Geografi

- I geografi har vi en enestående chance for at få tingene »ned på jorden« og skabe sammenhæng mellem faget og elevernes hverdag. Det er vigtigt i alle fag, men ikke altid ligetil.

- Hvis emnet er pladetektonik, er der altid et sted på kloden, hvor der enten er jordskælv eller vulkanudbrud. Ligeledes kommer man i dette emne også til at tale om magma - her kan man tage en tur på stranden og indsamle forskellige sten og tale om, hvordan disse mon er dannet.

- Hvis emnet er vejr og klima, er der altid et sted på jorden, hvor der er nogle specielle vejrfænomener, man kan tage udgangspunkt i. Ligeledes har man mulighed for at optage vejrudsigter fra tv og analysere dem sammen med eleverne, og man kan tage sine egne vejrobservationer over et stykke tid.

- Hvis emnet er befolkningsudvikling, kan man gå en tur i sin egen by, og her kan man tydeligt se, hvornår de forskellige bydele er bygget. Man kan også kigge på urbaniseringen eller deurbaniseringen i sit eget område.

- Hvis emnet er vand/vandets kredsløb, kan man besøge vandværk og rensningsanlæg i lokalområdet.

- Hvis emnet er energi, kan man besøge kraftværket i lokalområdet, og eleverne kan udarbejde lister over energiforbruget i hjemmet eller på skolen.

Morten Bundgaard Jensen, lærer på Vestre Skole i Svendborg og tidligere navigatør

Biologi

- Brug planlægningsdagene før og efter sommerferien til at besøge de lokaliteter, du vil tage eleverne med ud til. Det er vigtigt, at du kender dem så godt som muligt. Spørg kolleger eller naturvejledere om egnede steder.

- Lad ikke eleverne samle materiale på må og få, så du får en masse emner, du ikke på stående fod kan hjælpe dem med at bestemme. Du skal på forhånd have afgrænset, hvilke fem planter, hvilke tre insekter og hvilke af de omkringstående træer de skal beskæftige sig med, så de kan lære, hvorfor de findes i samme område. Tag dem tilbage til samme sted i løbet af året, så de kan lære nye dyr og planter at kende efterhånden og få en fornemmelse af naturens kredsløb og årets gang.

- Inddrag uformelle læringsmiljøer som virksomheder, forældre med forstand på noget og så videre. Et landbrug er også en virksomhed. Men igen: vær konkret! Hvad er de to eller tre vigtigste spørgsmål til landmanden?

- Spørg til elevernes egne erfaringer med biologiske emner og forsøg at inddrage dem, selv om de altid er meget forskellige. Er der lystfiskere i klassen, må de gerne få lov til at vise de andre kunsten og glæden. Men du prioriterer og sætter oplevelsen ind i en faglig sammenhæng!

- Biologiundervisningen har også til formål at fremme elevernes forhold til naturen, og det er tilladt at gøre ekskursionerne lidt hyggelige. Primus, stegepander og pandekagedej fungerer fint i skovbrynet. Eller kog en gryde brændenældesuppe.

Lærer Tonny Hansen og konsulent Kaare Øster, VIA Center for Undervisningsmidler

Matematik

- En ny version af Fælles Mål er på vej. Selv om den ikke kommer til at gælde for næste skoleår, så følg med i debatten om den, så du kan ruste eleverne til ændrede krav. Spørg til Fælles Mål II i skolens fagudvalg. Har skolen ikke et fagudvalg for matematik, så spørg skolelederen om, hvornår han eller hun indkalder til stiftende møde.

- Kig på skolens bogsystem, og er du heldig, er der måske flere at vælge imellem. Spørg en erfaren kollega om fordele og ulemper ved dem. Sammenlign materialets kapitler med Fælles Mål, så du efterhånden får overblik over fagets mange elementer og den rigtige terminologi.

- Undervisningsdifferentiering er et lovkrav. Du skal altså have en række forskellige materialer klar til hvert enkelt emne, og det skal ikke kun være bøger og kopiark. Elever lærer på vidt forskellige måder.

- De fleste lektioner vil sikkert være i klasselokalet. Men læg nogle perioder ind i planen, hvor I arbejder i andre miljøer: Mål skolen op. Reserver sløjdlokalet og byg nogle modeller, I har beregnet og lavet tegninger til i forvejen. Sæt drager op - der findes fortrinligt matematikmateriale til det formål. Snak med årgangsteamet om, hvordan der kan indgå matematik i andre fag eller temauger.

- Hvis du ikke er nogen ørn til it, så få skolens it-vejleder til at hjælpe dig med regneark og geometriprogrammer. Hun hjælper sikkert også gerne med at undervise dine elever i det, når det passer ind i din årsplan. Kan måske også være behjælpelig med link til relevante sider.

Lars Engraf, lærer ved Brundlundskolen, Aabenraa, og matematikcensor ved læreruddannelsen