Køn
0   581

Formes piger og drenge af biologi eller kultur?

Der findes to fremtrædende fronter i forhold til køns betydning for undervisning. Den ene side mener, at der er en biologisk forskel på drenge og piger, som man bør tage højde for i skolen. Den anden side mener, at forskellen på piger og drenge er skabt af kulturens forventninger til, hvordan kønnene bør opføre sig, men at piger og drenge lærer ens og derfor bør behandles ens i skolen.

? Hvorfor er der forskel på kønnene?

! Niels Egelund: »Forskellen mellem kønnene ligger i vores gener. Historisk set har det altid været mændene, der var fysisk overlegne og skulle jage og kæmpe, mens kvinderne skulle holde samling på familien og udvise omsorg. De, der har været bedst til det, har ført generne videre - og selvom kønsrollerne de seneste 50-100 år ikke længere har haft lige så stor betydning, kan vi ikke bare kaste 150.000 års evolution af os. Derfor må vi erkende, at der er forskel på kønnenes reaktionsmønstre, interesser og så videre«.

! Bonnie Vittrup: »Grundlæggende er der ikke så stor forskel på drenge og piger. De forskelle, vi alligevel oplever, kan skyldes den måde, vi behandler børn på, fra de er helt små. Vi møder piger og drenge forskelligt, fordi vi har bestemte forestillinger om, hvad de kan på baggrund af deres køn, og hvordan de bør opføre sig. Vi siger for eksempel, at drenge har mere brug for at brænde krudt af, end piger har. Så den forskel, vi ser, skabes også af de forskellige forventninger, vi har til børnene, og de kasser, vi sætter drenge henholdsvis piger i«.

Artiklen fortsætter under banneret

? Niels Egelund, påvirkes eleverne ikke af de forventninger, der er til dem?

! Niels Egelund: »Jo, selvfølgelig gør de det. Men forventningerne til kønnene er et produkt af den evolutionære kamp om overlevelse. Mænd skulle være stærke og modige, mens kvinder skulle passe familien - derfor har vi i dag en forventning om, at drenge er vilde og ikke græder, når de slår sig, mens piger er søde og sociale. Det påvirker selvfølgelig børnene, men forventningerne skyldes altså, at det var det, der skulle til, hvis man ville overleve dengang«.

? Hvordan påvirker det drenge og pigers skolegang?

! Niels Egelund: »Hvis vi ser helt firkantet på det, har drenge væsentlig mere brug for fysisk bevægelse, afveksling, udfordring og konkurrence, mens piger trives godt med mere stillesiddende aktiviteter i længere tid ad gangen, gerne i grupper. Derfor lærer de også forskelligt, fordi pigerne er gode til at indordne sig i den måde, vi driver skole på i dag, mens drenge gerne vil prøve at dirigere det hele selv og være lidt udfordrende. Men jeg tror dog, at deres evne til at lære er ens, de gør det bare på forskellige måder«.

! Bonnie Vittrup: »Når drenge og piger bliver mødt med stereotype forventninger til, hvordan de bør være i skolen, bliver det svært for dem at kunne gøre og vælge anderledes. Nyere kønsstudier viser, at der generelt set ikke er forskel på kønnenes evne til at lære, og at der faktisk er større forskel på kønnenes hjerner inden for samme kønskategori, end der er imellem de to køn. I gamle dage havde man desuden en forventning om, at det var drengene, der bedst kunne sidde stille på en træbænk og lære, mens pigerne var alt for flygtige i deres hoveder til at kunne lære abstrakte ting. Eksemplet siger noget om, hvordan drenges og pigers udviklingsmuligheder afhænger af vores lidt firkantede forestillinger om kønnenes forskellige egenskaber«.

? Findes der ikke stille drenge og vilde piger, Egelund?

! Niels Egelund: »Jo, heldigvis da. Det hænger sammen med den naturlige variation, der er og altid har været. I dag er det bare blevet sådan, at de drenge, der har mere feminine gener, nok skal overleve, fordi de klarer sig fint i uddannelsessystemet. Hvorimod de, der er mere aggressive, klarer sig dårligt og risikerer at få en diagnose. Det er en problematisk udvikling«.

? Hvilken betydning bør det have for undervisningen i folkeskolen?

! Niels Egelund: »Vi skal ikke tilbage til gamle dages kønsopdelte undervisning, men vi bør kigge på, om nok af stoffet og arbejdsfaconen i dagens folkeskole passer til drengene. En alt for stor del er rettet mod pigernes væremåde. Vi skal have mere fokus på at finde nogle aktiviteter og undervisningsmidler med et indhold, der tiltaler drengene. Og bruge holddannelse aktivt til at tilbyde maskuline, dramatiske aktiviteter med masser af konkurrence«.

! Bonnie Vittrup: »Man skal inddrage den nyeste viden og forskning, der findes om køn i forhold til læring og pædagogik, i både læreruddannelse, skolesammenhænge og politiske uddannelsesdebatter. Og basere sin undervisning på det i stedet for fornemmelser og egne meninger om køn. Vi skal undgå at reducere kønnene til to modsatte og entydige kategorier, for det rammer også de børn, der falder uden for den forventelige måde at være dreng eller pige på. Der findes jo masser af drenge, som godt kan fordybe sig og lide at gå i skole - og selvfølgelig piger med en lige så stor palet af væremåder. Dem glemmer vi tit, når vi taler om drenge og piger i skolen. Lige så vigtigt er det, at man ikke har for lave forventninger til eleverne, særligt ikke til drengenes kompetencer, for det risikerer at påvirke deres opfattelse af, hvad de bør kunne præstere«.

? Bonnie Vittrup, du anerkender, at der eksisterer en kulturelt skabt forskel mellem kønnene. Burde undervisningen så ikke indrettes efter det?

! Bonnie Vittrup: »De forskelle, vi ser, handler som sagt ikke om biologiske kønsforskelle i hjernen. Neuropsykologien har vist, at hjerner påvirkes af de kulturelle og sociale miljøer, de udvikles i. Hvis vi opdeler i køn og tilrettelægger såkaldte drengevenlige og pigevenlige aktiviteter, præsenterer vi eleverne for en bestemt forestilling om køn, som viser dem, at man er dreng og pige på bestemte måder. Det overser det individuelle barns personlige, sociale og faglige kompetencer, og så risikerer man at fastholde drenge og piger i de typer adfærd, man egentlig gerne ville forandre«.

? Skal man behandle eleverne fuldstændig ens?

! Bonnie Vittrup: »Nej, slet ikke. Børn skal have mulighed for at være dreng eller pige på mange måder. Man skal ikke fokusere så meget på, hvad køn betyder, men gøre det, der står i folkeskoleloven: Undervisningsdifferentiere med udgangspunkt i den enkelte elevs interesser, behov og forudsætninger«.


Kommentarer

Man skal være registreret bruger for at skrive kommentarer på folkeskolen.dk. Som registreret bruger får du også mulighed for at tilmelde dig nyhedsbreve m.m.

OPRET PROFIL
{{ comment.author.name }} {{ '(' + comment.author.jobTitle + ')' }}
{{ comment.likeCount }}

{{ comment.title }}

Gem Annuler
Gemmer, vent venligst...
Klag
Kommentaren er slettet

MERE OM EMNET

Når du er logget ind, kan du vælge de emner du ønsker at abonnere på, og få nyt direkte på email. Login

LÆS OGSÅ