Musik deler skoler i A- og B-hold

På mange skoler lever musikundervisningen ikke op til de centrale mål for undervisningen. Det mener konsulent, der har taget pulsen på faget

Publiceret Senest opdateret

Bemærk

Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring, ligesom det desværre ikke har været teknisk muligt at overføre eventuelle kommentarer under artiklen.

Musik skal der til. Men i folkeskolen er der stor forskel på i hvor mange timer og med hvilket resultat. Noget tyder på, at faget på en lang række skoler får en stedmoderlig behandling, og at konsekvensen er, at det ikke lever op til de centrale mål for undervisningen.

»Der er ved at opstå et A- og et B-hold blandt skoler, og det er måske på de skoler, hvor faget får den dårligste behandling, at man ville have størst udbytte af det, hvis det blev prioriteret højere«, siger konsulent Finn Holst.

Han er cand.pæd. i musik og generel pædagogik og har netop gennemført en undersøgelse af fagets vilkår i samarbejde med Forskningsenhed Musikpædagogik, Danmarks Pædagogiske Universitetsskole og Folkeskolens Musiklærerforening.

Undersøgelsen er baseret på interview samt spørgeskemaer sendt til 1.500 skoler og 500 musiklærere. Den viser, at man på en lang række skoler kun har en times musikundervisning om ugen i indskolingen - nogle steder helt op til og med 3. klasse.

»Det er ikke så smart«, siger Finn Holst. »I undersøgelsen vurderes de mål, som man kan nå med en times undervisning, som meget beherskede. Hvis man ser på, hvilke trinmål man vil kunne opfylde i rimelig grad med to timer, er det ikke bare dobbelt så meget, men op til fire gange så meget. Det er altså ingen overdrivelse at sige, at undervisningens potentiale ikke bliver udnyttet med en ugentlig time«.

For lidt musik i de yngste klasser

Den nye timetalsbekendtgørelse er meget fleksibel i forhold til de enkelte fags minimumstimetal. Skolerne er ikke desto mindre forpligtede til at planlægge med et timetal, som muliggør, at undervisningen kan leve op til de målbeskrivelser, der fremgår af Fælles Mål.

I lyset af dette er det ifølge Finn Holst svært at forstå, hvordan man vil forsvare, at faget nogle steder bliver skåret ned til under det anbefalede minimumstimetal.

»Det skaber en kritisk situation, fordi mange skoler har valgt at reducere timetallet så meget, at faget i overvejende grad bliver et éntimesfag. Det går særligt ud over de små klasser, selvom det pædagogisk set er en dårlig løsning. Undersøgelser har vist, at musik er af betydning for børns sproglige udvikling, og at der er en sammenhæng mellem udvikling af børns sociale kompetencer og musikundervisning«.

Undersøgelsen viser ikke, hvilke skoler der udgør B-holdet, men konsulenten mener, at der sandsynligvis er en del fra områder med stor social og integrationsmæssig belastning. Netop her ville man kunne drage nytte af at satse mere på musikundervisning.

Antallet af timer er ikke den eneste grund til, at musik er i krise i de yngste klasser. Effekten af få timer forværres ofte af, at man på mange skoler er tilhænger af fålærerprincippet, hvor typisk klasselæreren sættes til at undervise i musik. Afdelingsopdelt skole kan også være en barriere for, at undervisningen i de små fag varetages af lærere med musik som linjefag. Samlet set får musik i de små klasser dermed mange odds imod sig.

Musik som totimersfag

Om styrkelse af de praktisk-musiske fag i folkeskolen har Undervisningsministeriets Rådgivningsgruppe anbefalet, at undervisningen i musik gøres obligatorisk fra 1.-9. klasse. Det kunne risikere at medføre, at faget bliver spredt ud som en-timesfag, fordi undervisningsminister Bertel Haarder har tilkendegivet, at han ikke ser muligheder for at opprioritere fagets samlede timetal.

»Dilemmaet er: Skal man sprede faget ud, så der undervises en time på alle klassetrin, eller skal musik være et totimersfag? I lyset af undersøgelsen ville det nok være fornuftigt i første række at satse på at sikre, at faget i så vid udstrækning som muligt er et totimersfag. Indskolingen ville være et godt og perspektivrigt sted at begynde. Men allerførst må man appellere til de skoler, der har reduceret timetallet til under det anbefalede minimumstimetal, om at give musik bedre vilkår«, siger Finn Holst.

Skal børn for alvor have toner i livet, og skal fagets sang- og musikpotentiale udfoldes rigtigt, må det ifølge Finn Holst prioriteres højere på alle skoler - og ikke som det er i dag, hvor det mest af alt ligner et delt Danmark med et musikalsk A- og B-hold.

I april-nummeret af Folkeskolens Musiklærerforenings blad »Dansk Sang« har Finn Holst skrevet en større artikel om sin undersøgelse.