendelboes regnestykke er 42-timers uger svarende til 45,4 37-timers uger, og at KL dermed utilsigtet tilskrev lærerne 5,4 uger for megen frihed. Det var kold og kynisk talmanipulation.

På DLF's kongres bedyrede KL's formand, Erik Nielsen, sin respekt for lærerne og manede til samarbejde. De ord får ingen vægt, før KL undskylder sin respektløse optræden under konflikten.


Kommentarer

Man skal være registreret bruger for at skrive kommentarer på folkeskolen.dk. Som registreret bruger får du også mulighed for at tilmelde dig nyhedsbreve m.m.

OPRET PROFIL
{{ comment.author.name }} {{ '(' + comment.author.jobTitle + ')' }}
{{ comment.likeCount }}

{{ comment.title }}

Gem Annuler
Gemmer, vent venligst...
Klag
Kommentaren er slettet

MERE OM EMNET

Når du er logget ind, kan du vælge de emner du ønsker at abonnere på, og få nyt direkte på email. Login

LÆS OGSÅ