0   220

Spis godt, men lidt (kommentar)

Professoren siger ikke noget om sukkerafhængighed. Ret typisk, mener praktikeren, der hellere vil tale om fejlernæring end om fedme

Det er meget værre, end professoren gør sig begreb om, rapporterer Frede Bräuner fra virkeligheden. Stadig flere børn og unge søler sig dagligt til i slik og cola. De er ligeglade med kvalitet, de vil bare have sukker her og nu. De er som narkomaner. De er afhængige af sukker og junkfood.

»Professoren siger, at vi er overvægtige, fordi vi har råd til det. Jeg siger, vi er det, fordi vi er afhængige af forkert mad. Vi er afhængige af den mad, vi bliver fede af. Det er en form for narkomani. Det er det, det handler om«.

Artiklen fortsætter under banneret

Frede Bräuner har været lærer i 20 år. De sidste tre år har han rejst land og rige rundt som foredragsholder og konsulent i ernæring og sundhed.

»Fastfoodindustrien og sukkerindustrien gør os til slaver af forkert mad. Det er en afhængighed, der er på niveau med narkomani og alkoholisme. Når vi først er fanget af den afhængighed, så bruger vi de penge, vi har, på at købe slik og junkfood«.

»Professoren siger, du skal bearbejdes til at kunne lide kvalitetschokolade, men man er ligeglad med kvalitet. Hvis man er afhængig af sukker, vælger man automatisk det slik, der er mest sukker i. Du køber heller ikke en dyr vin, hvis du er alkoholiker. Så køber du tre flasker billig rødvin«.

Mange børn og unge er langt ude, og flere følger med, fortæller Frede Bräuner.

»Deres sukkermisbrug giver dem indlæringsmæssige problemer. De har ikke overskud til at læse den gode bog eller se den gode film. Det ene smitter af på det andet. De skal bare have et eller andet hurtigt, der giver dem et kick. Det er en form for afstumpethed, de lever i«.

Også skolerne er fanget ind, siger Frede Bräuner.

»Ved at sælge kakaomælk og juice til børnene i skolekiosken fortæller skolen, at det er okay at drikke kakaomælk til frokost. Og de store børn må rende til købmanden og købe slik og cola i frikvartererne. Det er negativ dannelse, kan man kalde det. Skolen siger, det er okay, at du køber junk midt på dagen«.

Så hjælper det ikke meget, at et lillebitte fag som hjemkundskab prøver at lære børnene, at kakaomælk er usundt, siger Frede Bräuner. Han mener, det er en skandale, at eleverne må forlade skolens område i skoletiden.

»Hvad er det for noget? Det er direkte omsorgssvigt. Hvad skal de gøre derude? Det eneste, de kan lave derude, er, at de kan gå over og købe eller stjæle noget slik«.

»Jeg var ude i en 9. klasse for nylig. Halvdelen havde prøvet at stjæle i skoletiden. Så ud over at de spiser noget forkert mad, så lærer de også nogle virkelig forkerte manerer. Hvis jeg har brug for noget cola, og jeg ikke har noget cola selv, så kan jeg presse en anden til at stjæle det til mig. Drengen, som ligger lavest i hierarkiet, kan score nogle point ved at forsyne resten med slik. Det sker i skoletiden, og det har jo ikke noget med dannelse at gøre, kan man roligt sige«.

»Så skolen sparker sig selv gevaldigt over benet. Skolens opgave er jo at give børnene positiv dannelse og videreudvikle dem, men her gør man altså det modsatte. Man ødelægger børnene og lukker øjnene for det«.

»Der er rigtig mange børn, der først bliver dårligt ernærede, når de er i 7., 8., 9., 10. klasse. Fordi de er udsat for omsorgssvigt i skolen. Hvis du nu var plejeforælder, og du lod dit plejebarn rende til købmanden og købe slik midt på dagen og serverede kakaomælk til frokost, så ville du blive fyret som plejeforælder. Men i skolen er det okay. Man kan sige, det er dobbeltsvigt, for netop skolen bør gøre det rigtige. Men på det her område gør skolen altså det stik modsatte«.

Mad er de voksnes ansvar, mener Frede Bräuner. Og når forældrene har sendt deres barn af sted med en madpakke, er det lærernes ansvar, at den bliver spist. Men for mange børn smider madpakken væk og lever i stedet af slik og cola. De bliver ikke tykke, men tynde og blege. Tabere. De kan ikke følge med i undervisningen, og deres fremtidsudsigter er dystre.

»Jeg har været med fire-fem tynde drenge på Amtssygehuset til skanning. De havde ekstremt dårlige knogler. Mange ganske almindelige velfungerende børn har dårlige knogler. Når kroppen ikke får de næringsstoffer, den har brug for, går den ud og henter det i knogler og muskelvæv. Kald det kannibalisme. Kroppen æder sig selv op indefra«.

Fokus skal flyttes fra fedme til fejlernæring, mener Frede Bräuner. Mange forældre tror nemlig, at cola og slik ikke skader, når deres barn ikke bliver tyk af det.

Men fedme er jo kun ét - meget synligt - symptom på forkert kost, påpeger Frede Bräuner. Dårlige knogler kan være et andet. Dårligt muskelvæv et tredje. Indlæringsvanskeligheder et fjerde.

Sukkerafhængighed findes i alle sociale lag, har han konstateret gennem sin foredragsvirksomhed. Han anslår, at en tredjedel af eleverne i en klasse i et pænt kvarter er fejlernærede. En tredjedel er sunde og raske. Og så er der en mellemgruppe.

De hårdest ramte er kendetegnet af det, han kalder osteklokkesyndromet.

»Ud over at de har koncentrationsproblemer på grund af ustabilt blodsukker, så lever de i en verden, hvor de skal have slik hele tiden. Det fylder meget. Er der en kiosk i nærheden? Er der slik i lommen? De fokuserer på sukkeret frem for på, hvad der sker ude i den rigtige verden«.

Så er der de kræsne.

»Man regner med, at en tredjedel af vores børn er kræsne. De spiser lidt slik en gang imellem og lidt franskbrød og hopper over den rigtige mad. Det er sådan nogle små, tynde, blege børn. De går rundt og har det meget, meget dårligt«.

Frede Bräuner er enig med Verner Møller i, at det ville være en god idé at indføre obligatoriske madordninger i skolerne, så eleverne ad den vej kan lære at værdsætte god mad. Men det er ikke nok. Slik og cola og kakaomælk skal ud af skolen. Helt ud. Og det skal også være forbudt at forlade skolens område i skoletiden. Allerbedst ville det være, hvis der også kom et forbud mod at reklamere for junkfood, slik og sodavand, mener Frede Bräuner.

Sukkermisbrugerne får nemlig først lyst til et stykke kvalitetschokolade, når de er afgiftede, siger han. |

Rapportør fra sukkerhelvedet

Frede Bräuner er konsulent og foredragsholder. Han blev lærer i 1983 og arbejdede frem til 2003 i folkeskolen og på Midtbyens Ungdomsskole i Århus. Han har udgivet »Kost - adfærd - indlæringsevne« på forlaget Klim og har bidraget til bogen »Hvad fylder vi i børnene«.

»Det er en form for narkomani. Det er det, det handler om« - Frede Bräuner»... når forældrene har sendt deres barn af sted med en madpakke, er det lærernes ansvar, at den bliver spist« - Frede Bräuner

Kommentarer

Man skal være registreret bruger for at skrive kommentarer på folkeskolen.dk. Som registreret bruger får du også mulighed for at tilmelde dig nyhedsbreve m.m.

OPRET PROFIL
{{ comment.author.name }} {{ '(' + comment.author.jobTitle + ')' }}
{{ comment.likeCount }}

{{ comment.title }}

Gem Annuler
Gemmer, vent venligst...
Klag
Kommentaren er slettet

LÆS OGSÅ

Ernæring og sundhedsnetværket er for alle, der underviser i eller interesserer sig for madkundskab, sundhed og ernæring. I samarbejde med Foreningen for madkundskab.

Læs mere om de faglige netværk
Nu får du et nyhedsbrev (inkl. fagrelevante annoncer) fra netværket. Du kan ændre dine valg af nyhedsbreve på din profilside.
4.333 andre er allerede tilmeldt