Den skolestandard, man forventer i de områder af Danmark, hvor huspriserne er højest, kan blive svær at sikre i fremtiden, mener cheføkonom hos BRFkredit Jens Christian Nielsen.

»Et lærerpar har ikke den indkomst på omkring 750.000 kroner om året, der skal til for at købe et hus i København og Nordsjælland eller i Århus og omegn. For bare ti år siden kunne et lærerpar godt finde en bolig i det område. Nu er det umuligt at købe bare et lille rækkehus i Lyngby. Lærerne arbejder på skolen et par år. Elever, forældre og skoleledere er glade for dem, men når lærerne får familie, vælger mange at flytte, og dermed er der ikke den samme stabilitet, som der hidtil har været i lærerstaben«, siger Jens Christian Nielsen.

Han bliver støttet af formand for Hvidovre Lærerforening, Flemming Ernst:

»Udskiftning kan være gavnlig for en skole, men det kan også være hårdt. Alle nye lærere på en skole kræver indkøring. Der findes helt klart skoler, hvor man godt kunne ønske mere stabilitet«.

Lærere, der alligevel bor i de dyre områder, har enten købt huset for flere år siden eller bor sammen med en, der tjener væsentlig flere penge end dem selv. Men mange lærere danner par og har dermed ikke råd til at købe et hus i bestemte områder af landet. En opgørelse fra medlemsregistret i DLF, som Folkeskolen fik udarbejdet i 2001, viste, at hver femte lærer deler adresse med en anden lærer.

14.000 flere kroner i Lemvig

BRFkredit har regnet på boligpriser og indkomst, der passer til et lærerpar. Beregningerne viser den disponible indkomst for et lærerpar, der har arbejdet et par år. Udregningerne er baseret på, at de to lærere tilsammen har en årsindtægt på 513.770 kroner. De har to børn og køber et hus på 140 kvadratmeter og har ikke en krone til udbetalingen.

Hvis de vælger at bosætte sig i Gentofte, har familien omkring 11.000 kroner om måneden til børnepasning, forbrug, el, vand, transportudgifter, tøj, forsikring, telefon, kost og alle de andre omkostninger, som hører til i hverdagen.

»Det siger sig selv, at det regnestykke slet ikke hænger sammen«, siger Jens Christian Nielsen.

Hvis lærerparret derimod vælger at bosætte sig i Lemvig, har de næsten 24.000 kroner om måneden til de samme udgifter. Og det selv om en lærer i Gentofte på grund af stedtillæg får godt 2.000 kroner mere i løn om måneden, end man gør som lærer i Lemvig.

»Det er klart, at flere unge lærerpar vælger at flytte til Sydsjælland for at få et hus med udsigt og 5.000-7.000 kroner mere om måneden. Men hvis mange begynder at flytte, bliver de stadig stigende huspriser et samfundsproblem«, mener Jens Christian Nielsen.

Ændret arbejdsrutiner

Skoleleder på Virum Skole Torben Steen Nielsen har mærket tendensen. På halvandet år har tre lærere sagt jobbet på skolen op, fordi de havde fundet et billigere sted at bo.

»Det er et problem. Hvis man ser 15-20 år tilbage, boede alle lærere i lokalområdet. Det gør de ikke i dag. Vi får dygtige, kompetente lærere, men nogle flytter, når de får familie. Det er ikke en katastrofe, for der er andre dygtige lærere, der er parate til at pendle til jobbet, men det er ærgerligt«, siger Torben Steen Nielsen, der har været leder på skolen i 24 år. Noget af det mest mærkbare er, at der er færre aftenmøder i forhold til tidligere, og at der ikke er helt så meget kollegialt samvær som tidligere.

»Man kommer ikke lige forbi skolen om aftenen, hvis man har 20-30 kilometer i transport«, siger Torben Steen Nielsen.

Og Flemming Ernst mærker problemerne:

»Vi kan konstatere, at nogle flytter, når de har været lærer i fire-fem år. Så får de børn og vil gerne have et hus, og så flytter de hen, hvor det er billigere. Vi har en udskiftning på omkring ti procent om året i kommunen. Det vil sige, at der er mange flere lærere, der forlader stillinger i kommunen, end lærere, der går på pension«.

Han har fra DLF-kongressens talerstol og i debatindlæg i Folkeskolen krævet, at der i lærernes overenskomst bliver taget højde for den store forskel i boligpriser, så lærere, der arbejder i de dyre kommuner, får en del mere i lønposen end lærere, der arbejder i kommuner med billigere huspriser.

Lærerne i de dyre områder får stedtillæg, men siden 1997 har stedtillæggene ikke fulgt pris- og lønudviklingen.

»Det er helt absurd, at stedtillægget ikke udvikler sig. Denne overenskomst har endda gjort skævvridningen endnu større. Det burde helt klart afspejle sig i lønudviklingen, om man er bosat i Københavns-området eller ej. Men jeg ved, at det er svært at udforme systemer, der er retfærdige. Derfor synes jeg, at FTF (Funktionærernes og Tjenestemændenes Fællesråd. Redaktionen) burde foretage nogle beregninger på, hvordan man kunne gøre det her. For det er noget, der rammer hele FTF-området«, siger Flemming Ernst.

mbtrier@dlf.org

På folkeskolen.dk kan man se BRFkredits beregninger og på den måde få et overblik over, hvor meget et lærerpar kan spare ved at flytte til de billige områder i Danmark. Man kan også se et kort over, i hvilke områder et lærerpar med henholdsvis en startgæld på 100.000 kroner og ingen startgæld med held kan lede efter en passende bolig. I beregningerne er der ikke taget hensyn til stedtillæg.