Debat

Umagen og den evidente forskel…

Evidens er ikke hvad det har været, og det har vi mange beviser for! Den gamle evidens handlede om reproduktion af det samme - de samme værdier over alt, de samme løsninger… den samme ”hvem kan PISA-højest skala” for at vi kan ”sammenlignes”. Men det nye er at evidensen ikke længere et spørgsmål lighedens induktion, at den nye evidens handler om forskelsfrekvens – kan vi gøre de nyeste filosofiske overvejelser til en del af folkeskolen, så er det måske lige der vi kan gøre en forskel……

Publiceret Senest opdateret

Bemærk

Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring, ligesom det desværre ikke har været teknisk muligt at overføre eventuelle kommentarer under artiklen.

Man skal kende dem på deres frugter, står der skrevet. Men hvordan skal vi vurdere frugterne? En pædagogisk tilgang til evaluering kunne indebærer at vi ser mere på elevens evne til at vælge tilgang og praksis, frem for at se direkte på output. Det vil sige at der er ca. 20% af vores ”opgaver” som SKAL give det samme resultat uanset hvem der løser den, her har evidensen sin positivistiske berettigelse – men det er de sidste 80% som er interessante at bevare….

Hvordan kan Søren komme til et ’andet’ resultat end Mette, Lise og Pia.. hvad er det som pigerne kan lære af drengene og omvendt… hvordan undgår via at vi bare spejler os i hinanden og bliver mere og mere ens…. er det hele bare røg og spejlneuroner?

Sørens tilgang er værdifuld fordi han – som vi siger det på dansk – gør sig umage!

Vær med i samtalen

Klik her for at indsende dit indlæg til folkeskolen.dk - medsend gerne et portrætfoto, som kan bringes sammen med indlægget

Den perfekte gris er måske en robot som den kommende Ingeniør har udstyret med knapper og lamper, eller det kan være at den perfekte gris er et husdyr som børnene kan lege med . Det som er pædagogisk interessant er at det vil kræve en naiv selvsikkerhed før børnene finder på 10-20-30 nye umage definitioner på den perfekte gris – det er denne naive selvsikkerhed som vi skal ’bevare’ gennem skolen!

Det at gøre sig umage er noget der kræver mod og kunnen, at vi kan det giver mod til at gå i mod – dermed er det også sagt at vores umage tilgang er noget som forudsætter en gensidig knowhow. Dels skal vi overhovedet have noget vi kan lære – fx at skrive eller tegne – men vi skal også udfordres til at overskride grænsen. Er opgaven: tegne en gris… så er opgaven ”retorisk” givet, men er opgaven tegn et dyr der leger…. så er fokus flyttet ind i fantasiens verden. Det som er interessant er nu om Søren kan vælge den tilgang som passer ham bedst….. kan han vælge at tegne den perfekte grise – eller er pædagogikken præget af vores egne forventninger?

At eleverne kan håndtere den samme opgave på mange forskellige måder er en del af de kompetencer som fx landbruget og erhvervslivet har brug for! Hvis alle danske folkeskoleelever forlader skolen med den samme ide om hvordan den perfekte gris ser ud… så er det ’ikke’ i Danmark man opfinder den!

Den nye filosofi vender op og ned på tingene! Den gamle skole handlede om at vi kunne måle os ved at veje de frugter som vi producerede, men i dag må vi erkende at det er ikke det stereotype de umage frugter som vi skal leve af…. det er folkeskolen der skal være parat, for vores børn er forandringen!

Vi kan vælge at gøre os umage, det smager anderledesdet og kan godt være noget svineri – så hvordan kan du gøre den forskel?