En klar national målsætning og større åbenhed over for erhvervslivet. De to krav står øverst på Dansk Arbejdsgiverforenings (DA) liste over krav til folkeskolen.

Men DA har mange andre ønsker, så mange, at organisationen i sidste uge udgav en rapport om dem på 169 sider.

- Det er i høj grad på tide, at der bliver taget fat, siger uddannelseskonsulent i DA, Lise Skanting.

- Når der på nationalt plan ikke er klarhed over, hvor man vil hen med folkeskolen, og når folkeskolen generelt ikke er særlig god til at gå i dialog med erhvervslivet, kan den ikke udfylde sin rolle i samfundet. Som det er i dag, bevæger skolen sig i 117 forskellige retninger, og den er i alt for lidt kontakt med det omgivende samfund, fortsætter hun.

I rapporten bruges der meget plads på at beskrive, hvad der er galt med folkeskolen. Det er for eksempel, at undervisningskvaliteten i de centrale fag er for ringe, og at udgifterne stiger, uden at der kommer mere undervisning ud af det. Der mangler styring, folkeskolen er ikke indstillet på løbende forandring, og skolen skaber ikke en bred forståelse for erhvervslivets vilkår og synspunkter. Der er for meget opdragelse og for lidt uddannelse.

Det er en stor mundfuld, og det samme er løsningerne.

Der skal for eksempel regelmæssigt gennemføres benchmarking - eller sammenligning - af skoler over hele landet og i forhold til udlandet, der skal indføres en klar og sammenhængende beslutningskompetence, ind- og udskolingen skal styrkes, lærerne skal bruge mere af deres arbejdstid på undervisning, de skal løbende efteruddannes, de læreruddannedes monopol på undervisningen skal brydes, og skolebestyrelserne skal være rigtige bestyrelser.

- Folkeskolen er for lukket, siger Lise Skanting.

- Her arbejder kun skolefolk, og her høres kun skolefolks synspunkter. Først når det er ændret, er der sikkerhed for, at børnene kan få klar besked om, at det er nødvendigt at opnå gode resultater i skolen for at klare sig på arbejdsmarkedet, siger hun.

DA moraliserer

DA taler om, at alle unge skal være veluddannede og kunne klare sig på arbejdsmarkedet, og det er formanden for pædagogisk udvalg i Danmarks Lærerforening Jørgen Stampe enig i, men så hører enigheden også op.

- Der ligger et moraliserende læringssyn bag DA's udspil. Tankegangen er, at hvis bare man slår fast, at børn skal lære noget, så bliver det sådan. Men børn lærer kun for alvor noget, når de bliver involveret. Lysten til at lære er vigtigere end rædslen for at tabe. DA gør sig skyld i en voldsom forenkling, når det kun er målstyring og resultatsammenligninger, man går efter, siger Jørgen Stampe.

- Det virker på mig, som om arbejdsgiverne ikke har snakket nok med sig selv. Fra IBM kan man for eksempel høre, at det ikke er computerviden, der er brug for. De unge skal derimod være generelt veluddannede, have et højt, alment kompetenceniveau og have lyst til at lære mere. Andre som Grundfos vil gerne have unge med gode sociale egenskaber og handlekompetence, siger Jørgen Stampe.

Sammenligning mellem skoler er en mærkesag for DA. Alle skal kunne se, hvordan den enkelte skole klarer sig i forhold til andre skoler.

- På den måde risikerer vi at komme til at koncentrere os om det snævert målbare, og man ender med en rangliste, som vi kender fra England, hvor de har gjort stor skade. Lærerne flygter fra skoler, der ligger i socialt belastede områder, og udviklingen af kvalitet går helt i stå, siger Jørgen Stampe.

- Det er godt, hvis folkeskolen kan få en bedre dialog i gang med erhvervslivet, men det skal være på et bedre grundlag end det, DA har spillet ud med, siger han.

Lise Skanting er ikke enig i, at DA snævrer noget ind.

- Vi fremhæver i rapporten, at der skal både professionelle, personlige og sociale kompetencer til. Vi er interesseret i en dialog om kvalitet, og vi vil gerne lære af de gode eksempler, men problemer med kvalitet skal løses, og det gør man ikke ved at gemme sig bag traditionelle parader, siger hun.

Jan Kaare er freelancejournalist