Det tager stadig fire år at blive dansklærer

En overskrift i Jyllandsposten har ledt til den misforståelse, at man med den nye læreruddannelse kan blive dansklærer på et år. "Det var med en vis forbløffelse, at jeg åbnede avisen her til morgen", lyder det fra uddannelsesminister Morten Østergaard. "Ingen kan - i modsætning til, hvad Jyllands-Postens rubrik antyder - blive lærer på et år alene af den grund, at læreruddannelsen i dag som i morgen er fire-årig". Kritikken i Jyllandspostens artikel går på, at der i den nye uddannelse kun kræves minimum 40 ectspoints kurser (1 årsværk) for at bestå kompetencemålet i dansk og matematik, hvor linjefagene i den gamle læreruddannelse krævede 72 ectspoint.

Bemærk

Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring, ligesom det desværre ikke har været teknisk muligt at overføre eventuelle kommentarer under artiklen.

 

JP:Dansklærer på under et år

Så store bliver fagene i læreruddannelsen

FIVU: Ingen kan blive lærer på et år