Vejledningen af de ældste elever i folkeskolen bliver debatteret livligt. En række rapporter retter et kritisk øje mod skolevejledningen, og statsminister Poul Nyrup Rasmussen har givet skolevejlederne skylden for, at de unge fjumrer rundt i uddannelsessystemet i meget længere tid end deres jævnaldrende i andre EU-lande. Vejledningssystemet er blevet kaldt en skov uden skiltning.

Forskningschef ved Danmarks Pædagogiske Institut (DPI), Poul Skov konkluderer i rapporten 'Unges fremtid - meget afgøres tidligt', at forældrene har uendelig meget at skulle have sagt, når det gælder de unges fremtidsønsker. Derfor bør de inddrages i vejledningen.

Ifølge Per Rye, der er formand for Tandhjulsforeningen (Foreningen af skolevejledere og skolekonsulenter i uddannelses-, erhvervs- og arbejdsmarkedsorientering) er det både godt og skidt med forældreindflydelse.

- Det er godt, at forældrene har et afgørende ord, når de unge skal vælge. Men mange har ikke tilstrækkelig viden om de forskellige uddannelsesretninger, for der sker så meget på det område, siger han.

For Per Rye vil den bedste løsning være, at eleverne allerede fra 6. klasse får skolevejledning i tæt samarbejde med forældrene. Det kan ske ved, at skolevejlederen deltager i forældremøder eller ved specielle forældrekurser.

I september holdt Rådet for Uddannelses- og Erhversvejledning (R.U.E) en konference om fremtidens vejledning. I den forbindelse udgav rådet en rapport, der indeholder en status over vejledningssystemet som det ser ud i dag, samt forslag til, hvad der kan gøre den bedre.

Der bliver blandt andet peget på, at klasselærerne ikke er klædt godt nok på til at påtage sig så stor en del af vejlederopgaven. På læreruddannelsen afsættes der kun få timer til undervisning om uddannelses-, erhvervs- og arbejdsmarkedsorientering og om klasselærerens vejlederrolle, hedder det i rapporten. Mange kommuner arrangerer klasselærerkurser af typisk en til tre dages varighed to-tre gange i løbet af et klasselærerforløb. Rapporten stiller spørgsmålstegn ved, om det er nok.

- Tandhjulsforeningen mener, at man bør lade langt flere af klasselærerens opgaver overgå til skolevejlederen, siger Per Rye. Vores holdning er, at man ikke professionaliserer en klasselærer ved at give nogle nødtørftige kursusuddannelser. Skolevejlederne har gennemgået en uddannelse på Danmarks Lærerhøjskole og er hele tiden opdateret.

Identitetsproblemer

Peter Plant, der er lektor ved Danmarks Lærerhøjskole, giver Per Rye ret.

- Man sætter klasselærerne til at gøre et stykke specialistarbejde, nemlig at vejlede eleverne individuelt om et forløb, der rækker langt ud over folkeskolen, siger han.

- Det er en vanskelig opgave for mange klasselærere.

- Vi efterlyser en kompetence hos klasselærerne, som vi ikke bare kan regne med at de har. Konstruktionen er meget skrøbelig, fordi den afhænger af klasselærerens engagement, færdigheder og viden på området - og klasselærerne er overbebyrdede i forvejen, siger Peter Plant.

Samtidig mener han, at mange skolevejledere slås med et identitetsproblem fordi de både er skolevejledere og lærere på samme skole.

- Den ene dag sidder man i et lærerteam om 7. klasse, og den næste dag er man ekspert og dunker måske kollegerne oveni hovedet, fordi de har glemt det obligatoriske paragraf syv emne: uddannelses-, erhvervs- og arbejdsmarkedsorientering, siger han. Det er en vanskelig balancegang.

Ressourceperson

Den bedste løsning ifølge Peter Plant vil være, at skolevejlederen bliver vejleder på fuld tid, men samtidig skal han være læreruddannet og have prøvet at være lærer.

- På den måde bliver skolevejlederen en ressourceperson, som kan koncentrere sig om vejledningsopgaven. Hvis man så stadig holder fast i, at klasselærerne skal være nøglepersoner i vejledningsprocessen, vil skolevejlederen også være en meget stærkere ressource for dem. Nogle skolevejledere vil så kunne overtage opgaver fra de klasselærere, der ikke selv magter dem.

Vi efterlyser en kompetence hos klasselærerne, som vi ikke bare kan regne med at de har