Anne Hyldahl Rask er 32 år og bor på en landejendom uden for Hurup i Thy.

Uddannelse:

Læreruddannet fra Silkeborg Seminarium og Nørre Nissum Seminarium og HF med linjefag i matematik og idræt.

Arbejdsplads:

Snedsted Skole, hvor hun underviser i centerklasserne.

Familie: Gift med Ole, der arbejder i vvs-branchen. Sammen har de tre børn, Ebbe, fem, Kaya, tre, og Thilde, et år.

Anne Hyldahl Rask begyndte sin læreruddannelse i Silkeborg, men fandt ud af, at hun gerne ville tættere på hjemstavnen i Thy. Derfor læste hun de sidste to år i Nørre Nissum. Efter endt uddannelse fik hun job på Snedsted Skole, hvor hun begyndte som klasselærer for en almindelig 4. klasse.

Da den blev slået sammen med en anden klasse i 2004, fik hun tilbud om at undervise i skolens centerklasser. Det sagde hun - set i bakspejlet - heldigvis ja til. I dag underviser hun fire ADHD-drenge på 11-13 år, hvilket hun er meget glad for.

Mit arbejde lige nu:

Jeg er optaget af at vende tilbage til jobbet efter et års barselsorlov. Det er både dejligt og lidt hårdt, fordi jeg skal vænne mig til igen at sætte fokus på tid, regler og struktur. Det er helt afgørende elementer i dagligdagen, hvis vores 27 center-børn og -unge skal have en god skoletid. Og det skal de!

Mit arbejde om fem år:

Jeg underviser som nu i centerklasserne og har måske taget en pædagogisk diplomuddannelse i specialpædagogik. To kolleger har lige gjort det, men med tre små børn er det en lidt for stor mundfuld her og nu.

Efteruddannelse:

Jeg har måttet klare mig med konferencer og endagsseminarer om specialpædagogik. Derfor håber jeg inden længe at få tid til at fordybe mig mere i specialpædagogik og ADHD.

Ting, som er vigtige for mig:

1. Ebbe, Kaya og Thilde fylder rigtig meget lige nu, og det er dejligt. Man kan sige, at de her og nu er mit og Oles store projekt, selvom jeg ikke bryder mig om det ord.

2. Kontaktbøgerne er meget vigtige i dialogen med forældrene. Samarbejdet med dem og mine kolleger er helt afgørende for mit arbejdsliv.

3. Her i huset er »Mis med de blå øjne« fra 1961 det helt store for tiden. Af voksenlitteratur sætter jeg meget pris på Jostein Gaarders »I et spejl - i en gåde« om den alvorligt syge Cecilie, der får sig en snak med en engel om livet og døden.

4. Regler er afgørende for mine fire drenges og de andre centerklasseelevers dagligdag. De fylder meget, men er ikke til at undvære.

5. Jeg har arvet halskæden efter min mormor, der døde pludseligt sidste år. Hun havde så mange gode værdier, som jeg gerne vil føre videre.

6. Når man har tre små børn, gælder det om at sove, når man er træt, men jeg får da også tid til at tjekke nettet. Vi har meget familie i Canada, og derovre er Facebook det helt store. Det kan jeg godt forstå. Her kan man følge med i, hvad familie, venner og bekendte foretager sig, og man kan dele familiebilleder med mange mennesker uden at skulle sende dem hist og pist.

7. Det er meget givende at have ti gode kolleger og 27 børn, som har brug for dig, lige i nærheden.