Anne Iversen debuterer med romanen: "Nøglen til verdens navle". Det er en fantasyroman, som handler om to forældreløse børn, der rejser ud i verden for at finde det, de leder efter. Som så ofte før i fantasygenren bliver rejsen både lang og farlig. Der optræder hele tiden nye udfordringer, som må overvindes.

Af en så ung debutant at være så har Anne Iversen skrevet en god og sammenhængende roman, men der er stadig et langt stykke endnu, før man kan tale om litterær kvalitet.

Hvis man som lærer skal undervise i romaner, skal der være tilstrækkeligt meget at tænke over i romanen, til at elevernes fiktive kompetencer udvikles. Dette formår "Nøglen til verdens navle" ikke. Det skyldes primært dens sproglige utilgængelighed - for forfatteren blander et til tider let sprog med nogle fremmedord, som eleverne ikke umiddelbart kan finde betydningen af i konteksten, og det forvirrer. Et eksempel på dette ses i følgende afsnit: "Kunne det være, hun slet ikke var Klaia længere, men Klaias livsessens i en anden form? Og hvis det ikke var rigtigt, hvilken form var det så? Alle disse tanker fandt på at manifestere sig i et lille hik .".

Selvom romanen ikke umiddelbart egner sig som værk i undervisningen, kan den godt anbefales som frilæsningsbog til elever, der er vilde med genren, og som har viljen til at stoppe op og måske spørge til ord og sammenhænge, de ikke forstår.

Det bliver spændende at se, om Anne Iversen fremover med mere sproglig træning får fat om sproget - det er forsøget værd, for handlingen i romanen har kvalitet i forhold til genren.