0   292

Selvstændige samarbejder sig til succes

Chancen for at få succes som selvstændig er størst, hvis du er åben over for at samarbejde med andre og ikke lægger dig for meget fast på, hvilke opgaver du vil løse, og hvem du vil løse dem for, siger ekspert i små virksomheder

Du skal hverken være for kræsen, for billig eller en ensom ulv. Til gengæld skal du være klar til at eksperimentere og åben over for tanken om, at du skal arbejde for dem, der kan betale - ikke dem, der har brug for din hjælp. Sådan lyder den korte udgave af opskriften på succes for folk, som dropper det faste job og kaster sig over tilværelsen som selvstændig. Men først og fremmest gælder det om at komme i gang.

»I begyndelsen skal man bare ind på ludopladen. Så kan man senere begynde at styre sine brikker mere. Man skal ikke sidde hjemme og tænke sig om. Man skal ud og komme i sving«, siger Margrete Bak, der de seneste ti år har drevet sit eget lille firma Solo JobDesign, som vejleder freelancere og selvstændige.

Artiklen fortsætter under banneret

Noget af det første, man skal gøre, er at undersøge markedet og se, hvilke opgaver man kan løse med den baggrund, man har. Næste skridt er at finde ud af, om der er nogen, som kan og vil betale for det, man tilbyder. Det kan være en helt ny måde at tænke på.

»En typisk begynderfejl er at kigge på, hvad man kan, i stedet for hvem man kender. Man skal ikke isolere sig så meget fagligt og lægge sig fast på, hvad man kan og vil. Man skal ikke være så kræsen i begyndelsen«, siger Margrete Bak og understreger, at det heller ikke handler om at gå på kompromis med sin faglighed.

Den bedste måde at lære markedet at kende på er ved at snakke med folk, der allerede arbejder med det fagområde, man selv behersker.

»Man skal ikke tænke på andre aktører i den samme branche som konkurrenter, man skal kæmpe imod. Man skaber et marked sammen med andre og gerne på tværs af faggrænser«, siger Margrete Bak. Man bliver næsten altid mødt med stor åbenhed fra kommende kolleger. Derfor råder hun alle til at alliere sig med andre i kontorfællesskaber eller organiserede netværk.

»Det er kendetegnende for dem, der lykkes med at skabe en god forretning, at de søger fællesskab med andre, hvor de deler erfaringer og måske endda opgaver«, siger hun. Det giver både fagligt og socialt samvær, og man har lettere ved at undgå klassiske begynderfejl som for eksempel at sætte prisen forkert.

»Mange er bange for at sætte en pris og ender med at sætte den for lavt. På den måde er de med til at dumpe prisen på markedet og samtidig sende et uheldigt signal til kunderne om, at man er meget ny og ikke kender markedet. Spørg andre, hvad de tager. Priser hører ikke til privatlivets fred. Det skal man snakke om«, råder Margrete Bak.

Selvom Margrete Bak har været rådgiver for utallige freelancere og små virksomheder, vil hun ikke sætte tid på, hvor lang tid det tager at udvikle ideen til en sund forretning. »Man kan ikke sige, at det for eksempel tager tre år at få en forretning op at køre. Nogle er heldige og dygtige og får det til at fungere fra starten, mens det for andre tager lang tid«, siger hun.

Der er folk, som ikke egner sig til at være selvstændige. Men det er sjældent, man ved det på forhånd. Der er dog visse ledetråde:

»At være selvstændig er også tab af ledelse. For nogle mennesker er det vigtigt at have en leder. De savner lederskab, og hvis man har det sådan, skal man ikke være selvstændig. Man skal påtage sig selvledelse«, siger Margrete Bak og tilføjer, at nogle også har det svært med, at der ikke er kolleger som på en almindelig arbejdsplads. Som selvstændig skal man selv opsøge kolleger og danne netværk. Man skal også sørge for at være aktiv for at udvikle sig selv og sin forretning.

»Man skal søge ny viden for ikke at stivne og gå i stå på en lille del af markedet. Det kan man selvfølgelig få ved at efteruddanne sig, men også via sine opgaver. Hvis man søger opgaver, der ligger lige på kanten af den viden, man har, er man hele tiden tvunget til at udvikle sig«.

Hvis drømmen om at få succes som sin egen herre ikke rigtig vil gå i opfyldelse, er det ingen katastrofe.

»Det er bare en beskæftigelsesform. Man kan være lige så lykkelig som ansat et sted. Det er ikke en livsholdning at være selvstændig, men bare en måde at få arbejdslivet til at passe til den måde, man vil have det til at fungere på«, siger Margrete Bak. |


Kommentarer

Man skal være registreret bruger for at skrive kommentarer på folkeskolen.dk. Som registreret bruger får du også mulighed for at tilmelde dig nyhedsbreve m.m.

OPRET PROFIL
{{ comment.author.name }} {{ '(' + comment.author.jobTitle + ')' }}
{{ comment.likeCount }}

{{ comment.title }}

Gem Annuler
Gemmer, vent venligst...
Klag
Kommentaren er slettet

LÆS OGSÅ

Ernæring og sundhedsnetværket er for alle, der underviser i eller interesserer sig for madkundskab, sundhed og ernæring. I samarbejde med Foreningen for madkundskab.

Læs mere om de faglige netværk
Nu får du et nyhedsbrev (inkl. fagrelevante annoncer) fra netværket. Du kan ændre dine valg af nyhedsbreve på din profilside.
653 andre er allerede tilmeldt
Vind hotelophold i julekonkurrencen

Så er det blevet juletid, og folkeskolen.dk har i den anledning en julekalender, hvor du hver dag frem til juleaften kan finde dagens låge-opslag med en præmie på vores Facebookside. Du er også med i lodtrækningen om hovedpræmien, hvor du kan vinde et weekendophold for to på et af de lækre Sinaturhoteller. Tjek vores Facebookside hver dag i december for at være med!

Deltag i konkurrencen