Forældreformand Mette With Hagensen roser partierne bag det kommende indgreb for at stoppe konflikten

Forældre: Tak for indgrebet

"På forældrenes vegne er jeg meget tilfreds med, at partierne bag indgrebet nu tager ansvar og stopper skolekonflikten. Konflikten har allerede haft rigeligt med konsekvenser for elever og forældre", siger formanden for Skole og Forældre Mette With Hagensen i dag.

Publiceret Senest opdateret

Bemærk

Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring, ligesom det desværre ikke har været teknisk muligt at overføre eventuelle kommentarer under artiklen.

Hun glæder sig til på mandag, når skolerne åbner for fuld kraft igen. "Det skal være en festdag".

"Jeg vil opfordre lærere, skoleledere, elever og forældre til at arbejde sammen om at få skoledagen godt i gang igen. Vi skal alle finde tilbage til den almindelige hverdag. Lærerne skal have overblik over, hvordan de tilrettelægger resten af skoleåret og eleverne skal vænne sig til en hverdag med undervisning. Forældrene skal derfor give skolen rum til at finde sine ben".

Skolebestyrelserne får en ny rolle i, når de ifølge regeringens lovforslag skal fastlægge principper for arbejdets fordeling mellem lærerne.

"Det bliver nu endnu mere vigtigt, at skolebestyrelsen varetager opgaven med at sikre kvaliteten i undervisningen og gennem principperne skaber  gode retningslinjer for tilrettelæggelsen af blandt andet lærernes arbejde", siger Mette With Hagensen i en pressemeddelelse.

Thorning: Et indgreb er nødvendigt