Bacheloropgaven er karrierepleje

Det er helt bevidst, at Mette Lyngsø har søgt praktik og baseret sin bacheloropgave på Team Danmark - arbejdet skal pynte på cv'et

Publiceret Senest opdateret

Bemærk

Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring, ligesom det desværre ikke har været teknisk muligt at overføre eventuelle kommentarer under artiklen.

Bacheloropgaven kom ikke som nogen overraskelse for Mette Lyngsø. Som hun selv siger, ligger det i uddannelsens titel: professionsbachelor i ernæring og sundhed. Og hun ser da heller ikke stresset ud ved tanken om, at opgaven skal afleveres 1. juni.

»Vi skulle jo vælge emne allerede i november, så vi kunne planlægge vores praktik efter det. Min synopsis har ligget klar siden februar, og jeg har indsamlet mine empiriske data i praktikken, så jeg kan ikke forestille mig, hvorfor jeg ikke skulle blive færdig«.

Mette Lyngsø har de seneste seks uger arbejdet med data fra elitehåndboldspillere for Team Danmark. Da hun søgte Team Danmark som praktiksted, kom de med syv-otte forskellige forslag til, hvilke opgaver hun kunne løse for dem, og så var det bare at vælge, hvad hun mente kunne blive mest interessant i forhold til hendes bacheloropgave.

Det var heller ikke tilfældigt, at det lige blev Team Danmark, hun søgte.

»Jeg vil gerne arbejde med sport og ernæring, og så ser det jo rigtig godt ud på cv'et at have været i Team Danmark. Det er helt klart karrierepleje«.

På Suhr's Seminarium, hvor 40-årige Mette Lyngsø går, startede de studerende med to introduktionsmøder til bacheloropgaven efter sommerferien og afleverede så emne, praktiksted og ønske om vejleder i november. Februar startede med en dags undervisning, og efter tre uger skulle de studerende aflevere en synopsis og en arbejds- og tidsplan, som beskrev, hvordan de ville gribe opgaven an, og hvornår de ville aflevere hvilke dele til vejlederen. Første vejledermøde var med begge vejledere, og efter seks ugers praktik, som forventes at indgå i opgaven, har de studerende otte uger til at skrive opgaven.

»Det er rigtig godt med nogle faste deadlines, for ellers smuldrer tiden. Og det var perfekt at have begge vejledere, så de kunne blive enige om tingene foran mig«, fortæller Mette Lyngsø.

At det skal være en akademisk opgave, er ikke noget, Mette Lyngsø tænker meget over.

»Vi havde videnskabsteori i hele fjerde semester, og siden har vi ikke måttet aflevere en opgave, hvor vi ikke inddrager databearbejdelse, validitet, kritik af teori og metode. Selvfølgelig gør vi også det her, ligesom vi selvfølgelig bruger primærlitteratur og overvejer, om tingene er realiserbare«.

Mette Lyngsø skriver alene, og hun sidder hjemme og arbejder - med både praktikarbejdet og opgaven. Men hun er ikke nervøs for, at tiden skal løbe fra hende.

»Team Danmark skal se opgaven, og jeg vil gerne vise dem, at jeg kan lave et godt stykke arbejde. De skal gerne huske mig for noget godt, hvis de kommer i tanke om at ringe til mig en dag«, griner hun.

I praktikken er det dog også gået op for hende, at mange arbejdspladser kræver mere end en professionsbachelor i ernæring og sundhed. Derfor blev hun også godt irriteret, da det gik op for hende, at hun ikke uden videre kan læse videre.

»Selv ikke på Human ernæring på Det biovidenskabelige Fakultet kan jeg komme ind uden at tage et ekstra kursus i kemi. Konsekvenserne af de valg, man tager med en uddannelse, bør være tydelige fra starten. Men der mangler information om, hvilke muligheder man har, og det synes jeg er virkelig skidt«. |