Det påvirker børns selvværd negativt at skulle forlade klassen for at få specialundervisning, viser en ny svensk afhandling. Og i Norge foreslår et ministerielt udvalg, at klassebegrebet afskaffes og erstattes af en fleksibel organisering, hvor hver lærer har ansvar for 12 elever. I Underviseres kronik i denne måned argumenterer forskerne Charlotte Ringsmose og Pamela Evansen for, at undervisningen bør fokusere på det individuelle barns behov frem for at dele børn op traditionelt i klasser efter alder. Men det er svært at forestille sig, at det gavner børns selvværd at få læseundervisning sammen med andre elever, de fagligt er på niveau med, men som er to-tre-fire år yngre eller ældre end dem selv.

Argumentet for, at børn møder klokken 8 om morgenen sammen med 22 jævnaldrende og får undervisning i 45-minutters intervaller af et par forskellige lærere i løbet af dagen, skal selvfølgelig ikke være, at sådan var det også, da jeg selv gik i skole. Men det er værd at huske tilbage på, hvorfor man afskaffede niveaudelingen og indførte enhedsskolen. Det gjorde man for at undgå den stigmatisering, som andre nu argumenterer for kan undgås ved en niveaudeling anno 2007.

At der er forskel på børns faglige niveau og deres måde at lære på, er et faktum, som ikke kan forandres ved at ændre skolens struktur. Det er derimod en konstant pædagogisk ud­fordring, som der hele tiden skal arbejdes med, også når man tænker struktur.

Men før vi smider den traditionelle klasse på porten, må vi overveje, hvad vi vil miste. For ikke alene kan de fleste af os huske den særlige følelse af samhørighed med den gruppe af nogenlunde jævnaldrende, man ved skæbnens tilfældighed var blevet placeret i rum med - den følelse, der gør, at man er spændt på at møde dem alle sammen igen ved diverse klassejubilæer. Anerkendt forskning påviser også den såkaldte kammerat-effekt - at børn med en svag social baggrund klarer sig bedre, hvis de går i en klasse med mange socialt stærke børn. Og i 2004 konkluderede Magtudredningen, at klassen er demokratiets grundlag, fordi det er her, man mødes i et skæbnebestemt fællesskab, som man skal have til at fungere.

Det danske samfund bliver stadig mere opdelt i etniske og indtægtsbestemte enklaver, men de fleste børn oplever stadig klassens fællesskab med jævnaldrende, de ikke selv har valgt. Til gavn for hele samfundet. |

»Men det er værd at huske tilbage på, hvorfor man afskaffede niveaudelingen og indførte enhedsskolen«»Anerkendt forskning påviser også den såkaldte kammerat-effekt - at børn med en svag social baggrund klarer sig bedre, hvis de går i en klasse med mange socialt stærke børn«