Anmeldelse

Ild - en farlig ven

Klik for at skrive manchettekst.

Publiceret Senest opdateret

Bemærk

Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring, ligesom det desværre ikke har været teknisk muligt at overføre eventuelle kommentarer under artiklen.

Lige så vigtigt det er for unge at kunne førstehjælp, lige så vigtigt er det, at de kender de helt basale regler ved brand. Ved brand stik fingeren i og rend, siges det også, og noget er der om det, idet et af de vigtigste råd, bortset fra de forebyggende, er at komme ud og væk.

Materialet her, som består af et lille hæfte til eleverne og en lærervejledning, er udarbejdet til 4.-5. klasse. Elevhæftet er i beskåret A4-format, let læst, om end nogle af teksterne er trykt lige småt nok, og godt og afvekslende illustreret i farver. Det indeholder små historier, også en tegneserie, som udgangspunkter for at give advarsler, formaninger, fakta og gode råd om brandes årsager, forebyggelse, slukning og skader. Ligeledes findes opgaver, hvor man blandt andet kan tippe sig til en trettener.

Lærerhæftet giver fornøden baggrundsoplysning, statistik, gode råd om tilrettelæggelsen af undervisningsforløb, blandt andet i tværfaglige sammenhænge, samt facitlister til opgaverne.

Et spændende og veltilrettelagt materiale, som burde være obligatorisk for målgruppen.