Lektier har de fleste erfaringer med. Men som begreb er lektier ikke noget, der er skrevet eller tænkt særlig mange dybere og reflekterende tanker om i Danmark. Slet ikke i de 28 forsøg rundt omkring i landet, der gennem to år ellers har eksperimenteret med forskellige måder at hjælpe udsatte børn med lektier på.

Det er en stor skam, mener Jens Saarup. Han er sociolog og udviklingskonsulent hos videncenteret Kleo, CVU København og Nordsjælland, der blandt andet specialiserer sig i at evaluere og udvikle projekter i folkeskolen. Igennem to år har han sammen med tre kolleger fra sidelinjen fulgt 28 forsøg med lektiehjælp til udsatte børn og har blandt andet interviewet de involverede lærere undervejs:

»Jeg synes, det er overraskende, at man ingen af stederne har diskuteret, hvad begrebet lektier dækker over, og hvilke lektier der giver mere mening end andre«, siger han.

»Når vi ser på projekterne udefra, kan vi se, at lektier og lektiehjælp er utrolig mange forskellige ting. Men det er mit indtryk, at lærere ikke reflekterer særlig meget over begrebet. Selv når man sætter lektieprojekter i søen, gør man sig ikke mange tanker om det«.

Lektiehjælp skal forstås bredere

Hjælpen i lektiecafeerne kan med fordel ske på mange andre måder, end mange normalt forestiller sig, er en af Jens Saarups pointer. Erfaringer fra de 28 forsøg med lektiehjælp viser, at succesen er størst, hvis lærerne definerer lektier bredere, end de normalt gør. For mange børn har brug for meget andet end hjælp til de klassiske lektier som at sidde med et regnestykke, grammatik eller at læse en tekst.

Det kan være en elev, der aldrig har været på et bibliotek, en pige, der sniger sig langs panelerne og ikke tør tage ordet i klassen, eller en dreng, der har et hidsigt temperament. De tre kan hjælpes til at fungere bedre i den almindelige undervisning, hvis de får andre typer af lektier. Det kan være at sende drengen på biblioteket for at låne en bog eller træne pigen i at tage ordet eller tale om, hvordan drengen undgår at komme i situationer, hvor han kommer op at slås, for eksempel at blande sig uden om, næste gang der skal dannes hold til fodbold, fortæller Jens Saarup.

»Lektiehjælp handler også om at se, hvor skoen trykker i løbet af hele skoledagen, og så hjælpe eleverne med det«, siger han.

Mange børn kæmper med problemer, som de skal overkomme først, før de kan overkomme at kaste sig over de almindelige lektier og få et udbytte af det. Og der er flere af dem, end mange tror, siger Jens Saarup.

»Lærerne sagde, at det, at nogle børn har ondt i deres skoleliv, er et større problem, end de forestillede sig«.

Tag udgangspunkt i klassisk lektiehjælp

Selvom elever i større grad kan have nytte af hjælp til mange andre relaterede problemer i deres skoleliv end lige lektierne fra biologi eller dansk, så er den klassiske form for lektiehjælp stadig et godt udgangspunkt at mødes omkring, mener Jens Saarup. For lektierne er en god konkret anledning til at skabe en relation mellem læreren og eleven. På den måde opstår der et rum for omsorg og læring, hvor det rent faglige arbejde kombineres med muligheder for at tale om alle mulige andre problemer.

»En sjov iagttagelse, vi har gjort, er, at mange er begyndt med et traditionelt lektiebegreb, men er så blødt op undervejs. Pludselig handler hjælpen mere om at snakke med børnene om meget andet end lektierne«, siger Jens Saarup og mener, at det er positivt.

Stor hjælp for tosprogede

Jens Saarup evaluerede i et projekt fra 2004 undervisningen i dansk som andetsprog. Erfaringer herfra viser, at de tosprogede med ganske lidt støtte og hjælp kommer meget langt i den almindelige undervisning.

»Der har været en indstilling hos mange lærere, at hvis de tosprogede klarer sig bare nogenlunde, så kan vi ikke forvente mere af dem. Det er forkert. Man kan godt lægge et højere ambitionsniveau«.

I Nyborg har de også positive erfaringer med en alternativ form for lektiehjælp til tosprogede. Hanne Them er leder af sprogcenteret på Birkhovedskolen i Nyborg. For tre år siden forsøgte de på centeret at søsætte en klassisk lektiecafé for tosprogede elever, men der kom stort set ingen elever. Til gengæld har de haft stor succes med deres såkaldte kurser, der minder om den form for lektiehjælp, som Jens Saarup mener med fordel kan supplere den traditionelle lektiehjælp. Det er kurser, der tager udgangspunkt i de emner, som eleverne har i den almindelige undervisning. Det kan for eksempel være om Anden Verdenskrig, ungdomsoprøret i 1968 eller et andet emne, de skal læse en roman om, der kræver en kulturel viden, som man typisk ikke har som nydansker.

»Eleverne fortæller mig, at de meget bedre kan følge med i den almindelige undervisning, efter at de har haft de her små forløb«, siger Hanne Them. Hun forklarer, at de overvejede at bruge deres timetal i sprogcenteret på mere traditionel lektiehjælp til at løse opgaver, men i stedet valgte kurserne.

»Det er her, der er et behov, og her, vi kan se, det gør en god forskel«, siger hun.

Birkhovedskolens lektiecafe har ikke været en del af de 28 forsøgsprojekter, som Jens Saarup har fulgt.

Fra 2004 til 2006 har 28 projekter i hele landet eksperimenteret med forskellige måder at hjælpe udsatte børn med lektier på. Projekterne er et resultat af Undervisningsministeriets program »Udsatte børns undervisning«.

Målet med projekterne var at forbedre børnenes forudsætninger for at deltage i den almindelige undervisning. På sidelinjen har konsulenter fra videncenteret Kleo støttet og udfordret projekterne. De har besøgt stederne og interviewet lærerne om deres erfaringer.

Du kan læse mere om erfaringerne med de 28 forskellige måder at hjælpe med lektier på i bogen »Hjælp til skoleliv«. Læs anmeldelse af bogen i Folkeskolen nummer 3/2007.