Iefteråret 1985 mødtes forældrene til 1.b i hjemkundskabslokalet på Pilegårdsskolen i Tårnby på Amager. De blev delt op i grupper, som skulle sørge for kød, salat, kartofler, borddækning og underholdning, og nogle timer senere sad de mætte, med lidt rødvin i blodet og kendte både hinanden og klassens to lærere, Annemarie Frederiksen og Jørn Midtbøll, rigtig godt. Faktisk blev de så glade for hinanden, forældre og lærere, at de forleden mødtes igen - godt tre år efter at børnene gik ud af skolen.

Lærerværelsets mange opslagstavler er dækket af specialsyede dralon-forhæng (det er en ny regel om, at uvedkommende ikke må se, hvad der står på opslagene, forklarer Annemarie Frederiksen), bordene er sat sammen, og alle forældrepar sætter en lun ret på buffeten, inden de går hen for at omfavne Annemarie Frederiksen og Jørn Midtbøll. De fleste af de tidligere elever bor godt nok stadig hjemme, men de ankommer i små grupper, ikke sammen med mor og far. Nogle forældre har meldt afbud, og nogle af de tidligere elever er på højskole eller i udlandet, så flere forældre kommer uden barn, og flere af de tidligere elever kommer uden forældre. Én af dem har medbragt kæreste og baby.

Hvordan skaber man så god en stemning om en klasse, at forældrene har svært ved at undvære hinanden bagefter? Det er det, Folkeskolen er kommet for at finde ud af.

- Jeg er overbevist om, at det forældrearrangement i 1. klasse i sig selv havde en meget stor betydning, siger Torben Hjernbæk, en af de aktive forældre omkring klassen gennem alle årene og i øvrigt lige gået af som skolebestyrelsesformand.

- Det gjorde, at vi mødtes og lærte hinanden at kende, og det var i øvrigt en skæg aften, og vi kom sent hjem!

Annemarie Frederiksen, klassens dansk- og klasselærer, er ikke sikker på, at hun havde turdet sådan sætte sig til at drikke rødvin med forældrene, hvis hun havde været helt nyuddannet lærer. Men den første forældreaften blev til en tradition - der var forældrefest en gang om året helt op til 9. klasse, hvor forældrene inviterede afgangseleverne med som æresgæster. Dertil kom sommerudflugt og julearrangement, hvert år med omkring 100 deltagere - elever, lærere, forældre, søskende og bedsteforældre.

Menneskeliggjort

Torben og Lotte Hjernbæk, Dorthe Olsen og Mette Jensen - den hårde kerne af forældre, der har været arrangører af fester, møder og andet gennem alle årene - er overbeviste om, at det gode sociale sammenhold omkring klassen har smittet af og gavnet langt ud over klassefesterne:

- Alle børn var repræsenteret, når der var forældremøde, og møderne blev ikke til den der 'fagenes fest', hvor hver lærer fortæller i ti minutter om sit fag, mens forældrene sidder og lytter. Det blev dialog, fordi vi kendte hinanden. Vi har set Annemarie og Jørn blive lidt snaldrede, det gør, at de er menneskeliggjort, mener Torben Hjernbæk.

- Da vores børn kom i den alder, hvor de begyndte at gå til fester, guidede Jørn og Annemarie os lidt. De foreslog, at vi ringede til hinanden, hvis vi havde mistanke om, at vores barn løj om, hvor det var om aftenen, og vi holdt et møde i 8. klasse, hvor de havde lavet et rollespil, som gav anledning til en god diskussion mellem forældre og børn. Vi fik udarbejdet nogle fælles retningslinjer i klassen for eksempel om, at man skulle være hjemme, når børnene holdt fest - selvfølgelig var der diskussion, for der var nogen, der havde en anden holdning, men vi var enige om at holde en linje, fortæller Mette Jensen.

Det er også de to læreres opfattelse, at mange af de problemer, børnene havde indbyrdes, som kan give opringninger til klasselæreren ud på aftenen, i stedet blev klaret familierne imellem.

Pilegårdsskolen ligger i et parcelhuskvarter, et vaskeægte middelklasse-smørhul, og de familier, der blev sat sammen dengang i 1985, havde i høj grad samme baggrund. En del af dem ses fortsat privat, og Torben Hjernbæk er ikke i tvivl om, at denne ensartethed var med til at give den gode kemi. Samtidig er der tradition for at gøre meget ud af skole-hjemsamarbejde:

- Jeg har også en 1. klasse i år, og jeg holder også sådan en forældreaften, men nu får jeg Ø-tid til det, fortæller Annemarie Frederiksen. Tidligere var det naturligt for hende at bruge fredag aften eller søndag eftermiddag til et arrangement sammen med forældre og elever - der var jo en pulje på 250 timer, hun selv kunne disponere over. Nu skal det helst foregå på en hverdagsaften. Forældrene har heller ikke den samme tid at lægge i det som tidligere, oplever hun, og i dag ville det være utænkeligt med et stående festudvalg/klasseråd, der holdt i ti år - det går på skift efter klasselisten.

Annemarie Frederiksen har været lærer på Pilegårdsskolen i 30 år, men hun er begyndt at overveje at gå på efterløn, når hun bliver 60 om seks år, men det er ikke på grund af børnene, understreger hun:

- Det er medierne blandt andet, alle kravene - det er aldrig godt nok, det vi laver. Nu har jeg lige læst, at inden år 2000 skal vi kunne dokumentere elevernes IT-færdigheder (informationsteknologi), og vi skal hele tiden sætte mål og evaluere, så det nogle gange virker, som om man glemmer det, der er indimellem. Selvfølgelig skal man sætte sig nogle mål, men det bliver så formelt, og det tager så megen tid. De faglige krav er vokset, samtidig med at timetallet er faldet, sukker hun, inden hun sætter sig til bords til en aften, som er ren fritid.