Enkle sætninger løser opgaven

Tre lærere har udviklet websted, der sætter smileys på elevplaner og let forståelige ord på elevernes indsats

Publiceret Senest opdateret

Bemærk

Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring, ligesom det desværre ikke har været teknisk muligt at overføre eventuelle kommentarer under artiklen.

Det skal være så overskueligt som muligt, og det skal opfylde de krav, som Undervisningsministeriet stiller. Sådan er tankegangen bag Eplaner, der er et websted, som skoler kan benytte til at udarbejde elevplaner.

Eplaner er udviklet af Kasper Engberg, Jens Martin Larsen og Jan Lundum, der er lærere på Løgstrup Skole vest for Viborg, og målet har i første omgang været at fremstille et websted, der kunne bruges på deres egen skole.

Da kolleger, ledelse og skolebestyrelse reagerede positivt, besluttede de tre sig for at tilbyde webstedet til alle skoler.

Sådan gør man:

- Læreren logger på og får dermed adgang til de klasser, som han eller hun underviser.

- Når der er valgt klasse, kommer der et skema frem med alle elevnavne og med en række kategorier ud for hvert fag svarende til de hovedområder, der er i faget.

- I hver kategori kan eleverne bedømmes ved hjælp af fem trin.

- Hvert trin er markeret med en smiley, som kun læreren får at se

- En prik ud for et trin omformes til en sætning, der indgår i elevplanen.

- Der kan også tilføjes kommentarer, og man kan se, hvordan andre faglærere har bedømt eleven.

Elevernes navne er krypterede, så bedømmelsen kun kan ses af dem, der officielt har adgang til den.

Læs mere: www.eplaner.dk