Eleven styrer musen med sikker hånd og klikker sig hjemmevant frem gennem programmet. Han sidder som tryllebundet af det, der foregår på skærmen, så han tænker hverken over, at underarmen på hans musearm svæver frit i luften, eller over, at han må bøje nakken en smule opad for at kunne følge med på skærmbilledet.

Og hvorfor skulle han også det? Skærmen står solidt og praktisk oven på harddisken, og der er ikke plads til at lade armen hvile på bordet. Det er optaget af mus og tastatur.

I det typiske edb-lokale på skoler over hele landet er computerne stablet op på gamle skoleborde, som igen er stuvet ind i lokalet for at få plads til så mange arbejdspladser som muligt. Det er en forkert fremgangsmåde. Computere kræver plads.

Skjoldhøjskolen i Århus er en af de få skoler, der har investeret i specielle borde til sine computere. Bordpladen er delt i to, som kan justeres hver for sig. Den ene del er til skærmen, den anden til mus og tastatur. Samtidig kan stolene justeres i højden med et snuptag.

Musearmen skal hvile

Skolens computerborde har nogle år på bagen, så det tager tid at justere dem, fordi der skal en skruenøgle til. Derfor sker det ikke til daglig. Til gengæld er bordene ikke indstillet i samme højde, så eleverne kan fordele sig efter deres egne størrelser. Et andet væsentligt problem er, at der ikke er plads til at hvile musearmen.

- Pladen med tastaturet bør kunne glide frem og tilbage på en skinne, for der er også forskel på, hvor langt den enkelte elev vil sidde fra skærmen, siger Donna Benjamin, der er en af de meget få ergoterapeuter, som arbejder forebyggende med skolebørn. Hun understreger, at computerbordene på Skjoldhøjskolen trods alt er bedre end bordene på andre skoler i Århus Kommune.

Der er så stor opmærksomhed omkring museskader, at Donna Benjamin mener, lærere og skoleledere er klar over, at det kan være belastende at arbejde ved computere. Alligevel har kroppen dårlige vilkår i skolen. Det kan skyldes, at eleverne endnu ikke sidder ved computerne ret lang tid af gangen, fordi mange skal deles om få computere.

- Vi ved, at voksne får anstrengelsesskader af at arbejde med computer. Vi kan ikke udelukke, at det samme sker for børnene. Og eleverne har et helt liv foran sig, så de skal også kunne arbejde om både 10 og 20 år, siger Donna Benjamin.

Helbredet står på spil

Der skal kæmpes en kamp for at overbevise skolerne om, at de skal købe bedre edb-møbler, forudser Lisbeth Kern Hansen fra Ergoterapeut-skolen i Næstved.

- Når jeg taler med edb-lærere, siger de - med lidt røde ører - at hvis de fik flere penge, så ville de købe mere udstyr. De føler vel, at de mangler så meget software, at de sætter det over bedre møbler, siger hun.

- Edb-lærerne er ikke opmærksomme på, at eleverne udsættes for en belastning, som kan true deres helbred på længere sigt, især hvis de vænner sig til dårlige arbejdsvaner ved computeren. Hvis ikke skolen tager kroppen alvorligt, kan ingen forvente, at eleverne selv skal gøre det, når de sidder ved computeren derhjemme.

Henrik Stanek er freelancejournalist