Europa satser stærkt på uddannelse

Styrkelsen af fagligheden er helt central i den europæiske lærerdebat i øjeblikket. Etuce arbejder for, at læreruddannelsen bliver helt i top, og det kan kun lade sig gøre, hvis den har en tæt relation til forskningen inden for det pædagogisk-psykologiske område, siger Martin Rømer, den danske generalsekretær for Etuce

Publiceret Senest opdateret

Bemærk

Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring, ligesom det desværre ikke har været teknisk muligt at overføre eventuelle kommentarer under artiklen.

Udsigten fra kontoret på niende sal i fagbevægelsens hus i Bruxelles tegner byens store linjer. Og store linjer er da også kendetegnende for indehaveren af kontoret.

Martin Rømer, generalsekretær for Etuce, de europæiske lærerorganisationers paraplyorganisation, skal arbejde for, at den europæiske uddannelsespolitik holder sig på et spor, alle 118 medlemsorganisationer kan blive enige om.

Han er mellemleddet mellem EU og de europæiske lærere og ham, der skal sørge for, at de europæiske stats- og regeringschefer får de input, der er nødvendige for at skabe en uddannelsespolitik, alle kan leve med.

En rolle, der bliver mere og mere vigtig, for uddannelsespolitik har en stadig stigende prioritet på den europæiske dagsorden.

»Siden Lissabon-strategien i 2000 er uddannelse kommet i centrum, fordi man har indset, at det er noget, der spiller en meget væsentlig rolle i videreudbygningen og fastholdelsen af det velfærdssystem, vi kender i Europa. Der er en politisk erkendelse af, at der sker et skifte fra industrisamfundet over til et mere vidensbaseret samfund, og det er et skridt, man ikke kan tage uden at satse meget stærkt på uddannelse«, siger Martin Rømer.

Top-down-proces

Ideen bag Lissabon-strategien fra 2000 var, at Europa skulle være verdens mest konkurrencedygtige økonomi inden 2010. Imidlertid har det været småt med handling bag ordene, hvilket blev dokumenteret i november sidste år i den såkaldte Wim Kok-rapport, hvor den tidligere hollandske premierminister så nærmere på, hvor langt EU egentlig var kommet i processen.

Konklusionen var, at medlemslandene, siden strategien blev vedtaget, stort set ikke havde rykket sig i forsøget på at indhente USA. De skuffende præstationer skyldes for mange mål, for uklare prioriteter og manglende politisk ansvar fra medlemslandenes side, lød tesen.

Martin Rømer har dog også en anden forklaring.

»Lissabon-strategien har i for høj grad været en top-down-proces. Den er styret og opfundet af toppen og har ikke bundfældet sig nationalt. På uddannelsesområdet kan vi se, at der på centralt europæisk plan er store aktiviteter i gang. Kommissionen har nedsat en lang række ekspertgrupper inden for områder, der arbejder med spørgsmål som for eksempel læreruddannelse og ny teknologi. Problemet er bare, at det ikke har smittet af på det nationale plan. Det har vi kritiseret, og det er først nu her halvvejs i Lissabon-strategien, at ministrene tager kritikken til sig«, siger Martin Rømer.

Reform af læreruddannelser

Det betyder, at man lige nu er ved at igangsætte nationale debatter og reformer på området.

»I øjeblikket er der for eksempel en reformproces i gang af læreruddannelserne i hele Europa, og selv om de fleste ministre gerne vil have det til at lyde, som om det er deres egen idé, når de står derhjemme, så kan man jo godt se, at idéerne minder meget om hinanden. Det er beviset på, at der er kommet et tættere samarbejde på europæisk plan. Det inspireres ministrene af, og det får dem til at gå hjem og foreslå mere eller mindre det samme«, siger Martin Rømer.

Han peger på, at der, når det gælder læreruddannelserne, i øjeblikket er to modeller, man kører efter i Europa. Den ene er bedst repræsenteret ved den model, man gennemfører i Sverige, hvor ambitionen er, at der skal være en stærk forbindelse mellem uddannelse og forskning, og hvor uddannelsen næsten udelukkende foregår på institution og på skole. Den anden model ser man i for eksempel England, hvor man i højere grad baserer sig på praktik og næsten ingen relation har til forskningsverdenen.

»Debatten kører også i Danmark, og der har vi de samme ingredienser. Mit bud er, at man vil samle sig omkring en større faglighed, og det betyder, at man vil få færre linjefag. Men samtidig har man også et behov for at få styrket praktikelementet, for mange nye lærere får et chok, når de kommer ud. Så jeg tror, det ender med, at man indgår et kompromis, som styrker både den faglige pædagogiske og den praktiske side«.

Martin Rømer understreger dog, at Danmark ikke specielt er hans arbejdsområde længere.

Læreruddannelsen skal have kvalitet

Styrkelsen af fagligheden er dog et helt centralt element i hele den europæiske lærerdebat i øjeblikket, understreger Etuces generalsekretær.

»I Etuce arbejder vi meget for, at uddannelsen af lærerne bliver forskningsforankret. En læreruddannelse skal være det ypperste af det ypperste, og det får man kun, hvis den har en tæt relation til forskningen inden for det pædagogisk-psykologiske område, og det gælder også efteruddannelse«.

Etuce kører derfor blandt andet en kampagne i øjeblikket, der hedder »Europe needs teachers«, hvor der afholdes konferencer i mange lande om, hvordan man kan fastholde lærerne i faget og hele tiden sikre kvalitetsuddannede lærere.

»På den måde sikrer vi, at der er en dialog mellem vores medlemsorganisationer, så de kan drage nytte af hinandens viden, og vi kan få noget input, så vi ikke bare isolerer os i en eller anden diskussion på europæisk plan, der ikke har hold i virkeligheden. Vi skal jo have noget input, så vi kan fodre ministrene og kommissionen med politiske vinkler på de forskellige emner, og det her er et helt centralt punkt for øjeblikket«, siger Martin Rømer.

folkeskolen@dlf.org

Martin Rømer

Martin Rømer, 55, uddannet lærer i 1974, har i mange år været involveret i fagligt arbejde. Fra 1984-1993 var han formand for Danmarks Lærerforening og for Lærernes Centralorganisation. I 1995 blev han udpeget som DLFs og Danske Underviserorganisationers Samråds (DUS) EU-repræsentant i Bruxelles. Fra 2003 generalsekretær for Etuce.

Etuce

Etuce, der står for »The European Trade Union Committee for Education«, blev grundlagt i 1975 og repræsenterer 118 lærerorganisationer fra 28 lande med i alt 5,5 millioner medlemmer. Samtidig har organisationen associerede medlemmer i flere central- og østeuropæiske lande, blandt andre Rusland, så alt i alt dækker foreningen 166 organisationer med ni millioner medlemmer i Europa. Etuces formål er at fremme lærernes og undervisningssektorens interesser i de initiativer, som EU tager inden for uddannelse og forskning.

Læs mere på: www.csee-etuce.org