Nyt målesystem - arbejdsgruppe om dokumentation

Der skal udarbejdes et helt nyt målesystem, for at afprøve om man lever op til reformens mål.

Publiceret

Bemærk

Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring, ligesom det desværre ikke har været teknisk muligt at overføre eventuelle kommentarer under artiklen.

KL vil med reformen indføre en ny styring af skolen, hvor der skal være større fokus på resultater end input. KL skriver:

"Der vil være et stort politisk fokus på effekten af reformen, og dermed et behov for at følge op på de nationale mål, som regeringen har opstillet i reformen."

"Det vil grundlæggende være i kommunernes interesse, hvis der opbygges et aftalebaseret system, hvor KL løbende har en dialog med staten om overordnede målsætninger og pejlemærker for folkeskolen."

"Det er i den forbindelse helt afgørende, at opfølgningen respekterer det lokalpolitiske råderum og ikke medfører en detailstyring af kommunerne. Til det formål kan der etableres et styrings- og målesystem mellem stat og kommuner, der på den ene side sikrer, at staten kan få viden og dokumentation af kvaliteten i skolen koblet til reformens mål og på den anden side sikrer fleksibilitet og frihedsgrader i den lokale tilrettelæggelse af skoledagen og undervisningen."

"Der skal defineres nye overordnede (og eventuelt underordnede) målsætninger, der skal kunne understøttes af kvantificerbare indikatorer. Målsætningerne skal ses i sammenhæng med de frihedsgrader kommunerne får." Endelig er denne arbejdsgruppes produktkrav klart:

"Produktet af arbejdet skal i sidste ende være et konkret målesystem byggende på eksisterende og evt. nye data."

Læs mere om de fem andre arbejdsgrupper via dette link.