Når der tales om sprog, stikker kritikken som regel hurtigt sit ansigt frem. De unge kan som bekendt hverken læse eller stave, de bruger grove ord, og deres udtale er uforståelig. Men her efter 8. marts, hvor man markerede Kvindernes Internationale Kampdag, skal vi tale om et fremskridt, der vil noget. Det er den ligestilling, vi er på vej til, også i sproget. I gamle dage var eder og kraftudtryk forbeholdt drenge; nu er pigerne kommet »godt« med. Og det, der kommer ud af munden på dem, er naturligvis lige så interessant som det, drengene udtrykker. Men for få generationer siden var kvinder dårligere uddannede end mænd, og de forventedes ikke at kunne sige noget særlig væsentligt om for eksempel politik og samfundsforhold. Og går man tilbage til oplysningstiden, til den fremskridtsvenlige Holberg, må man næsten græmmes. Han fortæller i sin epistel 99, at han ofte foretrækker kvinders selskab frem for mænds. Det skyldes ikke, at han ville score (!), men at han af og til trængte til at hvile hovedet. Han skriver: »Saadan Hvile faaes fornemmeligen (=især) udi Fruer-Stuer, hvor der forefalder gemeenligen ikke uden (= i almindelighed kun forekommer) jævn Snak, som ingen Meditation behøver. Og er det derfore, at, naar jeg haver studeret mig en Hovedpine til, jeg ingen heller besøger, end Madame N. N., hvilken fortæller mig intet uden hvad Mad hun haver spiset den Dag, eller hvor mange Ægg hendes Høns have udlagt den Uge, eller andre saadanne Materier, hvorved Hiernen ikke brydes eller Hovedets Seener strekkes«.

Man må i dag kalde det en tvivlsom kompliment. Og bedre bliver det ikke senere i epistlen: »En anden Aarsag, hvi jeg heller søger Fruentimmer-Selskab, er denne: Naar jeg kommer i Mænds Selskab, presenteres mig enten et Glas Viin eller en Pibe Tabac, som aldeeles ikke er min Ragout. Udi Fruentimmer-Selskab derimod faaer jeg Thee, Café og jævn Pølse-Snak (---)«.

Holberg ville have undret sig, hvis han havde oplevet, at hans gamle universitet i en periode havde en kvindelig rektor, en kvindelig bestyrelsesformand og en kvindelig universitetsdirektør. Og han ville næppe tro det, hvis man fortalte ham, at der er langt flere kvindelige gymnasieelever og studerende end mandlige. Hvad har de gang i, drengene - er det pølsesnak i stedet for studier?

Professor Higgins