Lærerne på Buskelundskolen i Silkeborg har i seks år brugt elevplaner - eller udviklingsplaner, som de kalder dem - som et væsentligt element i deres evaluering af eleverne. Det har de rigtig gode erfaringer med, men det har kostet meget tid og mange kræfter at få projektet til at lykkes. Nu har de efterhånden fundet nogle rutiner, som betyder, at de kun bruger omkring en time per elev om året.

»Vi er jo mange, som skal være enige om, hvad vi gør, hvorfor og hvordan. Alle har skullet kunne se en mening med det. Hvis ikke man kan det, er det en svær hurdle at komme over«, fortæller Birgitte Dam, lærer i 3.d.

Godt redskab

Omfanget af udviklingsplanerne har også voldt problemer. I begyndelsen ville lærerne gerne have det hele med, hvilket betød, at de blev alt for lange og uoverskuelige. Men efterhånden som der blev skåret ind til benet, har planerne vist sig at være guld værd:

»Personligt synes jeg, at udviklingsplanen betyder rigtig meget. Den organiserer mit arbejde med både elev og forældre. Hvis jeg er i tvivl om, hvad det er for et barn, jeg har med at gøre, og hvilke mål vi skal arbejde frem imod, så kan jeg bare kigge i udviklingsplanen. Det gør mit arbejde mere overskueligt«, siger Birgitte Dam.

På skolen er planen ikke en komplet evaluering af eleven, men derimod en status over, hvor langt man er nået siden sidste udviklingsplan. Den løber over et halvt år og har som oftest et, højst to mål, som eleven skal arbejde hen imod i løbet af de følgende seks måneder.

»Når vi udarbejder udviklingsplaner, foregår det i et samarbejde mellem barnet, forældrene og skolen. Og dét, som gør samarbejdet så godt, er, at forældrene ikke bare kommer herop og får at vide, hvordan det går. Vi tager forældrene alvorligt som en ligeværdig del af barnets udvikling i skolen«, siger Anna Margrethe Østergaard, lærer i 4. og 5.c.

Inden skole-hjem-samtalen, hvor den nye plan bliver udarbejdet, har læreren en samtale med eleven om, hvordan det går i forhold til den gamle udviklingsplan, og hvilke nye mål eleven eventuelt kunne have. Forældrene bliver også bedt om at svare på en mail inden samtalen.

»På den måde får de evalueret sammen med barnet og kigget på den tidligere udviklingsplan, og de finder ud af, hvad de gerne vil tale om til samtalen. Og jeg taler med mit lærerteam om, hvordan de oplever eleven i forskellige fag og situationer«, fortæller Anna Margrethe Østergaard.

»Når vi så kommer til skole-hjem-samtalen, kan vi sammen finde ud af, hvad det er for nogle fokusområder, vi skal have fremover«.

Okay med udviklingsplaner

Selvom eleverne måske skal til møde med deres lærer flere gange end på andre skoler, er de alligevel glade for udviklingsplanerne og samtalerne.

»Der er nogle ting, som man ikke selv har lagt mærke til, at man skal blive bedre til, men som læreren så siger, man skal arbejde med«, fortæller Marie fra 5.c, og hendes klassekammerat Jesper fortsætter:

»Det kan være nogle mål, som jeg ikke rigtig har tænkt over, men når jeg så får det at vide, så kan jeg godt se, at det er noget, jeg skal blive bedre til«.

Den korte version

Forældrene får kun en sammenfatning af indholdet i udviklingsplanen. På lærernes intranet ligger den interne udviklingsplan med udtalelser fra både eleven, forældrene, lærerteamet og den primære voksne. Den primære voksne skriver de væsentligste pointer sammen i den eksterne udviklingsplan, som eleven så får med hjem.

»Jeg tror, at vi undgår misforståelser på denne måde, fordi det bliver meget sort på hvidt. Jeg er sikker på, at det letter vores arbejde og skaber større tillid mellem skole og hjem. Forældrene må på ethvert tidspunkt komme og se hele udviklingsplanen, den er ikke hemmelig, men vi har ikke oplevet nogen, der gør det. Og det må jo være, fordi de har tillid til os«, siger Birgitte Dam.

Udviklingsplanen

En målsætning og strategi for, hvad eleven skal lære i løbet af de følgende seks måneder. Viser hvilke forløb eleven skal igennem fremover.

»Min egen bog«

En portfolio med oplevelser, viden og data, som eleven finder vigtige gennem skoleforløbet. Viser hvilke forløb eleven allerede har været igennem.

Samtalen

Den lærer, som eleven er tættest knyttet til, den primære voksne, har tre gange om året en samtale med eleven om, hvordan det går fagligt og socialt.

Ude/hjemmetid

Hjemmetid er, når eleverne er i klassen, mens udetid for eksempel kan være samarbejde på tværs af niveauer og klassetrin.