Ny lærer
0   236

Ti års undervisning uden linjefag

Det er svært at få de gode ideer til den praktiske undervisning, når man ikke har et naturligt indblik i det faglige grundlag. Et kursus i natur/teknik giver lærerne inspiration til blandt andet rollespil, vandløb og orienteringsløb

Lærerne skal have noget konkret med hjem. Ideer, som de kan bruge, når de underviser i natur/teknik. Det er et af målene med et 36-timers-kursus på Kongskilde Friluftsgård ved Sorø.

»Vi vil gerne give lærerne ideer, som de kan bruge eksemplarisk, når de kommer tilbage til eleverne på skolerne. Det skal ikke være hele undervisningsforløb, men ideer, som kan udvikles og tilpasses andre koncepter«, siger kursusansvarlig og pædagogisk konsulent på Center for Undervisningsmidler i Slagelse, Mikael Scheby.

Flere af lærerne på kurset fortæller, at de også netop er kommet for at blive inspireret. De vil gerne have praktiske ideer til, hvordan de kan inddrage den natur, som ligger lige uden for skolerne, i hverdagens undervisning i natur/teknik.

På kurset er der 12 lærere fra forskellige sjællandske skoler, og de færreste af dem har linjefag i natur/teknik.

Artiklen fortsætter under banneret

Berit Jakobsen fra Gadstrup Skole ved Roskilde har undervist i natur/teknik i ti år, og det er første gang, hun er på kursus i det. Hun synes, det kan være frustrerende at undervise i et fag uden at have den faglige basisviden i orden.

»Jeg vil gerne tænde eleverne, og det kan jeg, hvis jeg er stærk i faget. Men det kan være svært, hvis man ikke selv føler sig sikker i faget«, siger hun.

Undervisning i natur/teknik har ikke stået øverst på Berit Jakobsens ønskeliste, men hun er linjefagsuddannet i matematik, og på skolen følger natur/teknik-timerne med matematiktimerne.

Kurset i Sorø byder ikke kun på ideer. Kursisterne får også mulighed for at afprøve ideerne.

De leger for eksempel fødekæde-tagfat, hvor der først er to af deltagerne, som agerer kaniner, mens resten er gulerødder. Når kaninerne spiser en gulerod, bliver den til en kanin, og hurtigt er der alt for mange kaniner i forhold til de få tilbageværende gulerødder. En af lærerne bliver så udnævnt til ræv, som fanger kaninen, der så også forvandles til en ræv. Så er der pludselig for mange ræve, og nogle af dem dør af sult, formulder og bliver atter til en gulerod. Sådan kan legen fortsætte og udvikles med for eksempel epidemi af ræveskab og jægere.

»Legen kan bruges til at illustrere, hvordan mennesket har mulighed for at regulere naturen. Det er en diskussion, som ellers kan være lidt abstrakt at få i gang i de små klasser«, siger Mikael Scheby.

Legen er eksemplarisk og kan tilpasses og udvikles, alt efter hvad der er relevant i forhold til skolernes nærområde. I stedet for kaniner og gulerødder kan der for eksempel indgå fisk, skarv og fredning.

Natur/teknik dækker et kæmpe stofområde, og man skal have en bred basisviden for at være rustet til at udvikle praktiske undervisningsforløb, som både er interessante og teoretisk funderet.

»Så snart det handler om biologi, så kommer jeg til kort. Jeg har ikke den samme naturlighed til for eksempel at gå ud og afgrænse en biotop, som en linjefagsuddannet har«, siger Berit Jakobsen. Til gengæld har hun en personlig interesse i geografi, så her er det mere ligetil at få de gode ideer til undervisningen.

Hun mener, det kunne være godt, hvis de lærere, der underviser i natur/teknik, bliver bedre til at vidensdele. At man skaber en kultur med åbne skemaer, hvor man i stedet for at have alle natur/teknik-timerne med en bestemt klasse underviser på tværs af klasserne i det aspekt af faget, som man er god til.

Hvis man ikke er uddannet i faget eller på anden vis har tilegnet sig en faglig viden, er der en del baggrundsstof, som skal læses op, mener flere af kursets deltagere.

»Selvfølgelig lærer man noget mere om faget hvert år, men ungerne opdager jo hurtigt, at man ikke har den faglige basisviden i orden«, siger Berit Jakobsen.

Eleverne er meget engagerede i natur/teknik, oplever flere af lærerne på kurset. Så det kan være frustrerende ikke at kunne leve op til elevernes forventninger. Og hvis eleverne skal bevare interessen for naturfagene, når de kommer til udskolingen, så skal interessen stimuleres i de små klasser.

»For mig ville det være den største glæde, at eleverne virkelig har lyst til fagene, når de kommer i 7., 8. og 9. klasse«, siger Camilla Ledsgaard Jensen, som er lærer på Kirkeskovskolen ved Slagelse. Hun pointerer, at målsætningen om elevernes engagement i de ældre klasser selvfølgelig ikke må være på bekostning af det faglige niveau i natur/teknik.

Hun har en erhvervssproglig uddannelse bag sig og har linjefag i dansk, og også hun oplever, at det er en udfordring at undervise i natur/teknik uden at have den faglige baggrund.

»Man er angst for at komme ud i noget, hvor man ikke har været før«, siger hun.

Den manglende faglige ballast må ikke betyde, at man sætter ambitionsniveauet ned, mener hun.

»Jeg kunne sagtens undervise på et lavt niveau på et lille grundlag, men mine egne ambitioner er højere, og derfor kommer jeg til at bruge rigtig meget tid på forberedelse«, siger hun.

Det samme mener kursusvejleder Mikael Scheby, som siger, at lærere, som underviser i et fag, de ikke har linjefag eller tilsvarende i, typisk bruger langt mere tid på forberedelse end de lærere, som har linjefaget.

Ud over følelsen af ikke at være fagligt rustet kan det også gøre undervisningen uoverskuelig, at der ofte er brug for en del udstyr, som skolen måske ikke har.

»Man orker ikke at tage en hel klasse med ned til et vandløb og fange dyr, hvis man kun har ti ketsjere«, siger Camilla Jensen.

I den forbindelse er et af formålene med kurset netop at præsentere det materiale, som man kan låne på Center for Undervisningsmidler. Det er rart at blive mindet om, for i hverdagens travlhed glemmer man tit, at der rent faktisk er materialer at låne, mener Camilla Jensen.

På kurset prøver lærerne også et dilemma-rollespil, som handler om en gruppe mountainbike-ryttere, der gerne vil have lov til at anlægge en mountainbike-bane i Dyrehaven. Lærerne deles ind i fire grupper, som hver især har interesse i, hvordan skoven skal bruges. Ud over mountainbikerne er der naturfreakene, skovarbejderne og rytterne. For at leve sig bedst muligt ind i rollerne får alle grupper noget udstyr. Mountainbikerne får en cykelhjelm, naturfreakene en kikkert, skovarbejderne får orange veste, mens rytterne får hver deres lasso.

»Børn lever sig utroligt let ind i en rolle. Der skal ganske få rekvisitter til, og det skal vi benytte os af i undervisningen«, mener Mikael Scheby.

Så giver han lærerne noget læsestof om skoven og sender dem ud i grupperne for at læse på stoffet og overveje, hvordan de vil forholde sig i diskussionen om mountainbike-banen.

Kursets to kursusledere går rundt fra hold til hold og stiller fem hurtige spørgsmål til det udleverede materiale. Hvis de svarer rigtigt, vinder holdene små kort, hvorpå der er skrevet forskellige argumenter og forsvarssætninger, som de kan bruge i den senere diskussion med de øvrige interessenter.

Igen er legen eksemplarisk. Dilemma-rollespillet kan tilpasses og udvikles, så det passer til de interessekonflikter, man kunne forestille sig i skolernes nærområde. Og ved at gøre spørgsmålene sværere eller helt undlade dem og lade eleverne selv udvikle alle argumenter kan legen tilpasses de ældre klasser.

Formålet med dette kursus er at give ideer, som kan videreudvikles. Men som pædagogisk konsulent inden for blandt andet natur/teknik, biologi og geografi på Center for Undervisningsmidler i Slagelse har Mikael Scheby også erfaring med at udvikle hele undervisningsforløb i dialog med læreren.

Over halvdelen af de henvendelser, han får, kommer fra lærere, som skal undervise i et fag, som de ikke har linjefag i. Nogle har specifikke spørgsmål eller vil have anbefalet undervisningsmaterialer til bestemte emner, mens andre er helt på bar bund. Så spørger han til, hvad de har lavet tidligere, og forholder det til kravene i Fælles Mål om, at man for eksempel skal bygge, eksperimentere, forske og undersøge. Derefter tilbyder han både undervisningsmateriale og noget fagligt stof til læreren selv.

Når man ikke har en bred faglig viden i det, man underviser i, så er det svært at lave øvelser.

»Så risikerer man, at det bliver øvelser uden relation til teorien. Så bliver det forsøg for forsøgets skyld, og det dur ikke, for der skal også reflekteres. Hvis man hele tiden kun er en side foran eleverne i undervisningsmaterialet, kan det være svært at overskue, hvor det skal ende«.

Mikael Scheby anbefaler, at undervisningen i naturfagene systematiseres på skolerne, at der dannes netværk, hvor lærere fra både indskoling, mellemtrin og udskoling er med, så de sammen kan diskutere, hvad det er, de gerne vil have, at det skal ende med. |


Kommentarer

Man skal være registreret bruger for at skrive kommentarer på folkeskolen.dk. Som registreret bruger får du også mulighed for at tilmelde dig nyhedsbreve m.m.

OPRET PROFIL
{{ comment.author.name }} {{ '(' + comment.author.jobTitle + ')' }}
{{ comment.likeCount }}

{{ comment.title }}

Gem Annuler
Gemmer, vent venligst...
Klag
Kommentaren er slettet

MERE OM EMNET

Når du er logget ind, kan du vælge de emner du ønsker at abonnere på, og få nyt direkte på email. Login

LÆS OGSÅ

Lærerstuderendenetværket er for alle lærerstuderende samt andre med interessere for læreruddannelsen. I samarbejde med Lærerstuderendes Landskreds.

Læs mere om de faglige netværk
Nu får du et nyhedsbrev (inkl. fagrelevante annoncer) fra netværket. Du kan ændre dine valg af nyhedsbreve på din profilside.
233 andre er allerede tilmeldt
Vind hotelophold i julekonkurrencen

Så er det blevet juletid, og folkeskolen.dk har i den anledning en julekalender, hvor du hver dag frem til juleaften kan finde dagens låge-opslag med en præmie på vores Facebookside. Du er også med i lodtrækningen om hovedpræmien, hvor du kan vinde et weekendophold for to på et af de lækre Sinaturhoteller. Tjek vores Facebookside hver dag i december for at være med!

Deltag i konkurrencen