Bemærk
Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring, ligesom det desværre ikke har været teknisk muligt at overføre eventuelle kommentarer under artiklen.
Flere test.
Det er undervisningsminister Ulla Tørnæs svar på den nye Pisa-undersøgelse, som blev offentliggjort i tirsdags.
Undersøgelsen viser, at der ikke er sket væsentlige fremskridt i de danske præstationer i læsning, matematik og naturfag siden sidste test for tre år siden.
Ulla Tørnæs har allerede foreslået forligspartierne, at eleverne skal testes i læsning i 2. klasse, i dansk i 4. og i matematik i 6., men hun vil nu gå et skridt videre.
Hun ønsker også, at skolerne skal teste elevernes generelle læsekompetencer i 8. klasse.
»Den sidste Pisa-undersøgelse viste, at hver femte elev gik ud af skolen uden brugbare læsefærdigheder, nu er det hver sjette. Det tal skal ned, så ingen går ud af skolen uden at kunne læse«, siger Ulla Tørnæs.
Hun vil desuden have indført en test af elevernes færdigheder i engelsk i 7. klasse og af deres færdigheder og kundskaber i naturfag i 8. klasse.
Folkeskoleforliget består foruden af regeringspartierne af Socialdemokraterne og Dansk Folkeparti. Socialdemokraterne har allerede vendt tommelfingrene nedad til ministerens første forslag om test i 2., 4. og 6. klasse.
Vil hun så nu bryde forliget og indgå et nyt forlig kun med Dansk Folkeparti for at få den nye udvidede række af obligatoriske test ind i folkeskoleloven?
»Jeg kan ikke forestille mig, at Socialdemokraterne efter den her nye Pisa-rapport ikke vil være med til at sikre, at alle elever går ud af skolen med ordentlige faglige færdigheder«, svarer Ulla Tørnæs undvigende.
Forkert medicin
Danmarks Lærerforening mener, at flere test er et vildspor.
»Hvis Ulla Tørnæs mener, at hun har en patient, så er det den forkerte medicin, hun foreslår. Andre lande er på vej væk fra test«, siger DLF-formand Anders Bondo Christensen.
»Undervisningsministeren må nu ind i en seriøs dialog. Vi har i vores udspil Gør en god skole bedre eksempelvis påpeget, at linjefagslærere så vidt muligt skal undervise i naturfag, og at der i øvrigt skal mere efteruddannelse til«, tilføjer Anders Bondo.
Han mener desuden, at skolerne skal være mere opmærksomme på læsning gennem hele skoleforløbet, og at der skal være en særlig opmærksomhed omkring ordblindhed.
»Flere test løser ikke faglige problemer. Det giver ingen mening«, fastslår lærerformanden.
Ulla Tørnæs vil også have ændret loven, så »der bliver en skriftlig tilbagemelding til forældrene på testene, som kan bruges i samarbejdet med forældrene«.
jvolsen@dlf.org
Efter Folkeskolens deadline havde Ulla Tørnæs indkaldt folkeskolelovens forligspartier til forhandling.
Læs mere om forløbet på www.folkeskolen.dk
Hvad er Pisa
Pisa (Programme for International Assess-ment) forsøger at måle, hvor gode 15-årige er til læsning, matematik og naturfag. Denne gang er især matematik i fokus, sidste gang var det læsning. Som noget nyt er færdigheder i problemløsning med denne gang. 41 lande er med i undersøgelsen, herunder de 30 OECD-lande. Sidste gang deltog 32 lande. Om tre år kommer endnu en Pisa-test, nu med naturfag som hovedområde. Om der derefter skal køres endnu en runde, har OECD endnu ikke taget stilling til.
Læs mere om Pisa-undersøgelsen på www.folkeskolen.dk
Danske elever er problemknusere
Som noget nyt har Pisa testet elevernes evne til at løse tværfaglige problemstillinger. Danmark kommer ind på en 14.-plads ud af 41 deltagende lande. Med 516 point ligger Danmark pænt over gennemsnittet på 490 point.
Otte lande er signifikant bedre placeret end Danmark i denne disciplin, nemlig Korea, Hongkong, Finland, Japan, New Zealand, Macao, Australien og Canada.
22 lande er signifikant dårligere til at løse problemer end Danmark, heriblandt Norge og Island. Danmark er det andetbedste land i Norden til at løse problemer. Finland er nummer ét.
Og de danske elever følger sig stadig godt hjemme på skolen. De føler sig vellidt, ligger højt i vægtning af samarbejde, har positive holdninger til læring og har et positivt selvbillede af deres faglige kompetencer.
Ni lande er bedre end Danmark i matematik
Følgende ni lande er signifikant bedre til matematik end Danmark: Hongkong Kina, Finland, Korea, Holland, Liechtenstein, Japan, Canada, Belgien og Macao Kina.
Derpå følger ti lande, som ligger på niveau med Danmark: Schweiz, Australien, New Zealand, Tjekkiet, Island, Frankrig, Sverige, Østrig, Tyskland og Irland.
20 lande er signifikant dårligere end denne midtergruppe, blandt andet Norge, Polen og USA.
Det vil sige, at i nordisk sammenhæng er Island, Danmark og Sverige lige gode til matematik, mens Norge er klart dårligere og Finland klart bedre, ganske som sidste gang.
Læsning er på det jævne
Finland topper i læsning, og Sverige er signifikant bedre end Danmark. Danmark ligger også denne gang på gennemsnittet i OECD sammen med Norge og Island og lande som Østrig, Frankrig, Tyskland og USA.
17 procent af de danske elever er funktionelle analfabeter. Sidste gang var det 18 procent.
Naturfag er stadig i bund
I naturfag har Danmark en placering som nummer 31 ud af 40 deltagende lande og ligger dermed dårligst i Norden.
Bortset fra Mexico, Portugal og Tyrkiet er der intet land i OECD, som har så få dygtige elever i naturfag som Danmark. Gruppen af svage elever er tilsvarende stor i Danmark, nemlig 22,7 procent. Finland har kun 5,7 procent svage elever i naturfag.
