Alle hader forældresamtalen

Lærerne skal gøre op med den kedelige skole-hjem-samtale og blive bedre til at tage imod kritik

Publiceret Senest opdateret

Bemærk

Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring, ligesom det desværre ikke har været teknisk muligt at overføre eventuelle kommentarer under artiklen.

Lærerne er lede og kede af forældresamtalerne. Både nyuddannede og meget erfarne lærere betragter de traditionelle for-ældresamtaler som dræbende kedsommelige, og de har svært ved at håndtere forældrenes kritik af deres faglighed.

»Al erfaring viser, at forældresamarbejdet er noget, lærerne er trætte af. De nyuddannede lærere frygter forældresamarbejdet og er ofte overraskede over, hvor kritiske forældrene er, og at de sætter spørgsmålstegn ved lærerens professionalisme. De erfarne har naturligvis prøvet det før, men er kede af, at det er så trivielt og ufrugtbart. Derfor bliver det ofte sådan lidt Åh nej, skal vi nu til det igen, og det får ingen noget ud af«, siger Martin Bayer, lektor på Danmarks Pædagogiske Universitet.

Men måske er der hjælp at hente. Martin Bayer er medforfatter til en ny rapport fra Kompetence, Ledelse, Evaluering og Organisationsudvikling (KLEO) og Danmarks Pædagogiske Universitet (DPU), der offentliggøres til oktober. Her er der blandt andet set på forældresamarbejdet.

Rapporten anbefaler, at man eksperimenterer med, hvilken form forældresamarbejdet skal have. For eksempel gruppesamtaler med tre-fire elever og deres forældre, som er til stede sammen med lærerne, som man har gjort på Humlebæk Skole (læs artikel i dette nummer). Et aktionsforskningsprojekt, hvor Martin Bayer har fulgt udviklingen gennem et skoleår.

»En gruppesituation er med til at fjerne noget af det kedsommelige omkring forældresamarbejdet, og den her slags seancer kommer mere til at handle om det, der foregår i folkeskolen til hverdag«, siger Martin Bayer.

»Et andet problem er, at nogle lærere stadig har svært ved at tage imod kritik, men det må de altså bare acceptere og blive bedre til«, siger han.

Men samtidig er det ikke nok blot at eksperimentere med forældresamarbejdets form. I DPU-rapporten anbefales det, at forældresamarbejdet får mere plads i uddannelserne på seminarierne.

»Den svære samtale er simpelthen noget, man bør indbygge i læreruddannelsen og praktikken, og jeg synes, man skal være bekymret, hvis det ikke sker. Forældrene vil stille stadig større krav til folkeskolen, og lærerne vil blive mere presset til at dokumentere, hvorfor de gør, som de gør. Vi har ikke nået toppen endnu«, siger Martin Bayer.

Den professionelle samtale

Og netop den svære samtale med forældrene er et tema på CVU København og Nordsjælland. Her underviser lektor ved CVUs Videnscenter for Pædagogiske og Sociale Studier Vibeke Petersen i kurset »Den professionelle samtale i skole og SFO«. Et kursus på 30 timer, som består af både teori og metode. Også her er det både nyuddannede og deres mere erfarne kolleger, der savner værktøjer til den svære forældresamtale. På CVU undervises lærerne i at udvikle deres faglige og kommunikative kompetencer. De må sætte ord på, hvad de ønsker, der skal ske, så de kan være tydelige i deres udspil til forældre og elever. Men de må også videreudvikle evnen til at lytte og møde kritiske eller sårbare forældre anerkendende.

»For at gøre sig klar til mødet med for-ældre må lærerne skabe fælles refleksion, hvor de oplever, at de selv møder anerkendelse, men også får stillet spørgsmål, der åbner for nye forståelser, perspektiver og handlemuligheder«, siger Vibeke Petersen.

På kurserne praktiseres der en særlig reflekterende kollegial vejledningsform, hvor man lytter til hinandens fortællinger fra start til slut uden afbrydelser. Som aktiv lytter og spørger til hinandens fortællinger hersker der særlige regler.

»Man må ikke dømme og kritisere, men meget gerne vise interesse og stille nysgerrigt undersøgende spørgsmål. Når vi oplever, at vi bliver hørt og anerkendt, kan vi bedre åbne for ny forståelse og nye handlemuligheder«, fortæller Vibeke Petersen.

»Hvis læreren kan overføre denne anerkendende kommunikation i samtalen med forældre og samtidig forholde sig nysgerrigt undersøgende til synspunkter, som man som udgangspunkt synes er forkerte, så er der mulighed for at opbygge en dialog. I det hele taget handler det om ikke at finde fejl og mangler hos den, man taler med, men i stedet om at lede efter resurser og potentialer«, siger Vibeke Petersen.

jrjohansen@dlf.org

Den svære samtale er simpelthen noget, man bør indbygge i læreruddannelsen og praktikken, og jeg synes, man skal være bekymret, hvis det ikke sker