»Det er ligesom et lille spædbarn. Efter fire ugers undervisning har vi nu født og skal stå på egne ben med en opgave. Det er dybt frustrerende, helt uvant som lærer, hvor man er vant til selv at styre det hele, og meget, meget lærerigt«.

Lærer Jannie Lynggaard er ikke i tvivl om, at frustrationerne er positive, og samme holdning har hendes kolleger fra andre skoler i Fredericia, som har fået et seksugers pædagogisk diplomuddannelsesmodul i fagdidaktik og evaluering.

»Man er nødt til at være frustreret for at lære. Det skulle til, for at vi kunne rykke os, og det har været til at holde ud, fordi vi var sammen om at dele frustrationerne«, siger Bente Gade fra Egumvejen Skole.

Syv lærere er samlet for at fortælle om deres oplevelser med efteruddannelsesforløbet, som de er midt i. Og de er tydeligt ivrige og engagerede i deres arbejde. De afbryder ofte hinanden, griner højlydt, og samtalen tager konstant nye drejninger, når de reagerer på hinandens udtalelser. Sådan var det fra start, hvor alle fik adgang til et lukket forum på SkoleKom. Her har diskussionerne bølget frem og tilbage dagligt om evaluering, test og elevplaner.

En egen evalueringskultur

19 lærere fra kommunens udskolingsklasser har fået tilbuddet om en sjettedel diplomuddannelse, som er særligt sammensat til at ruste lærerne i evalueringskultur. Efterfølgende skal lærere og pædagoger fra indskolingen og derefter fra mellemtrinnet på samme forløb. Planen er at skabe en evalueringskultur i skolerne, som de og skolelederne selv føler ejerskab til.

Og når man hører på de syv begejstrede deltagere, ser planen ud til at lykkes.

»For mig har portfolio altid bare været noget med en tilfældig mappe, som man ikke rigtig kunne bruge til noget. Men jeg har virkelig fået nogle aha-oplevelser. Nu kan jeg pludselig se, hvordan jeg kan bruge det til at hjælpe den enkelte elev«, fortæller Henrik Mikkelsen fra Alléskolen i Fredericia.

»Jeg kan se, hvordan jeg kan bruge evaluering som et redskab til læring. Ved at udarbejde planer stiller vi stilladser op, som eleverne kan klatre på«, siger Frida Ejlersen fra Skjoldborgvejens Skole, og Connie Vinter Jensen fra Bakkeskolen tilføjer:

»Der står test overalt. Men det er vigtigt, at man forstår, at test kun er én måde at evaluere på. Hvis man tror, at test er det eneste, så har man jo en bagudrettet indstilling til eleverne. Målet er, at elevplanerne bliver et dynamisk værktøj«.

At evaluering kan forme sig som en løbende proces, der støtter elevens læring, i stedet for en kontrol af, hvad eleven kan lige nu, har det været vigtigt for lærerne at få styr på. Derved har de også fået ændret skræmmebilledet af nationale test.

»Det er ikke sådan, at alt, hvad Bertel Haarder udsender nu, bare skal godtages. Men vi skal koncentrere os om som aktørerne at udfylde principperne, så de giver mening. Vi kan sætte fokus på evalueringskulturen i stedet for at se os blinde på de nationale test«, forklarer lektor i pædagogik og dansk Anne-Marie Hansen, som underviser lærerne.

De er også enige om, at test godt kan give mening for eleverne, hvis de bliver brugt rigtigt. De skal indgå i den løbende evaluering. Lige så langsomt er de nationale test kommet til at fylde mindre og mindre i deres bevidsthed i løbet af de seneste fire uger.

Teorierne kan bruges

De seks ugers undervisning skal følges op, når lærerne kommer ud på skolerne igen. Skolelederne har været inddraget undervejs, for det er vanskeligt at komme videre med en ny kultur, hvis lederne ikke er med på ideen. De syv lærere understreger, at der er stor forskel på dette forløb og et normalt efteruddannelseskursus. Først og fremmest fordi det teoretiske niveau er langt højere, og forløbet er længere.

»Det er som at komme tilbage på seminariet, bare med erfaringen i ryggen, så man kan få noget ud af teorierne. Man får virkelig tænkt over dagligdagen - for hvis skyld er det for eksempel, at jeg udformer årsplaner? Og elevplanerne får også en helt anden mening end før, hvor jeg bare tænkte dem som en ekstra arbejdsopgave, der skulle løses så nemt som muligt. Nu glæder jeg mig til at komme tilbage og prøve tingene af«, siger Mette Strange fra Erritsøe Centralskole.

Når lærerne kommer tilbage på skolerne, skal de dele deres nye viden med kollegerne, og de har talt meget om, hvordan det skal gøres, så de ikke bare kommer som kloge-Åger, som ingen gider lytte til.

»Jeg tror, mine kolleger forventer, at jeg kommer tilbage med en fiks og færdig plan til, hvordan man nemt får udført elevplaner. Så det bliver en opgave at starte fra grunden og påvirke hele kulturen«, siger Henrik Mikkelsen.

I den proces ser de det som en stor styrke, at de nu har et netværk i hinanden på tværs af skolerne, og de er sikre på, at de vil fortsætte med at bruge hinanden, når de kommer tilbage.

»Det har været utrolig spændende at møde lærerne fra de andre skoler. Både fordi man kan sidde forholdsvis alene med sit fag på egen skole, og fordi man bliver utrolig bevidst om, hvad det er for en kultur, man har på sin egen skole, og at den ikke er naturgiven«, siger Maria Vestergaard Andersen fra Købmagergade Skole.

Underviser Anne-Marie Hansen mener, at noget af det, der har flyttet lærerne mest, er, at de har fået set på deres egen læreproces.

»Det er så sjældent, at de får mulighed for at sætte egen læreproces i fokus. Det er utrolig vigtigt, at de hele tiden har haft det dobbelte perspektiv, at de skal blive bedre til at undervise eleverne, men at de også skal blive bedre til at lære selv«.